se! udstillings- & projektrum
Udstillinger
Aktuelle \\ Kommende
.jpg?etag=%2272d1c-6836f06c%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=469%2B469&extract=4%2B0%2B458%2B464&quality=85)
4 x 4
Lars Sarto Hempler
Fernisering fredag den 6. juni kl. 16.00-19.00
Åbningstider efter aftale i udstillingsperioden 6.-28. juni 2025
FARVERNE GABER TIL FORMEN OG FORMEN SVARER MED ORDINÆR GEOMETRI
I denne udstilling sammenstiller Lars Sarto Hempler fire skulpturer med fire grafiske arbejder af Albert Mertz.
Værkerne vil insistere på det enkle og det banale.
Her bliver det ordinære ikke ophøjet, men undersøgt.
Mellem fladen og formen skabes en dialog hvor farve, form og rum konvergerer.
Det er et poetisk oprør mod det pæne og en visuel forhandling med normaliteten.
Kommende udstillinger i se!
Rie T. Rolighed
Juli 2025
Bodil Porse
Pia Henni Möller-Light
Susanne Beck
Britta Mahnecke
Ole Bak Jakobsen
Januar 2026
Tina Seirup Nielsen
Februar 2026
Christel Elver Pilkær
Birgitta Schöndorf
Rikke Borg-Lauritsen
Nilas Dumstrei, Laurits Svendsen Kotasu, Malte Klagenberg, Kasper Holm Pedersen og Jeppe Kujon
Kristine Flensted Nielsen
Inge Dahl
Annette Zierau
Kontakt
Hvis du ønsker, at modtage invitationer til ferniseringer i se! kan du skrive dig på gæstelisten via kontaktformularen
se! udstillings- & projektrum
Hendrik Pontoppidans Gade 34 B
8000 Aarhus C
se@se-rum.dk
+45 29726535
udstil i se! udstillings- og projektrum
om se!
se! er en uafhængig non-profit udstillingsplatform for den eksperimenterende samtidskunst.
Send en mail til se@se-rum.dk hvis du ønsker at leje se!
Din mail skal indeholde en kort projektbeskrivelse samt relevant billeddokumentation af tidligere arbejder og projekter (for gruppeudstillinger fremsendes billedmateriale fra samtlige udstillere). Har du en hjemmeside, der på fyldestgørende vis redegør for din praksis, kan der henvises til denne.
Vi vil være behjælpelige hvor vi kan.
Vi promoverer via hjemmeside og sociale medier.
Vi kan også hjælpe med pressemeddelelse og grafisk layout.
Pr. 1.1.2026 er lejen af udstillingsrummet i en kalendermåned 3500,-
Der er ikke begrænsning på hvor mange der må udstille sammen/dele lejen.
Hvordan fungerer det?
- se! stiller sit lokale og sociale netværk til rådighed for udstiller.
- udstiller fastsætter selv åbningstider og passer selv udstillingen i den lejede periode.
- praktiske gøremål og udgifter i forbindelse med en evt. fernisering afholdes af udstiller.
- eventuelle indtægter ved salg, beholder udstiller ubeskåret.
- se! kan ikke forsikre værker.
- ud over alm. slid ved brug, skal lokalet bringes tilbage til sin oprindelig stand, efter endt udstilling.
- se! er endeligt booket, når udstiller modtager lejekontrakten og den aftalte leje er indbetalt.
plantegning
se! ligger et stenkast fra Tangkrogen, i et gulstens byggeri fra 30´erne.
Rummet er på 24 m2, har et råt betongulv, hvidpudsede vægge og loft.
Udstillingsvinduerne ud mod vejen har dybe hvidmalede karme.
Udstiller har adgang til toilet, tekøkken samt internet via wifi.
Baglokalet benyttes i hverdagene som kontor hvor der af og til afholdes møder,
og skal derfor fremstå rydeligt i hele lejeperioden.
tidligere udstillinger
2025\\
claus ejner og Thorgej Steen Hansen
Emily Beresford
Sanne Lund Jensen og Karina Præstegaard
Helene Vonsild
Astrid Gjesing
2024\\
Kamila Slocinska
Noart Farm
Kristine Flensted Nielsen
Pia Möller-Light
Signe Boisen og Maren Aaserud
Signe Parkins
Lisbeth Thingholm
Anja Marie Palm
Jørn Rønnau
Maya Rosette
Louise Sparre
2023\\
Line Sandvad Mengers
Nataliia Shevchenko, Halyna Tymchenko, Tetiana Volyk, Evhen Romanov og Solomiia Matviichuk
Mette Rosendal
Britta Mahnecke
Lucie Payoux
TUR
Sara Mirkhani
Hardy Brix
Christel Pilkær Thomsen og Lotte Bækgaard
Kristine Flensted Nielsen
Clara Jozefine Morks og Sabine Wedege
claus ejner
2022\\
Didde Rose
Marianne Schneider og Berit Jansson
Agata Lenczewska-Madsen
Christine Urfe Bendt
Nalini Pritz
Phuc Van Dang
Helen Clara Hemsley og Anne Dyhr
Noelia Mora Solvez
Anja Marie Palm og Ea Sulejma Lund
Aske Alexander Hvidtfeldt
2021\\
claus ejner
Signe Parkins
Tetsuko Matsuzuka Jensen og Lisbeth Thingholm
Kasper Mikael Jacek
Jonas Palm
Mette Braüner
Lotte Bækgaard
Rikke Ravn Sørensen
Charlotte Thrane
Cilla Leitao
2020\\
Noelia Mora Solvez og Diego Roig Monllor
Iben West, Else Ploug Isaksen m.fl.
