Udstillinger

Aktuelle \\ Kommende

udstil i se! udstillings- og projektrum

plantegning

se! ligger et stenkast fra Tangkrogen, i et gulstens byggeri fra 30´erne.

Rummet er på 24 m2, har et råt betongulv, hvidpudsede vægge og loft.

Udstillingsvinduerne ud mod vejen har dybe hvidmalede karme.

Udstiller har adgang til toilet, tekøkken samt internet via wifi.

Baglokalet benyttes i hverdagene som kontor hvor der af og til afholdes møder,

og skal derfor fremstå rydeligt i hele lejeperioden.

tidligere udstillinger

Om Træ og Konstruktion | Marianne Schneider og Berit Jansson

November 2022

Marianne Schneider og Berit Jansson har hver deres tilgang til træ. Industrialiseret og forarbejdet træ og træ hentet direkte fra skoven. Hvor Marianne Schneider inspireres af det forarbejdede træ og pap, er det det levende træ, der er igangsætter for Berit Jansson. Hvor meget og hvor lidt skal der til for at puste nyt liv og fortælling ind i et materiale ?

Marianne Schneiders indsamling af materialer, oftest brugte emballager fra dagligdags konsumvarer, sætter arbejdet i gang. I en søgende og spontan proces arbejdes værker frem som forbinder sig til den ressource forbrugende verden, som vi lever i.

Berit Jansson fælder et piletræ og saver det i bidder for derefter at genbruge det. I arbejdsprocessen lægges der til og fra med henblik på at give selve materialet plads, fylde og form. Noget genkendeligt opstår men er ikke helt som vi kender det.

Blomsterne kan tale

- de eneste der hører dem er regnormene | Tetsuko Matsuzuka Jensen og Lisbeth Thingholm

Oktober 2021

En udstilling om at:

alt har sjæl og værdi,

alt liv bør respekteres,

alt hænger sammen.

Tetsuko Matsuzuka Jensen arbejder med skulpturer (papier mache) og små forunderlige historier med foto illustrationer. Hun udtrykker i sine værker den åndelige følsomhed fælles for de reinkarnationer, der er blevet overleveret fra tidernes morgen.

Lisbeth Thingholm snitter motiver i indsamlede plader fra storskrald, Pladens "historie" bruges til at styrke værkets fortælling. Værkerne kan ses som kommentarer til vores brug og smid væk-kultur - pladerne dufter ofte stadig af træ, når de bearbejdes.

Fælles søger Matsuzuka Jensen og Thingholm de underfundige og mystiske frembringelser, som kommentarer til et tab af ydmyghed, respekt og (dermed) forbindelse til naturen.

www.tetsuko.dk

www.lisbeththingholm.com

EARTH MURMURINGS | Kasper Mikael Jacek

September 2021

JORDEN MUMLER [DK]

“EARTH, MURMURINGS” er en udstilling af billedkunstner Kasper Mikael Jacek. Udstillingen består af håndsyede lærredscollager/quilter, collager på papir og skulpturer af murbrokker og mørtel, som kunstneren har arbejdet på det sidste år. Alle værkerne knytter sig til landskaber og steder, hvor mytologiske væsner viser sig.

Kasper Mikael Jacek er optaget af ideen om steder som flertemporale scener, hvor gamle spor, genstande og minder er til stede på samme tid; fortællingerne om det levede liv kan aflæses i de genstande og spor, der er efterladt.

I hans værker er der en fornemmelse af flere tider, der er til stede på samme tid, som afdækkes – og collagens mange lag fungerer perfekt til det.

Serien afspejler en idé om en slags dyb mumlen eller rumlen fra jorden, hvorfra de mytologiske væsner manifesterer sig i vores verden som visioner, tegn, dagdrømmeri, fornemmelser og mareridt.

I forbindelse med årets Gallerivandringer i Aarhus Festuge 2021 præsenterer se! "EARTH, MURMURINGS"

Kasper Mikael Jacek

Verfremdung | Solkongens Nabo

August 2021

Kunstnere, psykologer, filosoffer og andre fritænkere har gennem historien ofte følt at den vestlige kultur har toppet, befinder sig i en nedgangstid og snart vil blive overhalet af andre og mere progressive kulturer.

Solkongens Nabo er også ramt af denne fristende tanke og vil med postulerede Verfremdungs effekter bearbejde en følelse af at den vestlige kultur befinder sig i en aftenlandstilstand. Metoden er psykomagisk og udstillingen viser måder at bruge kulturel undergangsfølelse konstruktivt.

Solkongens Nabo er Jonas Palm og han er uddannet fra Jyske Kunstakademi 2009. Hans alter ego Solkongens Nabo dukkede op første gang til gruppeudstillingen Old/New/Old/News, Kongegården, Korsør, 2013. Solkongens Nabo laver ofte performance og videoværker.

Mere info: Solkongensnabo.com eller instagram: solkongens_nabo

Jonas Palm

trafiktape.blogspot.com

I det små | Mette Braüner

Juni 2021

Udstillingen: ´I det små’ af billedkunstner Mette Braüner vil med såvel titel som indhold pege på, hvad der kan ligge af betydning i noget umiddelbart småt.

Vi løber alle efter at sætte størrelse på ting i livet. At sætte størrelse på karrieren, størrelse på formåen, på ejerskab, på venneflok, udseende, oplevelser mv. En undersøgelse foretaget af den australske palliative sygeplejerske Bronnie Ware viser dog, at det tilsyneladende ikke er sådanne ting, der fylder og er menings- og værdigivende, når livet skal slippes. Bronnie Ware fandt frem til to centrale fortrydelser hos mennesker, der lever på det sidste: at de havde arbejdet for hårdt og prioriteret vigtige relationer for lidt. Dette resultat kommer ikke nødvendigvis som nogen stor overraskelse. Men tankevækkende er det dog alligevel, hvor svært det kan være for os at lade det vigtige få god plads i livet, og hvor let vi kan komme til at lade unødvendigheder fylde og dræne uforbeholdent meget.

Med udstillingen ´I det små´ vil Mette Braüner i sin præsentation af værker forholde sig til den alment menneskelige usikkerhed, der knytter sig til gerne at ville slå til i andres øjne. Hun vil samtidig slå et slag for berettigelsen af det, der måtte være vigtigt for den enkelte. Særligt det som kan synes småt for mange andre, men som for dette menneske mærkes stort.

mettebrauner.dk

@mettebrauner

Tilstand | Lotte Bækgaard

Maj 2021

Udstillingen Tilstand omhandler den kropslige og psykiske tilstand af moderskab.

Værkerne er blandt andet inspireret af samtidige manifester, digte og romaner herunder Med Hjertet og Kussen i Laser af Sille Kirketerp Berthelsen samt Olga Ravn's Mit Arbejde.