Emil Vodder K. og Olga Benedicte
2019\\
Anne Louise Blicher og Trine Bork
Alexander Marchuk, Biba Fibiger og Casper Koch Hughes
Caoimhe Kilfeather & Aske Sigurd Kraul
Anders Reventlov og Niels Bach
Malwina Migacz og Laurits Nymand Svendsen
Phil Glazer, Fraser Gray and Russell Leng
2018\\
Johanne Skovbo Lasgaard og Nina Nowak
2017\\
Olga Benedicte og Freja Niemann Lundrup
Ida Thorhauge og Johanne Lykke
2016\\
Biba Fibiger & Nils Elvebakk Skalegård
Giv chance en chance | claus ejner og Thorgej Steen Hansen
maj 2025
Udstillingen Giv chance en chanceviser værker af kunstnerne claus ejner og Thorgej Steen Hansen. Den handler grundlæggende om, hvordan man skaber/kan skabe kunst.
Kunstnerne om processen:
”Sidst i oktober (21. oktober - 28. oktober) rejste vi til Berlin, hvor vi var en fuld uge. Ideen var, at vi skulle arbejde på værker til en udstilling, og ideen var, at værkerne skulle laves ud fra styringsprincippet for Hans Richters kunstneriske praksis (en af de ledende skikkelser i den berlinske fraktion af dada-bevægelsen), der netop var: ‘Give chance a chance’.
I praksis betød det, at vi kom til Berlin uden nogen ide, om hvilken slags værker vi ville udføre. Det skulle være tilfældigheden, der skulle være det styrende princip. Men vi havde begge en ide med hjemmefra om, at vi hver især ville lave en film (der skal forstås og er ment i forstanden ‘en kunstvideo’). Bare ikke hvilken slags film. Og det er der kommet to meget forskellige slags film ud af, som begge har det til fælles, at de har Berlin som tema.
Ved at være åben for tilfældet, er man åben for alle mulige indtryk. En fast idestyret skabelsesproces scanner virkeligheden (eller det kunstnerisk materiale) ud fra en ide, der sorterer det fra, der ikke passer ind i ideen. Det første giver en lidt mere “ærlig” og autentisk gengivelse af det at være til stede i nuet i Berlin i en uge i oktober 2024, men måske også et mere “rodet” billede. Det bliver processen i processen, der udstilles, mere end det bliver ideen i processen. Dermed ikke sagt, at der ikke finder en masse refleksion sted. Det gør der, og det skal det også. Men refleksionen, bearbejdningen af materialet, er først sket efter, det er blevet indsamlet".
På udstillingen viser claus ejner to film, udover filmen, der har Berlin som omdrejningspunkt, har han efter hjemkomsten arbejdet videre med nogle af de ideer, der opstod i Berlin, hvilket har resulteret i en film med udgangspunkt i optagelser gjort i Vejle.
Thorgej Steen Hansen viser tillige to film, begge optaget med mobiltelefon, hvor den første, “Berlin-film” er en serie på 12 korte film, der alle har titel efter det sted, hvor de hver især er optaget i byen. Den anden film, “Berlinervals” er en kort film vist i loop bestående af fire sammenklippede scener optaget tilfældigt og uafhængigt af hinanden under opholdet i Berlin.
Derudover viser claus ejner en helt ny serie af tegninger, og Thorgej Steen Hansen viser 5 fotos, taget under opholdet i Berlin, som alle indgår i hans fortløbende fotoserie ‘iphone-fotos’, som han påbegyndte tilbage i 2017.
Udstillingen er støttet af Kulturudviklingspuljen, Aarhus Kommune.
I woke to my heart beating in my ear | Emily Beresford
april 2025
Artist statement: I woke to my heart beating in my ear
Jeg vågner ved, at mit hjerte banker i mit øre, Torbjørn ligger ved siden af mig og sover. I øjeblikket er jeg ikke sikker på, om det er mit eller hans hjerte jeg kan mærke.
Fra sengen ser jeg solen krybe over væggen, indtil den forsvinder. Tiden går, og jeg ser på. Mit hår vokser og bliver klippet, jeg tager på og taber mig, min hud bliver solbrændt og så bleg igen.
Fotografierne er mine fortrolige. De følger mine skridt gennem mit hjem, ser lyset passere og mærker hvordan tiden går.
I woke to my heart beating in my ear,er en samling billeder, der fletter øjeblikke sammen i mit liv – øjeblikke, derkunne være fra en enkelt dag eller flere år. Ved at lave disse fotografier følte jeg en særlig bevidsthed og ømhed for tidenog dens gang.
Bio
Emily Beresford (f. 1995) er opvokset i Connecticut, USA og er uddannet fra Bard College i New York i 2018 med en BFA i fotografi.
I 2019 flyttet Beresford til Danmark, hvor hun samme år debuterede på den danske kunstscene ved Kunstnernes Efterårsudstilling, Den Frie Udstillingsbygning. Efterfølgende har Beresford blandt andet udstillet på; Fotografisk Center, med soloudstilling I woke to my heart beating in my ear, under ART WEEK 2022, København, KH7 artspace, med duo-udstilling Det glider mellem vore fingre, Aarhus, Til Kanten, Kunstpakhus, Ikast, Ung Dansk Samtidskunst ’22, Kunstbygningen i Vrå, Kunstnernes Påskeudstilling 20, Kunsthal Aarhus og under ART WEEK 2020, Aarhus med soloudstilling familiar walls, Hjemme Igen.
Beresford bor og arbejder i Aarhus, DK.
Udstillingen er støttet af Kulturudviklingspuljen, Aarhus Kommune.
Crime II – nu på prærien
Den gode, den onde & den forsvundne - Sæson 1; episode 1-3
| Sanne Lund Jensen og Karina Præstegaard
marts 2025
Medkrimien som omdrejningspunkt begiver vi os ud på prærien for atfølge nye spor efter figuren Sarina Præstelund.
Efterforskningenudfolder sig både i laboratoriet – hvor studier og værktøjerarbejder sammen – og ude i den barske natur, hvor mennesket kankomme i knibe. Alt sammen skildret med en kærlig og humoristiskvinkel på det stereotype, bygget op omkring en deduktiv skabelon.Sporet leder os til en hændelse, der tilsyneladende er alvorlig –har der virkelig fundet en forbrydelse sted?
Historien om Sarina Præstelund
Sarina blev sidst set på prærien iført cowboybukser og en frynset skjorte, ridende i fuld galop mod horisonten i solnedgangen. Hendes ægtemand er en velkendt erhvervsmand bosat i Washington, USA, mens sønnen spekulerer i bitcoins og elbiler i Sydafrika. Sarinas forældre omkom tragisk i et flystyrt.
Kunstnerne Sanne Lund Jensen og Karina Præstegaard skaber en installation, hvor krimien danner kulissen for refleksionen: Hvad er sandt?
Kontakt:
sannelundjen@gmail.com
karinapraestegaard@gmail.com
Natur fra lokation på sporbart skind, vævet til nyt liv, båret frem
| Helene Vonsild
februar 2025
På udstillingen præsenterer tekstilkunstner Helene Vonsild en serie sanselige værker, hvor sporbare rester af tyreskind kombineres med naturmaterialer og forvandles til skulpturelle og funktionelle beklædningsgenstande. Gennem sit fokus på bæredygtigt kunsthåndværk og upcycling udforsker Vonsild det at "bære skind" som en nyfortolkning af samspillet mellem menneske og natur. Skindene, som bærer tydelige spor af dyrenes liv - ar, ridser og naturlige strukturer - integreres i værkerne.
Inspirationen henter hun blandt andet fra botanikken og antropologien. Materialer som strå, tang og siv væves og kombineres med skindet. Sammen skaber de en symbiose mellem naturens elementer og menneskets sansning. Disse materialer, indsamlet fra forskellige lokationer, danner grundlaget for værkerne, der forener liv, død og recycling. Alle materialer kan spores tilbage til deres oprindelse, og skindene kan spores til specifikke tyre, hvor numre på skindet oplyser om tyrens fødested, opvækst og mere. Sporbarheden sikrer gennemsigtighed i værdikæden og udgør et centralt princip i projektet.
I februar 2023 præsenterede Helene Vonsild de otte værker på modeller under Spoor-eventet på HEART Museum. Firmaet SPOOR havde doneret skindene og givet Vonsild kunstnerisk frihed til at arbejde med dem. Værkerne blev udstillet sammen med Rune Bosses installation Træfald og indgik i en visuel dialog med denne. Efterfølgende blev de vist hos PEJ Gruppen i Herning.
Helene Vonsilds kunstværker balancerer mellem skulptur og beklædning, hvor skindets rå maskulinitet møder vævningens feminine detaljer. Tekstur, duft og taktilitet spiller en central rolle i at skabe en dyb forbindelse mellem natur, dyr og menneske. Hendes arbejde vækker vores bevidsthed om relationen mellem natur og krop og skaber en stærk visuel dialog om vores fælles kulturhistorie.
Sporbare skind er venligt doneret af SPOOR
Emils dagbog | Astrid Gjesing
januar 2025
Da billedkunstner Astrid Gjesing første gang på Statsbiblioteket så og læste Emils dagbog, blev hun dybt betaget af den. Dagbogsskribenten Emil Kjærsgaard, ”Østergaard”, Løvel, var en mand af få ord. Han var landmand og gårdejer i Løvel nord for Viborg med en hverdag præget af arbejde, men med aftener og søndage fyldt med samvær med nære og fjernere familiemedlemmer, naboer og en bred bekendtskabskreds. Han skrev dagbog hver dag i perioden fra 14. januar 1944 til 15. april 1951. For eksempel:
3.februar: Vejret ret godt med let Frost. Arbejde på forskellige Småting om Formiddagen. Besøgt Mejeribestyrer Mikkelsens om Aftenen.