Derudover er udstillingen skabt med inspiration fra teorien om det 'abjekte' af filosoffen Julia Kristeva som fremført i Powers of Horror. Teorien beskriver menneskers forhold til det fysiske materiale, som kroppen udskiller som 'abjekt', dvs. materiale på grænsen mellem værende subjekt og objekt.

Skulpturerne repræsenterer abstrakte og uspecifikke naturobjekter og kropsdele, et sted mellem hjerte og køn. De fremstår asymmetriske, åbne og brudte, og med en del af overfladen vendt på vrangen. På et andet plan, undersøger skulpturerne også det 'abjekte' som et mentalt materiale kroppen ikke vil slippe. Mens skulpturerne viser 40 forskellige stadier, er tekstværket og fotografiet et øjebliksbillede og en konkretisering af en enkelt tilstand.

Lotte Bækgaard er uddannet billedkunstner fra The Glasgow School of Art. Har bl.a. medvirket på Ung Dansk Fotografi '20 på Fotografisk Center, og udstiller i 2021 på Phototek i Esbjerg og i Kunstbygningen i Vrå. Er derudover medskaber af performancen Kunsten At Tjene, der tidligere er vist på Kvindemuseet, og som i år vises på Juxtapose Artfair samt i Den Frie Udstillingsbygning.

www.lottebaekgaard.com

Instagram: @lotte.baekgaard

Foto: Lotte Bækgaard

Pomelodyrkerens topografiske landskabsopmålinger

| Rikke Ravn Sørensen

April 2021

”Pomelodyrkeren kom ind i mit liv for nogle år siden, da jeg, på YouTube, så en lille video om en Vietnamesisk pomelodyrker og hans datter, der viste rundt i deres lille lukkede have, hvor de dyrkede pomelofrugter. Pomelodyrkeren plukkede de modne frugter og datteren arrangerede dem rundt om et stort træ i midten af haven. I samme periode, arbejdede jeg på en udstilling til Kunsthal Nord i Ålborg og var netop i gang med at lave en skulptur, hvor tørrede skaller fra pomelofrugten indgik. Udstillingen kom til at hedde Pomelodyrkerens Terrasse fordi pomelodyrkeren, hans datter og deres lille afgrænsede have blev siddende i mig under det fortsatte arbejde med udstillingen”.

Til den aktuelle udstilling i se! har Rikke Ravn Sørensen fortsat arbejdet med Pomelodyrkeren og denne gang, sammen med ham undersøgt de landskaber, der omgiver hans lille landbrug. Det er blevet til ca. 10 små tredimensionelle topografiske kort eller relieffer.

Reliefferne er små landskabsscenarier hængt op på væggen. I et af reliefferne er et betonlandskab dækket med pomelomateriale og ved tørring er der opstået et net udspændt over betonen. I andre relieffer er glas lagt som en hinde over betonfladen.

Pomelofrugten er et levende objekt og når frugtkødet er spist, er den tomme skal tilbage. Hvis man deler pomeloen på midten og nænsomt tager kødet ud, kan skallen i tørret tilstand bruges som opbevaringsæske. Hvis skaller, hinder og frugtkød hakkes i en kødhakker, får man et formbart materiale, som i tørret tilstand bliver fast og stabilt.

Pomelomaterialet er rullet ud til flader, der under tørring krøller og bugter sig og bliver til tredimensionelle flader. De kan på samme måde som betonreliefferne henvise til fiktive landskaber eller solbrændte bakkelandskaber, eller aftryk af vinden eller vandet i bevægelse, men er samtidig et byggemateriale. Samme med rustne gitterkonstruktioner danner de små udhæng, eller terrassetag, som kan skygge for vejret.

www.rikkeravnsorensen.dk

@rikkeravnsorensen

Foto: Rikke Ravn Sørensen

En til en | Charlotte Thrane

Marts 2021

En person til en familie til et større fællesskab. 

En brugt bluse til to til et hav af dem.

En hvid flade til en hvidlig flade til en næsten hvidlig flade.

En helt ren til en nusset til en snavset.

Charlotte Thrane er uddannet billedkunstner fra The Slade School of Fine Art i London.

Hun har udstillet bredt i ind - og udland, og arbejder i øjeblikket bl.a. på en offentlig udsmykning.

Hjemmeside: charlottethrane.dk
Instagram: @charlotte.thrane

Udstillingen støttes af Statens Kunstfond og Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje.

Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen

Blå fredag, alt skal væk  |  Cilla Leitao

Februar 2021

Blå fredag, alt skal væk - er en udstilling der består af en række skulpturelle objekter i blandede materialer, såsom keramik, korn, papmache, plastikposer og sækkelærred. Rammen om objekterne er et podie i træ, som på forskellige vis iscenesætter og løfter genstandende op.

Udstillingen kredser omkring forgængelighed og hvordan systemer, som produktion og salg af varer påvirker mennesket, både på et kollektivt og et individuelt plan. Den indre splittelse der kan opstå, imellem et ønske om at leve bæredygtigt og begæret efter at anskaffe sig bestemte genstande eller produkter. Formerne på objekterne henviser både til kroppen, beklædningsgenstande og mere løst associerede tegn. De bliver alle en slags forvrængede produkter på podiet.

Titlen på udstillingen, henviser både til Black Friday, som er en amerikansk betegnelse for fredagen efter Thanksgiving, og ofte betegner dagen for starten af julehandelen. Det er som regel den største handelsdag på året. Og til Blå Mandag, som er mandagen efter konfirmationen, en dag der typisk bliver brugt af konfirmanderne, til en tur i byen, og som en chance for at vise sit nyindkøbte tøj frem, og derved også fastslå en vis form for social status.

Farven blå, som udtryk for en sindstilstand, der står i kontrast til fredag, som traditionelt set er den sidste dag i arbejdsugen inden weekenden. Alt skal væk, er et udtryk der flittigt bliver brugt under ophørsudsalg, eller andre former for udslag, hvor alle partier af en varer skal sælges. I denne udstillings sammenhæng bliver udtrykket et slags memento mori, en påmindelse om altings flygtighed, eller et ønske om en ny verden, at rydde bordet og starte forfra.

Cilla Leitao er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi og en del af værkstedsfællesskabet Corporum.

Instagram: @cilla.leitao

Foto: Luna Lund Jensen

Det bybliomøbiske mouseion  |  Stefan Bakmand

Januar 2021

Det bybliomøbiske mouseion er et imaginært museum, der tager ny form hver gang det udstilles.

Det bybliomøbiske mouseion udstiller fragmenter fra historien på kryds og tværs i en cyklisk tid.

Det bybliomøbiske mouseion skaber nye fortællinger om bevidsthedens fænomen og det underbevidste.