15.april: Vejret ret godt. Arbejde. Jævnet Kule. Været i Viborg til Begravelse med Morbror Chr. Jensens Kone.
Emils dagbog virker umiddelbart enkel, gentagende, stillestående – den har nærmest karakter af haiku. Den fænger. Det er levet liv. Det er tid.
Denne oplevelse tændte en idé. Astrid ville skrive til en række Emil’er og spørge dem, om de ville føre dagbog for hende i én måned. Hun valgte at skrive – i hånden – et brev til 105 Emil’er fordelt over hele landet og fra både land og by. Fra dem fik hun et righoldigt materiale bestående af 9 dagbøger. Af disse har hun besøgt 5 dagbogsskrivere og fået dem til at læse deres dagbog højt. Hun optog det, og det er der kommet et forunderligt og rigt materiale ud af.
Dagbogen er en meget demokratisk kunstform. Alle ved hvad en dagbog er, og mange har i perioder af deres liv selv skrevet dagbog. I dagbogen fastfryses dagen som ellers ville forsvinde i glemslen. De små ting bliver betydningsfulde - får vægt. Dagbogen opfordrer os til at være observante og stoppe op for et øjeblik. Som siderne fyldes, bliver dagbogen dokumentationen på et levet liv. Den viser sammenhænge, forskydninger, fremhæver betydningsfulde begivenheder, og lader andet stå imellem linjerne.
I ”Emils dagbog” ophæves det almene til kunst og det private bliver offentligt. Det er en proces, der kræver nænsomhed og omsorg for de mennesker, der har indvilget i at deltage, og åbenhed hos de mennesker der ser og lytter med.
Podcasten Emils dagbog er blevet til i et samarbejde mellem Astrid Gjesing og Anne Neimann Clement, kulturformidler og audioproducent, som de sidste 10 år har specialiseret sig i at formidle kunst på lyd. Podcasten består af et interview med Astrid om idéen bag- og udførelsen af projektet samt lydeksempler fra de fem oplæsninger.
Podcasten udgives i samarbejde med samtidskunstportalen Art Matter og er støttet af Kulturudviklingspuljen, Aarhus Kommune.
Sorte tanker/gentagelser | Kamila Slocinska
december 2024
Sortetanker / Gentagelser er både en snigpremiere på billeddigtsamlingen Sorte Tanker og en udstilling af værker, der tager afsæt i selvsamme bog, dens motiver, temaer og stemninger.
Kamila Slocinska har i årevis og med stor passion illustreret billedbøger for børn og voksne. Bagom det arbejde, i skyggerne, har hun tegnet og skrevet i sine skitsebøger - en praksis, der har fungeret som en visuel udkrængning af indre registreringer, sansninger, følelser og iagttagelser af verden, som hun har fordøjet og fortolket med sin skæve, rå og ærlige streg.
Der er tale om en relativt usammenhængende samling af indtryk, som alligevel, måske netop i kraft af den manglende røde tråd, supplerer hinanden og flettes sammen af stemningen og atmosfæren, der tenderer det melankolske og mørke. Et nøjsomt udvalg af disse skitsebogsoptegnelser udkommer nu i form af billeddigtsamlingen Sorte Tanker. En slags skyggebog - nu ude af skyggerne!
Udstillingen Sorte tanker / Gentagelser tager udgangspunkt i bogen ved på forskellig vis at fortolke, gentage og lade sig opsluge af billeder og temaer fra bogen. Ligesom bogen Sorte Tanker handler udstillingen om at træde ud af sin sædvanlige form og udvide grænserne for, hvordan man identificerer sig som kunstner. Værkerne er eksperimenter med formater, materialer og tilgange til at skabe billeder. Turde at smide illustratorhammen og træde ud i verdenen som kunstner i sin egen ret.
Bogen kan købes på udstillingen.
Fuera de la cabeza og Salon Shame | Noart Farm
november/december 2024
Under kunstnerisk ledelse af Noelia Mora Solvez, præsenteres det nyåbnede projekt Noart Farm i se! udstillings- & projektrum, i november og december.
AKTIVITETER
Fuera de la cabeza – Ud af hovedet
Skulptur og Performance af Diego Roig Monllor og Noelia Mora Solvez.
Dette værk, skabt af performancekunstneren Noelia Mora Solvez og billedkunstneren Diego Roig Monllor, udforsker skam gennem multikulturelle misforståelser. I vores samarbejde kombinerer vi vores kunstneriske færdigheder til at skabe performancestyrkende artefakter og tidsbaserede, skulpturelle bio-synth-maskiner.
Værket er støttet af Statens Kunstfond og Kulturudviklingspuljen.
Salon Shame
I oktober afholdt vi SALON SHAME på Noart Farm, hvor kunstnerne Peter Land, Birgit Bjerre og Noelia Mora Solvez samt filosofferne Tone Dandanell og Anders Ruby deltog i en ugelang diskussion om skam. Inspireret af denne dialog præsenterer vi den 6. december et samarbejdsprojekt også i se!
Salon Shame-udstillingen er støttet af Århus Kommunes Kulturudviklingspulje.
Læs mere om Noart Farm her: www.noartfarm.dk
Billedlig talt | Kristine Flensted Nielsen
september 2024
I udstillingen "Billedlig talt" viser Kristine Flensted Nielsen en række malerier og skulpturer, der hver især parodierer udvalgte vilkår i samtiden. Titlen "Billedlig talt" spiller en central rolle, da den indbyder til en leg med sprog og visuel repræsentation. Udtrykket "billedlig talt" refererer normalt til at sige noget indirekte eller i overført betydning, og i denne kontekst understreger titlen, hvordan Flensted Nielsen bruger billeder og forskellige materialer som sit sprog til at formidle en kompleks social og politisk virkelighed.
Småt brændbart | Pia Möller-Light
august 2024
Kan Marianes gamle strømpebukser blive til en skulptur? Kan pilleglas i plast? Kan en gammel opslagstavle? Selvfølgelig kan de det!
Pia Möller-Lights udstilling med titlen SMÅT BRÆNDBART er en dogmeudstilling, hvor intet værk må fremstilles udelukkende af nye materialer.
Arbejdet med genanvendelse er en central del af Möller-Lights kunstneriske praksis. Hendes proces tager ofte udgangspunkt i materialer, hun finder, køber, bytter sig til eller får foræret, og elementerne integreres i hendes værker.
Möller-Light har fokus på at skabe kunst med et lavt CO2-aftryk. Det er en spændende udfordring, som også tilføjeren ekstra dimension til hendes arbejde. Alle værker i udstillingen indeholder genanvendte materialer, selvom det ikke altid er umiddelbart synligt.
Udstillingen er støttet af Kulturudviklingspuljen, Aarhus Kommune.
Avtrykk | Signe Boisen og Maren Aaserud
juli 2024
Værkerne i 'Avtrykk' tager udgangspunkt i Signe Boisen og Maren Aaseruds tanker omkring menneskets indre liv og hvordan de, som keramiske kunstnere, ved hjælp af kroppen, kan omdanne det uhåndgribelige ved at være menneske, til håndgribelige og konkrete objekter af stentøj.
Marens keramiske arbejde udspringer fra eksistentielle tanker om det svære ved at være menneske i vores tid. Hendes værker er abstrakte skulpturer, der visuelt leger med grænsen mellem det kunstige og det naturlige i hendes formsprog. Maren arbejder generelt med mønstre og overflader. Hun er drevet af sin fascination for lerets utallige muligheder for form og udtryk.
Med tanker om det indre liv, der omfatter identitet og sjæl, ønsker Signe med sine værker, at forbinde os til historien og til hinanden. Værkerne er tydeligt kontemporære, men bærer præg af et håndværk, som har eksisteret i flere tusinde år, hvilket kommer til udtryk gennem klassiske symboler og silhuetter - symboler, der fungerer som en form for universel kommunikation.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og Kulturudviklingspuljen, Aarhus Kommune.
Alene i luften | Signe Parkins
juni 2024
Alene i luften er en installation af tegninger lavet på lyseblåt kopipapir. Tegningerne er samlet i en række som hænger fra loftet i sytråde.På arkene er der stregtegninger på begge sider.
Motiverne forestiller kroppe, der omformes og omtegnes. Små hoveder med hår danner cirkler og kæder, og på nogle tegninger vokser håret langt og udgør en ny krop. Serier med tydelige handlingsforløb og klart definerede figurer, opløses i overgange med form-undersøgelser og afsnit, hvor elementer opløses og omtegnes.
Målet med ophængningen er at give den besøgende en oplevelse af, hvordan et motiv kan ændre sig og hele tiden antage nye former i en serie af tegninger.
Udstillingen er en del af Signe Parkins undersøgelse af, hvordan et billede opstår og hvad en fortælling kan være.
Udstillingen støttes af Kulturudviklingspuljen, Aarhus Kommune
Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen
Et andet herbarium | Lisbeth Thingholm
maj 2024
Om udstillingen skriver kunstneren, Lisbeth Thingholm:
I 2022 fik jeg konstateret brystkræft.
”Et Andet Herbarium” er et kunstprojekt udført under behandlingsforløbet.
Buketterne jeg fik, kørte jeg igennem en dybtrykspresse. Blomsternes egen saft og prægningen i papiret danner motivet. På cykelture til AUH plukkede jeg sæsonens vilde blomster som også blev trykt. I november indsamledes tørrede regnfang som indgår i udstillingen som 5 store neg.
Besøgende har mulighed for at få trykt egne medbragte blomster i forbindelse med udstillingen.
Udstillingen støttes af Kulturudviklingspuljen, Aarhus Kommu.
www.lisbeththingholm.com
Instagram:@lisbeththingholm
Som noget usagt der findes | Anja Marie Palm
april 2024
Flygtige grænser og forsvindende skel mellem maskinen i huden og huden i maskinen er udgangspunktet for stille at pille ved horisontlinjen i Anja Marie Palms
udstilling ‘Som noget usagt der findes’.
Keramiske og fotografiske objekter udgør sammen med readymades komponenter i en samlet installation, hvor det indsamlede og indeklemte ses som en del af metamorfosen.