Bybliomoebick/bybliomøbisk er en neologisme af bog (bybliot) på græsk og amøbe som er en usynlig organisme vi har i kroppen. Mouseion er et gammelt græsk ord for museum.

Værkliste:

”Apollons angst”

Tusch, voksdug på blindramme, 2020

Apollons udspilede øjne har længe dannet grobund for spekulationer om udvidet bevidsthed, eller en anden form for højnet betragtning og perception af omgivelserne. En hemmelig ingrediens har muligt forårsaget denne bevisthedsudvidelse ved de eleusinske mysterier i det antikke Grækenland, hvor medlemmerne drak fra et fælles kar kaldet en kykeon som på græsk betyder ”at blande” eller at ”at røre sammen”.

”Et tykt trip”

Tusch, plast og træramme, 2020

Midterpartiet fra en triptykon. Triptykonen fungerede som alter for den hemmelige orden Occultas Phoenikas, som havde base i Portland, Oregon, USA omkring 1920.

Instagram: @stefanbakmand

https://bybliomoebick-mouseion.smvi.co/

Foto: Luna Lund Jensen

The Eagerness of Selfdevelopment 

Noelia Mora Solvez og Diego Roig Monllor

December 2020

Hen over weekenderne i december måned, præsenterer Noelia Mora Solvez og Diego Roig Monllor deres første kunstneriske samarbejde The Eagerness of Self Development. Som titlen antyder, undersøger værket det senmoderne menneskes iver efter at tilpasse sig de omskiftelige og ukontrollerbare forhold, som med større og større tydelighed karakteriserer livsvilkårene i en konkurrencebetonet og individualistisk kultur. I bestræbelserne på at passe ind i en given struktur kan individets adfærd få rituel karakter og udvikle sig til monomane besættelser, der set udefra er decideret selvdestruktive og -undertrykkende.

Værket foldes ud som en totalinstallation, hvori live performances finder sted på givne tidspunkter. Rummet, som publikum inviteres ind i, indeholder en række artefakter, tegninger og andre objekter, som underbygger ideen om det ivrigt søgende og benhårdt selvforbedrende individ i konkurrencestaten. Scenen her mere end antyder, at der er tale om en besættelse, rettet imod behovet for at tilpasse sig ydre rammer, som ikke tillader andre personlige egenskaber og behov end de, der kan understøtte individets robotagtig underkastelse i arbejdet med at udføre monotone og tilsyneladende meningsløse handlinger.

The Eagerness of Self Development ser kritisk på det posthumane menneske, der ophængt i stadig mere kunstige og undertrykkende rammer, kæmper for at overleve gennem overtilpasning på bekostning af egen trivsel. Værket beskriver individets maniske og selvdestruktive tilpasningsevne som en besættende enøjet optagethed af at gøre ’det der må gøres’. The Eagerness of Self Development undersøger selvudvikling som instrument for selvundertrykkelse. Værket iscenesætter menneskets evne til at engagere sig i tvangspræget og farlig adfærd, på trods af at det afstedkommer selvafvikling og fjerner det fra ægte nærende fællesskaber, sanselighed, krop og natur, og selv om det måtte have fatale konsekvenser.

Diego Roig Monllor (f. 1980 i Benidorm/Spanien)

Billedkunstner med en Fine Arts Degree og en CAP (Certificate of Pedagogical Abilities) fra Universitat de Barcelona (1998-2003) og Leeds Metropolitan University. http://www.diegoroig.info

Noelia Mora Solvez (f. 1975 i Barcelona/Spanien)

Uddannet billedkunstner med fokus på performance og video ved Århus Kunstakademi i 2018 Uddannet balletdanser fra London Studio Center i 1993 https://www.noeliamorasolvez.com

Tak til:

Projektet realiseres med støtte fra: Statens Kunstfond, Gallery Malünai 5, Vilnius Art Academy og SE! udstillings- & projektrum

Mellem krop og ikke-krop   |  Laura Degn og Majbritt Birk

November 2020

Udstillingen Mellem krop og ikke-krop af Majbritt Birk og Laura Degn, viser værker, der skaber nye fortællinger og former ud fra en undersøgelse af stedet midt imellem krop og ikke-krop og de forskydninger, der måtte opstå deraf.

Majbritt Birk tager fat i det kropsnære, det der har været i kontakt med kvindekroppen, men ikke direkte er krop. Hun har bl.a. eksperimenteret med gipsafstøbninger af noget, der har været i kontakt med den kvindelige krop. Hvorimod Laura Degn prøver at forskyde vores forestilling om hvad en krop er og kan. Værkerne kan ses som en forlængelse af menneskekroppen, hvor vores idé om hvad en krop er, når den bliver forvrænget på billedfladen, udfordres.

Fælles for kunstnerne er, at de begge undersøger det, der er udenpå kroppen, og det vi påfører den. Begge kunsterne er studerende ved Århus Kunstakademi.

Rrrooarr!   |    Anne-Marie Pedersen

Oktober 2020

I Rrrooaarr! eksperimenterer Anne-Marie Pedersen med en rumliggørelse af maleriet. Værket bygger på en personlig jordskælvsoplevelse og manifesterer sig i farvestrøg og klatter i vekslende størrelser, der er brudt ud af billedfladen og hænger i luften.

Speak om seismologiske lyd-fænomener v. Bo Holm Jacobsen, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, installeres i høretlf i selve udstillingen.

Workshop og samtale.
Vi går på opdagelse i værket gennem brug af skrift og deltagerne guides ind i værket på måder, hvor det sansede og det reflekterende åbner til værket på nye og overraskende måder.

Facilitator: Sofie Kragh-Müller
begrænset adgang/tilmelding her:
https://billetto.dk/.../workshop-og-samtale-om-vaerket...

Udstillingen støttes af Statens Kunstfond og Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje.

Udstillingen er en del af Art Weekend Aarhus 2020.

23 performances   |    claus ejner

September 2020

“23 performances” er en soloudstilling af claus ejner, hvor han arbejder med performance som dokumentation i form af fotos af 23 performances. I praksis bliver det til en fortælling, hvor claus ejner foretager forskellige undersøgelser, hvor han prøver på at finde en mening i tilværelsen eller bare finde noget, der giver mening. Det får indimellem karakter af bidende samfundskritik eller udvikler sig til absurde og groteske situationer - men alt sammen - forhåbentlig - ikke uden humor.

I forbindelse med udstillingen udgives bogen “37 performances”, hvori de 23 performances fra udstillingen også indgår. Bogen har forord af kunsthistoriker Peter van der Meijden, der skriver om, hvordan claus ejner arbejder med performance.