Inspireret af en skabelsesproces kaldet ufuldstændig forvandling, reflekteres
over almen insektlighed i en tid, hvor kunstig intelligens skubber til os som arter,
og fodrer nye forestillinger og tilstande. Hvad er det uudgrundelige, underliggende og modstridende i dette, og kan det usagte i det sansede vise vejen og nye
forbindelser?
Anja Marie Palm er studerende på Aarhus Kunstakademi. Hun har tidligere bl.a.
udstillet på Kunstnernes Sommerudstilling og Under 64 og er aktuel som udstiller på KP24 i Kunsthal Aarhus.
Instagram: @anjamariepalm
Træet og kloden | Jørn Rønnau
marts 2024
På udstillingen Træet og kloden viser Jørn Rønnau blandt andre værket "Handle with Care" - en 80 cm i diameter massiv træ sfære udstyret med et håndtag. Skulpturen er skåret ud af et kæmpestort elmetræ, en træsort som mange steder er næsten uddød. De groft udskårne furer mimer dale og tinder og Rønnaus klode synes, trods håndtaget, umulig at flytte, men er den?
Flora of the Concrete | Maya Rosette
februar 2024
FLORA OF THE CONCRETE er en tragikomisk dystopi om menneskets efterladenskaber og fortrængning af naturen, i en antropocæn tidsalder - fortalt i perler og tråd.
Kloden er efterhånden så plastret til med beton, cement og asfalt, hvor der ikke levnes plads til den naturlige flora og fauna. De nye lyspunkter er det farvestrålende junkfood- og slikskrald, som tankeløst smides i farten.
"-og hvis man ikke vidste det i forvejen, kan man gå og opdage at Stimorol fx. har lanceret en ny variant tyggegummi i nye farver og dermed en ny smag. Eller man kan fortabe sig i skønheden ved synet af et stykke glitrende Anton Berg skrald".
Maya Rosette
Collapse | Louise Sparre
januar 2024
Tekst af Sara Duborg Døssing
Florlet ligger Collapse anonymt henslængt i vindueskarmen, men jeg synes alligevel, at den snigende presser sig på. Som en tragt danner den et spiralerende hul med sit brune hår, der søger indad og ned. Den kollapser.
Hvis resten af verden havde samme forbrug af naturressourcer som Danmark, ville det kræve 4,2 jordkloder. I Information, har jeg læst, at Danmark indtager pladsen som det land med det 15. største økologiske fodaftryk pr. person. Sagt så det forstås: Vi bruger mere, end vi har, og den yderste konsekvens vil givet vis være et bio-kollaps, hvor jordens ressourcer ikke længere bliver ved at give, men forsvinder for ikke at vende tilbage igen, mens vi er her. Så, måske er skulpturerne Tectonic Shifts et varsel eller en metafor for en planetarisk forskydning; en helt forandret verden? Måske er det fire hule kloder, hvor kun en gold skal er tilbage, en hård overflade af brun og død jord? Overfladerne forskyder sig og skulpturerne bliver til abstraktioner over naturens forandringsprocesser som et frygtindgydende fremtidsvarsel. Jeg tænker på planeter, jordkloden, meteorer eller celledød – cellers kollaps og strukturernes nedbrydelse. Det bringer mig direkte til min indre frygt – en klimaangst - for skulpturerne står for mig som en slags stille men kontant henvisning til de 4,2 jordkloder nævnt i avisens ildevarslende artikel om vores overforbrug.
Med titlerne Tectonic shifts, The Mess we’re In, Limbo og Condition føler jeg mig subtilt ledt hen imod tanker om den verden, der omgiver mig. Og den tilstand, verden er i. Står vi overfor et klimamæssigt sammenbrud? Hvad sker der i det tomrum, der kaldes tvivlen? Frygten? Hvad sker der, hvis oceanerne flyder over og dør ud, hvis de drænes for liv? Er vi på vej mod vores eget endeligt? Er vi på vej mod det sorte hul, tomrummet, Limbo, der her står frem for mig med en overvældende kraft. Det suger lyset til sig og lader det forsvinde igen ind i den sorte velour, skulpturens hud. Det lader mørket overtage og danner et uendeligt rum, måske en limbofase? Men,
hvad befinder der sig inde i det sorte hul?
The Mess we’re In, to hårobjekter, danner en direkte linje mellem mennesket og de ressourcer, vi bruger så lystigt af. Som tange eller pincetter, retter metallet skarpt ud mod mig, mens håret falder blødt, besnærende og snor sig omkring det hårde materiale. Vi har skabt metallet af jordens råmaterialer. Men hvor længe kan vi fortsætte med at tage, plukke og udvinde, som vi vil?
Louise Sparres arbejde udspringer af en holistisk tankegang om, at alt er forbundet. Intet sker i verden, uden det påvirker noget andet. Vi er alle afhængige af naturen, mikroberne, bakterierne, dyre- og planteriget, månen og stjernerne. Vi er en del af et økosystem, som vi må værne om for at kunne tage del i det. Sparres kunstneriske udtryk er taktilt. Hun skaber visuelle, fysiske og poetiske rum for de modsætningsforhold, der findes i refleksionerne over verdens naturvidenskabelige
fænomener. Modsætningsforhold der understreges af sammensætningerne mellem det organiske og det syntetiske i hendes materialevalg; det naturlige og det menneskeskabte; håret og metallet; jorden og tekstilet.