I udstillingsperioden er det muligt at se claus ejners performanceshow, som han turnerede rundt med i DK før Corona blev til en virus. Showet har titlen “Livet ville sikkert være en del lettere, hvis man var en sæbedispenser” og består af to sæt på hver knap 35 minutter med en kortpause imellem. Det er bygget op omkring den grundforestilling, at samfundet og livet er gennemsyret af absurditet og blottet for mening - i hvert fald indimellem og i hvert fald på forskellige niveauer. Med andre ord er det pessimistens position, der tales fra, og en af hovedpointerne er, at det er en hård omgang at eksistere som menneske!

Udstillingen og bogen “37 performances” er støttet af Statens Kunstfond og Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje.

HELT SORT   |    Stine Leth

August 2020

Til udstillingen `Helt sort´ i se!, har Stine Leth skabt en række strikkede værker, helt i sort. Typisk er det farverne som er i fokus i Leths praksis, men med den monokrome palette, er det i stedet formen, det taktile og materialet der træder frem. For Leth er det en helt ny måde at arbejde på, som har vist sig at være en stor personlig udfordring , men også en gave. Fratagelsen af farvevalget har skabt behovet for, at finde mest mulig variation i materialet. Værkerne er derfor strikket med et utal af ukonventionelle materialer, som ledning, gummi og videobånd, iblandet de mere konventionelle; uld, mohair og akryl.

På udstillingen arbejder Stine Leth med konstruktionen af en større udendørs installation. Denne vil, blandt andre, indgå i en duo udstilling med kunstner Phuc Van Dang, til oktober i Horsens.

Strikkunstner Stine Leth (f. 1979) bor og arbejder i Aarhus. Hun har uddannelse fra Kunst Akademiets Arkitektskole 2000-2002 og Aarhus Kunstakademi 2010-2013. Leth har blandt sine mange udstillinger herhjemme og i norden også udstillet i Florida, Sydney og Hong Kong.

Instagram: @stinelethdk

KROPSLOMMER   |    Emil Vodder K. og Olga Benedicte

Februar 2020

Udstillingen KROPSLOMMER er en totalinstallation bestående af to delelementer:   

                       /Indrammede hud​folder med ​gennemsigtige baner, som ​kropslige lommer af hukommelse, der forbinder dorsale arme i bølgebevægelser. de former sig i små kontrollerede ryk​.

                       //Plastiske blokke som gradvist afrundes. afløbende sæbespåner, som et linned, der ligger i lag​.  monotone cirkulærer bevægelser. maskinelle gentagelser.​ samlinger af hvide luftbobler, der​ punkteres i  kontakt med luften.​ gradvist stigende. gradvist aftagende.  

Værket er lavet i et samarbejde mellem komponist Emil Vodder K. og billedkunstner Olga Benedicte.   

Olga Benedicte (f. 1988) er uddannet på Det Jyske Kunstakademi og The University of the Arts, Helsinki.  Hun tog afgang i 2018 og har siden deltaget i forskellige udstillinger herunder på udstillingen TALETID på  Rønnebæksholm Kunsthal, ‘Første Torsdag’ på Kunsthal Aarhus, Grænselandsudstillingen i Aabenrå og nu  aktuel på udstillingen SENSE ME på Trapholt Kunst- og Design museum. 

Link til hjemmeside: www.olgabenedicte.com   

Emil Vodder K. (f. 1989) dimitterede fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus 2018.  I sit virke har han generelt stort fokus og interesse for forholdet mellem lyd og form. Dertil også en interesse i  publikums opfattelsen af selvsamme, hvor diskrepansen i forholdet mellem virkeligheden og den opfattede  virkelighed udforskes, forstørres og udviskes.   Han har i sit virke arbejdet med en bredt vifte af auditive og visuelle udtryksformer, som blandt andet tæller  performance-kunst, totalinstallationer, koncerter, teater m.m. – ofte i et tværmedielt format. 

Link til hjemmeside: www.emilvodder.dk 

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond

Installation views KROPSLOMMER. Foto: Olga Benedicte

TO DRAW A LINE   |   Anne Louise Blicher og Trine Bork

December 2019

Udstillingen TO DRAW A LINE har fokus på linjens kraft og vejen ting bevæger sig i tid og rum. Hvordan linjer og streger på en gang opdeler, afgrænser og skaber bevægelser som afsæt for territoriale performances, diversitet, metamorfoser og mutationer mennesker og ting imellem.

Billedkunstner Anne Louise Blicher har inviteret billedkunstner Trine Bork til at co-udstille med afsæt i udstillingens tematikker med ønsket om at udforske og skabe dialog mellem deres respektive praksisser. Begge udstillende kunstnere har en interesse i maleriets skulpturelle egenskaber samt foldens og linjens indflydelse.

ANNE LOUISE BLICHER

Med udgangspunkt i sin interesse for, hvordan naturlige processer og naturens kræfter kan fungere som metamorfiske og potentielle komponenter i nye klimatiske infrastrukturer arbejder Anne Louise Blicher i udstillingen ud fra ideen om et vertikalt ”grænseland” af frit hængende sanselige skulpturer; ting der ”drypper” ned, berører og markerer sig, sætter spor symbolsk og konkret aftegnet som streger på gulvet med forskellig intensitet, der synliggør det faktum, at et materiales vægt og form i samspil med det medium det agerer i definerer måden tyngdekraften manifesterer sig på, dvs. måden det visuelle spor former sig. I centrum for denne undersøge er tangen som materiale, der som makroalge modsat planten er uden rødder, i samspil med materialiteter som garn, ler, jord og gips. Fokus er på tingenes materielle performativitet, dvs. hvordan de kan indgå i samspil med og knytte sig til andre ting og kroppe. Konceptet er inspireret af Emanuele Coccias kosmiske have, hvor atmosfæren og dens cirkulation af gasser og væsker skaber planetens kerne, ikke jorden. De sanselige skulpturer agerer sammen med et loftsmaleri, som motivisk tager afsæt i nærstudier af tang med kompositorisk reference til klassiske symmetriske loftsudsmykninger, hvor motiverne spejler sig i hinanden og tilsammen danner et rumligt billede; et himmellegeme, der åbner sig op og lade sig sanse både med blik og krop.

ANNE LOUISE BLICHER arbejder ud fra en research- og tekstbaseret konceptuel malerpraksis, der svinger mellem figuration og abstraktion i form af sanselige objekter og som skulpturelle, draperede, foldede og udfoldede malerier. Hun stiller spørgsmål ved den vestlige landskabstradition indenfor maleriet, der har skabt en forståelse af naturen som et postkort scenarie, der placerer mennesket udenfor rammen, som om naturen ikke involverer os. I en tid hvor klimaforandringerne kan ses som det ultimative udtryk for menneskeskabt design giver det ikke længere mening af skelne mellem mennesker og natur. Blicher søger derfor nye mere bæredygtige måder at repræsentere naturen på ved at erstatte de uendelige horisonter med close-up kropslige undersøgelser af landskabet. Hun anvender grafisk antropologi som en imaginær metode til at aktivere steder og nå tingenes indre essenser med brug af empatien og fantasien som kognitive værktøjer. Gennem at observere, intra-agere og nedfælde en ting opstår en form for indeksial forbundethed, en nærhed, som gør, at man lærer tingen at kende på en ny og mere intime måde. Hun arbejder ud fra detaljerede realistiske studier af ting, som hun efterfølgende bearbejder i forskellige stadier af flux, hvor motiverne modelleres via generative filtre gennem entropiske mønstre af fraktaler og refleksioner.