Med udstillingen, der bærer samme navn som værket Collapse understreger Sparre en nødvendighed i samfundet – en forståelse af naturens og vores afhængighed af hinanden – som et afmagtsråb, vi alle bør lytte til, før verden, som vi kender den, er forsvundet.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og Kulturudviklingspuljen Aarhus
Fotos: Morten Barker
Mediums of Exchange | Line Sandvad Mengers
december 2023
Udstillingen Mediums of Exchange er en refleksion over værdisætning, valuta og økonomiske systemer i en verden præget af globale kriser. På udstillingen indgår en række værker, der hver især stiller skarpt på, at økonomien er en foranderlig konstruktion, der har udviklet sig over tid og på tværs af geografier.
Langs den ene væg er porcelæns snegle monteret i et diskret og enkelt mønster. Værket hedder Cypraea moneta ligesom denne særlige type af skaller, der var et udbredt betalingsmiddel i Asien, Afrika og Oceanien fra det 24. århundrede f.Kr. og helt frem til slutningen af det 19. århundrede e.Kr., hvor den moderne mønt overtog dens plads.
På endevæggen hænger værket Gobelin med tulipaner installeret på gardinstang med forgyldte tulipanløg som endeknopper. Motivisk refererer værket til Tulipanmanien, en periode i den hollandske guldalder, hvor priserne på blomsterløg fra den nyligt importerede tulipan strøg i vejret og toppede i 1637, hvor en husejer i Hoorn siges at have byttet sin ejendom væk for tre løg. Kort efter kollapsede de skyhøje priser, og i dag betragtes episoden som det første eksempel på en spekulativ boble, der kan sammenlignes med nutidens kryptovaluta.
Der ligger en indbygget dualisme i værket Prudence, der har form som en akavet siddehynde placeret i udstillingsrummets vindueskarm. Værkets titel er også navnet på det tekstil, der pryder hynden, og som er produceret for huset Dior, der er en del af det multinationale konglomerat, LVMH, der er ejet af verdens rigeste mand, Bernard Arnault. Konglomeratets luksusvarer står i modsætning til det fornufts- og forsigtighedsprincip, som ‘prudence’ også kan oversættes til.
Udstillingen består desuden af tre Podier lavet af gamle paneler fra Nationalbanken. Et podiums funktion er at tillægge genstande værdi, en mekanisme der er central for økonomisk værdi tilskrivning og en af kerneopgaverne for nationalbanken, hvis formål er at sikre stabile priser og holde hånden under det finansielle system.
I forbindelse med åbningen den 7. december serveres det spiselige værk Relativt, der består af to appetizere med fiskeæg fra dåse – den ene med torskerogn, den anden med caviar, der repræsenterer hver sin ende af en værdiskala, men som i udgangspunkt er det samme produkt.
Udstillingen Mediums of Exchange ligger i forlængelse af Line Sandvad Mengers’ kunstneriske praksis, hvor hun ofte inddrager hverdagsobjekter, performative elementer og readymades i konceptuelle værker, der kredser om værdi, sandhed og betydning som socialt og kulturelt betingede fænomener. Line Sandvad Mengers er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi i 2006 og har arbejdet med involverende projekter i offentlige rum og på internationale venues som Manifesta 11, ACVic Centre d’Arts Contemporànies, Kurgan Art Museum og Malmö Konsthall. Hendes arbejde er desuden en del af samlingen, VORESKUNST.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst, Billedhuggeren, professor Gottfred Eickhoff og hustrus, maleren Gerda Eickhoffs Fond, Grosser L.F. Foghts Fond og Kulturudviklingspuljen, Aarhus Kommune.
Drømmestråler | gruppeudstilling
november 2023
”Drømmestråler” er en gruppeudstilling af ukrainske kunstnere,der nu bor i Aarhus: Nataliia Shevchenko fra Zaporizjzja, Halyna Tymchenko fra Kyiv, Tetiana Volyk fra Sumy regionen, Evhen Romanov - Ukraines ven der har boet i Danmark i 15 år og Solomiia Matviichuk fra Rivne regionen.
Udstillingen præsenterer værker af ukrainske amatørkunstnere fra forskellige generationer, ukrainske regioner og kreative retninger, så som malerier, postkort, tegninger. Den viser kunsnernes opfattelse af nutiden, hvor smukke billeder af fædrelandet flettes sammen med indtryk fra de nye danske omgivelser. I den kreative proces skabes nye, ærlige og oprigtige billeder af den aktuelle virkelighed og kunstnernes fornemmelse af fremtiden, der ændrer sig for øjnene af dem.
På udstillingen vil der være salg af malerier og værker, foldere og souvenirs fra Ukraine. En del af pengene overføres til den danske velgørenhedsorganisation "Biler til Ukraine" der sender biler til den ukrainske hær.
Udstillingen er muliggjort af et samarbejde mellem Klub "Senior 60 ±" for fordrevne ukrainere, projektrummet se! og den århusianskekunstforening SKAF.