Anne Louise Blicher er uddannet ved Florence Academy of Art (SE/IT) og The Royal Institute of Art Stockholm (SE) 2015. www.alblicher.net / @alblicher

TRINE BORK

De udstillede værker tager afsæt i Borks personlige erfaringer som pårørende til en Parkinsonsramt. Parkinsons sygdom skyldes mangel på signalstoffet dopamin, som hjernen skal bruge til kontrol og bevægelse, og derfor konstant skal dannes. Periodevis gennem dagen kan den Parkinsonsramte opleve aftagende effekt, hvilket er pludselige forringelser, når medicinens virkning aftager. Efter en ny dosis medicin kan bevægeligheden vende lige så pludseligt tilbage. Når et menneskes bevægelighed og kognitive nærvær på denne måde ’falder ud’, kan den aftagende effekt opleves, som om tiden pludselig ’sænker farten’, ligesom medicinens virkning igen kan ’sætte farten op’ og dermed også bevægeligheden. Denne vekslen gør - i Borks erfaring som pårørende – oplevelsen af en fælles tid mere flydende, mere fragmenteret, uhåndterlig, som om man falder ud af hinandens tider, mens den aftagende effekt står på. Denne oplevelse af et menneske, et fysisk nærvær, som pludselig ’falder ud’, er som en rumlighed, der helt uventet bliver meget flad, et negativt rum. Som relieffer, hvor værket i grunden er fladt men oplevelsen rumlig (eller omvendt), afspejles denne konflikt i Borks forsøg på at gøre skellet mellem flade og objekt mere flydende, både i sin ophængning i udstillingen og generelt i sine værker.

TRINE BORKS billedkunstneriske praksis er formet af en kombineret interesse for maleriet og fladens skulpturelle potentiale. Variation som et grundvilkår, som en uregerlig og uundværlig naturkraft, udfoldes i Trine Borks værker og installationer gennem spontane penselstrøg, påklistrede lister og andre fundne materialer, i utilsigtede streger eller lysets vekslende samspil med foldede og nedsunkne linjer i lærredet. Bork er optaget af fladens transformative egenskaber, og hvordan en flade kan indtage og optage det omkringliggende rum. Gennem tegning, maleri, assemblage, skulptur og installation undersøger hun de rumlige forskydninger, sammensatte forbindelser eller konflikter, der kan opstå gennem ofte ganske enkle bearbejdninger af forskellige materialer og flader. Interessen for variation, diversitet, det foranderlige gør, at hun ofte sammensætter en bred vifte af visuelle udtryk med ønsket om at afprøve eller udfordre, hvad der betinger visuel sammenhæng eller en kunstnerisk signaturstil. Gennem et mix af tegning direkte på væggen, både som selvstændigt værk og baggrund for andre værker, vanligt oliemaleri og påklistrede fundne materialer, abstrakte folder og fordybninger i lærredet og papiret, udforsker Bork, hvordan disse niveauforskydninger i flader i samspil med lyset i rummet skaber et assemblage totalværk. Senest har Bork været optaget af at udforske betydningen af naturlig variation og genetisk diversitet som en evolutionær drivkraft, både med tanke på den højaktuelle biodiversitetskrise og - fra et mere personligt perspektiv – drivkraften i et menneskes kamp med og mod progressiv sygdom.

Trine Bork er uddannet ved Glasgow School of Art (UK). Siden 2017 er Trine aktivt medlem af kuratorgruppen i det kunstnerdrevne udstillingssted OK Corral på Frederiksberg, København. www.trinebork.com / @t_b_o_r_k

Installations views, foto: Mikkel Kaldal

Kulisse   | 

Alexander Marchuk

Biba Fibiger

Casper Koch Hughes

November 2019

(installationen opleves fra gaden, gennem projektrummets vinduer).

I se! indrammes det store vinduesparti i gallerirummet, så der dannes en kasse eller kulisse, hvori placeringen af forskellige værker skaber sammenspil med hinanden, gallerirummet og uderummet.

Konceptet bag udstillingen er bl.a. inspireret af sociologen Erving Goffmans termer ”front stage” og ”backstage”, der metaforisk og analytisk drager paralleller mellem hverdagslivet og teaterscenen. ”Front stage” præsenteres her som en teaterscene, hvorpå en skuepiller spiller en rolle for et publikum, hvilket er afhængig af omgivelserne – scenen eller konstruktionen, bestemte rekvisitter samt skuespillerens evne til overbevisende at udleve sin rolle eller offentlige persona for et publikum. ”Backstage” præsenteres som bagom scenen, hvor skuespilleren kan træde ud af sin karakter, og ikke skal optræde for nogen, men derimod kan være sig selv – sit virkelige jeg. Det er også stedet, hvor vedkommende kan forberede sig på sin offentlige persona før de træder ud på scenen igen. Dette kan ifølge Goffmann, relateres til menneskers bevægelser mellem den offentlige og private sfære i hverdagslivet, hvilket kan udspille sig i forhold til forskellige identiteter, sociale konstruktioner og adfærdsmønstre.

I forbindelse med dette kredser udstillingens værker om modsætningsforholdet ”naturlig og unaturlig”, hvilket kan relateres til Goffmans distancering mellem det virkelige jeg og den offentlige persona.

Dette ses ikke entydigt i værkerne, men kan opleves på forskellige måder: Værkerne flimrer som små lysfluer i den fugtige unaturlige natur. Her er der ingen træer; kun blade. Op imod bladende står de frem som personligheder der taler til dagen og natten. Og som tigeren i et Henri Rousseau maleri gemmer de sig og træder ud af den stiliserede natur på én og samme tid. De udgør en komplet flade og eksisterer et sted hvor der findes et for og bag. At se dem kun fra et sted, er at se dem halvt. Men at placere sig midt imellem og opleve dem med et indre blik; er at være, hvor de virkelige lever.

Biba Fibiger (f.1984), uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi 2016, billedhuggerskolen. Bor og arbejder i København.

Link www.bibafibiger.com

Alexander Marchuk (f. 1983), uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, 2012. Bor og arbejder i København.

Link Instagram: @marchukalex

Casper Koch Hughes (f. 1983), uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, 2013. Bor og arbejder i København.

Link www.casperkochhughes.dk 

Installations views, foto: Mikkel Kaldal

N OR M   |   Anders Reventlov og Niels Bach

August 2019

N OR M Drawn Identities

En udstilling om Tegning, graffiti, nostalgi, venskab og Hærværk

Udstillingen tager udgangspunkt i et 20 -årigt samarbejde imellem de udstillende kunstnere. Beskueren bliver inviteret med til arbejdsbordet i et pastelfarvet nostalgitrip, der bygger på solens evne til at få maling til at falme.

At være vokset op i provinsen, i en tid uden internet, hvor kedsomheden blev erstattet af endeløse cykelture frem og tilbage for se på en bestemt betonvæg, langs en bestemt togstrækning, - for at kravle over spor, - for at opleve en bid af noget andet, noget der kun kunne læses om i undergrundsmagasiner: det har været en katalysator for de to kunstneres liv og udvikling. Med en ustoppelig energi og nysgerrighed har de to kunsternere siden 1996 arbejdet anonymt sammen på vægge og alverdens overflader. Fra de første rejser til nabobyerne Middelfart, Fredericia og Kolding, og siden til bl.a. Næstved, Basel og Rio De Janeiro, har de malet utallige navne og bogstaver overalt hvor de er kommet forbi. Målet var at byde ind med et modsvar til det de så, og ser, som en regelstyret og konservativ graffitikultur.

Udgangspunktet var provinsbyen, Bredballe, hvor hverdags hærværk blev udskiftet med konstruktiv vandalisme. Opdagelsen af man kunne skabe sin egen virkelighed og sit eget alterego blev skelsættende: en nødvendig virkelighedsflugt, der aldrig stopper.

Anders Reventlov og Niels Bach mødes nu, for første gang nogensinde, i udtillingssammehæng. I en totalinstallation vil beskueren igennem lyd, fotografi, tegning og maleri blive inviteret ind i de to kunstneres univers og få et lille glimt ind i kunstnernes enorme og utrættelige produktion, hvor et spørgsmål konstant vender tilbage N eller M.

Anders Reventlov f. 1984 uddannet fra Det Jyske Kunstakadmi 2004-2009

Link til mere information: Format Artspace

GRØDE   |   Signe Parkins

Juli 2019

I se! præsenteres kunstbogen GRØDE samt 6 store akvareller (101 x 66 cm.) lavet i sort tusch.

Udgivelsen af bogen GRØDE markerer afslutningen på arbejdet med en samling af nye stregtegninger og fungerer som udstillingsplatform for disse.

I bogen dissikerer, nedbryder og genopbygger Parkins kvindekroppen i en undersøgelse af legemet som et hylster for følelser, spirende liv og forgængelighed.

De 6 store akvareller som udstilles i rummet, er bogens vogtere.

Signe Parkins (f. 1979) er illustrator, tegneserietegner og billedkunstner. Hun udgiver eksperimenterende bøger med tekst og tegning og har vundet flere priser for sit arbejde.

KULDEFALD   |   Malwina Migacz og Laurits Nymand Svendsen

Juni 2019

Disse levn, disse levn, disse levn.

I disse levn er der et spor. I disse levn er der blevet begået en gerning. I disse levn er der en adfærd, som opstod.

Her er observationer og handlinger dokumenteret. 

Sammenhænge mellem genstand og spor, begivenhedens integritet holdes intakt.

Ved indtrædelsen opstår kontakt med bevismaterialet.

I disse levn er der ansvar og integritet. I disse levn er der et koldt tilfælde.

I disse levn kan bevismaterialet altid flyttes.

Malwina Migaczs praksis kredser om undersøgelsen af grundlæggende menneskelige drifter der ofte udvikler sig til kontrol og besættelse for at besidde. Hendes nuancerede praksis er historiefortællende og poetisk. Hendes arbejder viser sig som glimt fra erindringen, som der længes efter, der hjemsøger. Materialiteter og teksturer pirrer sanserne i oscillationen mellem det hårde, rå, mørke og det bløde, nænsomme og skrøbelige.

Laurits Nymand Svendsen arbejder med magisk realisme, sci fi, fantasy, robotter, mikrokunst, et digitalt museum og meget andet. Hans værker beskæftiger sig ofte med temaet natur/naturlighed – han har fx lavet skulpturer til dyr og udendørs installationer. Svendsen er også tilhænger af kollektiv kunst. Han mener, at kunstneriske samarbejder kan give bedre værker og udstillinger, og at de er et vigtigt modtræk til den individuelle praksis.

English//

TITLE

KULDEFALD

Malwina Migacz (1985, DK)

Malwina Migacz’s praxis revolves around fundamental human drives that often evolve into control and possessive obsessions. Her nuanced works are narrative and poetic. They materialize like flashes from memory, longed after, haunting. They arouse one’s senses with their materials and textures oscillating between hard, rough darkness and sensitive, fragile softness.

Laurits Nymand Svendsen (1987, DK)

Laurits Nymand Svendsen works with magical realism, sci-fi, fantasy, robots, micro-art, and much, much else. His works are often concerned with ideas of nature and naturalness – e.g. he has made several works for animals. Svendsen is a fan of collective art projects. He believes that artistic collaborations often makes for better works and exhibitions, and he sees them as an important countermove to artists working individually.

DESCRIPTION

KULDEFALD

These remains, these remains, these remains.

In these remains there is a clue. In these remains a deed was done. In these remain a behavior emerged.

Observations and actions are documented here.

Connections between objects and clues, the integrity of the event is kept intact.

Contact with the evidence is established upon entry.

In these remains there is responsibility and integrity. In these remains there is a cold case. In these remains the evidence can always be moved.

Once in a Blue Moon   | 

Maria Lundström (SE)

Henning Schultz (DK)

Signe Ralkov (DK)

Paul Weiner (US)

Mathias Malling Mortensen (DK)

Anne Torpe (DK)

Lars Sarto Hempler (DK)

Alessio Guano (IT)

Maj 2019

se! is proud to present the group exhibition ONCE IN A BLUE MOON.

The phrase “once in a blue moon” suggests something that happens only very rarely.

Although it is tempting to suppose that something that happens very rarely is equal to the impossible, it isn't so. Actual examples of the moon appearing blue is in fact the exception that proves the rule. 

The same notion can be held about organizing an exhibition with artist from around the world with ease. The idea to create a show with small artworks that could be transported easily across the world evolved from a mutual online fascination between the participating artist.

The connection and common interest in working methods is the main focus in the presented works. For the majority of artists, the use of layers and mixed media is important and often consequential. ONCE IN A BLUE MOON presents works that deal with the different dynamics of these processes.

figurative malerier med titler  |    claus ejner

April 2019

se! udstillings- & projektrum viser claus ejners udstilling “figurative malerier med titler”, der består af 23 malerier, gouacher på papir, der alle har en titel og som alle er figurative og som ironiserer over det optimerede fornuftsmenneske/det praktiskgjorte menneskes hverdag, eller er polemiske diskussioner om samfundsmodeller, eller er belysninger af diverse eksistentielle problematikker, eller er portrætter af kunstneren selv i et meget fortolket lys.

På ferniseringsdagen vil claus ejner lave en performativ oplæsning af 6 digte. Han vil føre en kort telefonsamtale med Francis Picabia, han bliver medlem af arbejdsstyrken, han ser nærmere på sin hjemstavn, hvor mennesker blandt andet graves ned som lygtepæle, han læser et lykkeligt digt om en bøjle, han prøver at forestille sig, hvorledes mennesker, følelser og tanker i fremtiden vil gestalte sig og til sidst slutter han seancen med en oplæsning af digtet “Afslutning”:

Man flytter en sten, man flytter en til

og en til, man har en lille bunke sten,

man flytter flere sten, man har en større

bunke sten, hele sit liv flytter man sten,

og tilsidst har man et bjerg af sten, og

så dør man, og så bliver man selv en

sten, og en dag kommer der en og flytter

en over i en bunke af sten, der en dag

bliver til et bjerg af sten, og det kaldes

meningen med livet, og en dag dør den

person, der har skabt det bjerg og bliver

en sten, der flyttes over i en bunke af

sten, der bliver til et bjerg af sten,

og det kaldes mangel på mening med livet,

og en dag dør denne person og bliver en sten.

Udstillingen støttes af Aarhus Kommune, KULTURUDVIKLINGSPULJEN

Link til claus ejners hjemmeside

Opal Eyes  | Philip Glazer, Fraser Gray and Russell Leng

Marts 2019

Created specifically for se!, Opal Eyes is an exhibition of new work by Philip Glazer (Denmark), Fraser Gray (Scotland) and Russell Leng (Canada).

Taking digital screens as its starting point the installation contains the artists’ playful attempts to translate their look and feel into physical materials.

Each artist has a background in painting, but has created new work using ceramics, translucent window films, textiles and polystyrene. Texture and light are utilized in works which reference visual experiences in digital worlds. In opposition to the binary rules of the digital space, the works in this exhibition are made to change and react to outside stimuli.

Glazer’s lenticular sculptures populate the space and appear to move as they are viewed from different angles. These sculptures appear alluring, with their unusual materials and iridescent finishes, but have a darker side as they track visitors around the room.

The artworks also take cues from the ways we interact with the screen - scrolling, swiping, typing and clicking. Leng’s pieces started as drawings made to record plants, rocks, shells and other elements found while physically exploring VR landscapes. These ‘digital en plein air’ sketches were then used to translate his findings into a ceramic hanging garland.

Gray’s window films translate images through building up images via layers of colour placed on top of each other. This process dates back to early printing techniques, although in this instance is created digitally. The outcome, a large window film utilises natural and unnatural light sources to mimic a glowing screen, whilst also referencing traditional stained glass windows. This work makes reference to augmented reality apps, as stacked layers of coloured translucent film are applied directly to the galleries window superimposed onto the world outside it.

The Moon over Misanthropolis  |  Aske A. Hvidtfeldt

Februar 2019

På udstillingen The Moon over Misanthropolis udstiller Aske A. Hvidtfeldt nye malerier, som i et dialektisk buespænd beskriver dagens død, månens flugt over himlen og morgendagens kemiske genopståen. 

Med inspiration i Dmitri Shostakovichs kontroversielle Symfoni no. 7, fremmaner Hvidtfeldt med sit kantede, geometriske, glatte og farverige udtryk en snigende uro, der næsten ubemærket kryber ind og lægger sig om værkerne.

Aske A. Hvidtfeldt havde afgang fra Det Jyske Kunstakademi 2014 og arbejder foreløbigt med maleri, tegning, film og lyd.

Link til Aske A. Hvidtfeldts hjemmeside

Blaue Geister   |  Johanne Skovbo Lasgaard og Nina Nowak

November 2018

In the exhibition Blaue Geister, Johanne Skovbo Lasgaard and Nina Nowak are working together on the idea of patterns and forms of hollow symbols, emptied objects as a basic narrative. Former functional objects and their geometry become the blueprint for the installation at se-rum.

Link til Johanne Skovbo Lasgaards hjemmeside

Link til NIna Nowaks hjemmeside

SUK - SUKKER - SØDEST   |    PLAN C

August 2018

Kunstnergruppen PLAN C har eksperimenteret med værker ud fra emnet sukker.

Elsket og udskældt.

Årsag til tragisk skæbne og død for mennesker.

Stående på enhver kolonialhylde - og kopieret til en ”bedre” udgave

til sundhedsguruernes store fryd.

SUKKER!

PLAN C:

Søren Romby, Helga Bønsvig, Luise Faurholt, Mariane Lyngsø og Pia Möller-Light.

Link til Søren Rombys hjemmeside

Link til Helga Bønsvigs hjemmeside

Link til Luise Faurholts hjemmeside

Link til Mariane Lyngsøs hjemmeside

Link til Pia Möller-Lights hjemmeside

Status er PULS   |    Louise Sparre

Maj 2018

Status er PULS er en stedsspecifik udstilling der tager afsæt i pulsen, altså vores hjerterytme.

Når hjertet trækker sig sammen, pumper det blod rundt i kroppen. Hver sammentrækning kaldes et hjerteslag og et hjerteslag er = puls.

Høj puls

Normal puls

Hvilepuls

Der er to kredsløb i kroppen, det store og det lille. Gennem det store kredsløb pumper hjertet friskt iltholdigt blod ud i kroppen, mens det i det lille kredsløb, lungekredsløbet, pumper iltfattigt blod til lungerne. Blodet er vores indre transportbånd, livgivende flydende væv eller en ursuppe der holder kroppen kørende og overgives fra mor til barn, frugtbarhedens cyklus - blodets bånd.

Udstillingen visualiserer blodomløbet og nogle af de hormoner som føres med blodet rundt og kraftigt påvirker kroppens tilstand. Kamphormonerne kaldes de: adrenalin og kortisol. Disse udskilles fra binyrerne og sendes ud i blodbanerne, hvor de hjælper det sympatiske nervesystem med at gøre kroppen ”kampklar”.

Status er PULS er en totalinstallation som favner beskueren i et cirkulerende kredsløb. Udstillingen peger på høj puls eller stress som en kropstilstand, der også mere overordnet kan betragtes som en samfundstilstand.

Link til Louise Sparres hjemmeside

Udstillingen støttes af Statens Kunstfond

En tanke  |  Dick Nyhuus og Nalini Printz

April 2018

En tanke har mere end én betydning, afhængigt af hvilken sammenhæng den indgår i. Den kan være flygtig og den kan have grobund i noget mere fast. Det flygtige eller det bevægelige versus det mere faste, er omdrejningspunktet i Dick Nyhuus og Nalini Printz' samarbejde. Fælles for Nyhuus og Printz er deres optagethed af det formmæssige og fortællingen. I en arbejdende proces vil de, med hver deres kunstneriske tilgang, gå i dialog for at skabe en stedsspecifik installatorisk sammenhæng.

Dick Nyhuus

“I mine skulpturer arbejder jeg hovedsageligt ud fra kernen. Både når jeg arbejder med skulpturer, der har en fortælling, men også når jeg arbejder i et arkitektonisk og konstruktivt formsprog.

Min karakter er at gå kantet rundt om cirklen. I nogle af værkerne ligger der en form for kommentar til menneskets gøren og laden. Mine arbejder til udstillingen kommer til at bestå af transformationer og sammenstød mellem værker lavet til samarbejdet med Nalini og værker af ældre karakter”.

Link til Dick Nyhuus Instagram profil

Nalini Printz

“Jeg er optaget af det grafiske og det skulpturelle. Tilgangen er direkte. Fortællingen fungerer som det igangsættende eller afsluttende. Sproget har en central plads i mit arbejde. Det dukker op som påstande, tanker, følelser og som tegn. Det er baseret på egne oplevelser, iagttagelser og samtaler.

Mine arbejder i denne sammenhæng har baggrund i det midlertidige og det der kan være i nuet”.

Link til Nalini Printz hjemmeside

Link til Nalini Printz Instagram profil

Closed Stroke is a Shape   |    Maya Stefania Wibling

Marts 2018

En udstilling der undersøger det håndholdte spontane maleri i sammenhæng med geometriens rationelle former og ydre orden.

En bevægelse danner udgangspunkt for billedet. Handlingen er det enkle og tydelige spor på fladen og fremstår som en abstraktion over den brugte gestik, der kan ses som en budbringer af iboende former i kroppen.

Processen har karakter af spontanitet og en “et-skud-i-bøssen” præmis.

For at tage billederne et skridt videre efterarbejdes den gestiske abstraktion med enkle former og linier lånt fra geometrien.

På den måde afsøges forskellen mellem de former og bevægelser, der er skabt af kroppen, og de rationelle former der læner sig op ad geometri og ydre orden.

Der er stor forskel - og malerierne ender med at være kompositioner der balancerer bevægelse, den håndholdte og den konkrete form.

Link til Maya Stefania Wiblings hjemmeside

Being & Beings  |    Lars Worm og Mette Boel

December 2017

Siv. Kviste. Lærred. Reb. Læder. Gips. Grene. Bambus. Skum. Nylon. Træ.

Hvad er naturen for et sted og hvem bor i den?

Med klare referencer til ”DIY” og re-use traditionen, er ’Being & Beings’ et rum hvor materialer og objekter, syntetiske og naturlige, bøjes og modificeres. Værkerne rører ved noget rituelt, noget uprøvet og pseudohistorisk og skaber en overgang fra en tilstand til en anden. De befinder sig et sted i twilight zonen mellem fortid og nutid, natur og kultur, og skaber en spænding mellem noget håndgribeligt og noget abstrakt.

Link til Lars Worm

Link til Mette Boel

Dage uden sammenhæng  |  Signe Parkins og Line Lisberg Refstrup

November 2017

Fra skildringer af et levet hverdagsliv til skæve og humor fyldte besøg i en grotesk fantasiverden. Dage uden sammenhæng er en udstilling af tegninger som drømmeagtigt projicerer både genkendelige verdener og opdigtede universer befolket med mere eller mindre fantastiske skabninger: En stue, et køkken, en badeanstalt, levende bjerge, vaffelhekse og ihærdige tegnere udklækket af billeæg.

Signe Parkins (f.1979) er tegner og forfatter. Hendes produktion omfatter tegneserier, billedkunstneriske bogeksperimenter og illustration. Signe er bogaktuel med den rablende voksenbilledbog Tusindfryd. Materiale fra arbejdet med Tusindfryd udstilles sammen med nye billedfortællinger.

Link til Signe Parkins hjemmeside

Line Lisberg Refstrup (f.1975) er tegner og illustrator. Hendes arbejde tager ofte afsæt i konkrete hændelser. På udstillingen præsenteres værker som skildrer et levet liv, skabt i perioden 2016-2017.  Samlingen er en blanding af dagbogsskitser og tegninger, der udspringer af tanker, erindringer og dagligdagen.

Link til Line Lisbergs hjemmeside

FRAGMENTER   |   Olga Benedicte og Freja Niemann Lundrup

November 2017

Konstruktioner af subjektive virkelighedsopfattelser i fragmenter, der fungerer i flere lag med datid og nutid som brikker i det hele billede.

Olga Benedicte og Freja Niemann Lundrup arbejder med erindringer, minder i kroppen og minder ’fra andre kroppe’ overleveret i historier og billeder.

Kunstnerne har med hver deres fokus og udtryksmåder skabt værker, der berører de samme områder på to meget forskellige måder.

Olga Benedicte studerer på femte år på Det Jyske Kunstakademi (2013-2018) og The University of The Arts, Helsinki (2016-2017).

Freja Niemann Lundrup studerer på femte år Det Jyske Kunstakademi (2013-2018) og Hochschule für Kunste, Bremen. (2016-2017).

Women in Nature  |  Ida Sønder Thorhauge  og Johanne Lykke Poulsen

August 2017

Women in Nature præsenterer nye værker af billedkunstnerne Johanne Lykke Poulsen og Ida Sønder Thorhauge i en duo-udstilling på udstillingsstedet se!

Kroppen og naturen som motiv er udgangspunktet for dialogen mellem Thorhauges stålskulpturer af poserende kvindekroppe og Poulsens overdimensionerede blomstermalerier. I mødet mellem de to kunstneres værker udforskes spændet mellem det abstrakte og det figurative.

Ida Sønder Thorhauge (f. 1990) er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i 2016 og Akademie der Bildenden Künste i Wien (2014-2015). Thorhauge arbejder primært med maleri og skulptur. Hun bearbejder kunsthistoriske fragmenter i et kontemporært udtryk, hvor kroppen og blikket udforskes gennem tilbagevendende grundfigurer. Thorhauge er medlem af udstillingsfænomenet Piscine og har tidligere udstillet på bl.a. udstillingsstedet Den nordiske ambassade i København og i Kunsthal Nord i Aalborg. Frem til d. 30. september 2017 er hun arbejdende kunstner i ARoS Atelier. 

Link til Ida Sønder Thorhauges hjemmeside