De syede hus | Mette Rosendal
oktober 2023
Inden for hukommelses- og memoteknikker findes en række forskellige modeller. En af dem handler om hvordan man forestiller sig et hus. I rummene placeres det, man vil huske. Man vil således kunne bevæge sig fra rum til rum og genkalde sig det memorerede.
I en undersøgelse af hvordan kroppen fungerer som en beholder for oplevelser, erindringer og minder, henter udstillingen Det Syede Hus inspiration fra dette område. Her indgår vores levede erfaringer som medfortællere i et narrativ, om det vi ønsker at huske om os selv.
Et hus syet i hånden - af syntetisk sportsfoer, trukket over et træskelet – er som en metafor for kroppen, det installatoriske omdrejningspunkt for udstillingen. I samspil med huset indgår forskellige afstøbninger i gips og voks, readymades og andre byggede objekter i akryl og plast. Entiteter af præsentation og re-præsentation flyder sammen i et broget landskab af strukturer. Tilsammen bliver udstillingen en afsøgning af hvordan vores indre verden er i en konstant vekselvirkning med den ydre.
Samling | Britta Mahnecke
september 2023
Samling er en undersøgelse af samlingen som begreb og af systemet der systematiserer og organiserer samlingen.
Britta Mahnecke fascineres af det serielle, at noget gentages og danner et mønster, bekræfter hinanden som form og derved skaber en fælles fortælling. Det kan være objekter der er helt ens og stablet, står på række eller i formation eller objekter der er forskellige, men alligevel i familie og naturligt hører sammen. En mængde af enheder med en eller anden form for fællesskab, som bliver samlet i et system.
Udstillingen kredser om begrebet gennem fascinationen af industrielle objekter og af gentagelsen der følger af samlingen. Der er kikket på de små kontraster og forskelle i elementerne og i de ting der systematiserer samlingen.
Britta Mahnecke (f. 1966) bor og arbejder i Aarhus. Hun er udannet på Aarhus Kunstakademi, grafisk afdeling i 2019 og efteruddannet samme sted inden for skulptur 2022-2023. I sin praksis arbejder hun med tegning, grafik og skulpturelle objekter.
@britta_mahnecke
L’amour en Cage | Lucie Payoux
august 2023
EN
L’amour en Cage is a solo show by Lucie Payoux, in which the artist presents a new series of paintings and sketches representing a set of exotic birds exhibited in a very specific environment: The aviary. The colourful universe and the labour of diverse textures of feathers are inspired by the romanticized birds present in ancient botanical illustrations. Through this almost naïve treatment, Lucie reconnects with a more sensual and drawn approach to painting.
At the same time, a work on the structure of cages as well as collage sketches allows her to approach the theme in a more contemporary way and underline the artificial dimension of the environments in which the birds are represented. Indeed, the absence of perspective invites the contemplation of a timeless scene, a journey in a closed ad dreamt worlds, where only birds and colours coexist.
This approach is dear to the artist, who, through her family life, rediscovers the natural world with the eyes of poetry and curiosity while remaining attached to a critical and philosophical regard to our relationship with the living world.
The exhibition is kindly supported by Aarhus Kommune and it will be part of Juxtapose Art Fair and Aarhus Festuge.
DK
L’amour en Cage er en soloudstilling af Lucie Payoux, i hvilken kunstneren præsenterer en ny serie af malerier og skitser som repræsenterer flere sæt eksotiske fugle i et meget specifikt miljø: Voliéren. Det farverige univers, med dets arbejde med forskellige fjerteksturer, er inspireret af de romantiserede fugle som findes i ældre botaniske illustrationer. Gennem denne næsten naive fremstilling, genfinder Lucie forbindelsen med en mere sensuel og tegnet tilgang til maleriet.
Samtidig giver arbejdet med burenes struktur, samt collage skitser, os en mulighed for at nærme os temaet på en mere nutidig måde, og understrege den artificielle dimension af de miljøer hvori fuglene befinder sig. Fraværet af perspektiv inviterer til en kontemplation af en tidløs scene, en rejse gennem en lukket og fremdrømt verden, hvori kun fugle og farver eksisterer side om side.
Denne tilgang er kær for kunstneren, som gennem sit familieliv genopdager den naturlige verden med poesiens og nysgerrighedens øjne, dog uden at miste det kritiske og filosofiske blik på vores forhold til den levende verden.
Udstillingen er venligst støttet af Aarhus Kommune, og er en del af Juxtapose Art Fair og Aarhus Festuge.
Foto: Mikkel Høgh Kaldal
OP NED OP | Kunstnergruppen TUR
juli 2023
TUR er en kunstnergruppe bestående af Lene Kristine Christensen, Dorete Bendixen, Charlotte Blak, Nanna Skovsgaard Andersen og Heidi Lillevang.
Navnet på gruppen blev skabt efter en beslutning om at skiftes til at være ”turguide” for en udstilling. Ansvaret går på TUR og den der ”har den”, bestemmer hvad temaet skal være, om der skal søges fonde og hvor udstillingen skal finde sted.
De vedtagne rammer giver gruppens medlemmer et givtigt afbræk fra egen kunstnerisk praksis, en frihed til at tænke ud af boksen og gribe arbejdet anderledes an, da det er en anden der har opsat kriterierne for udstillingen.
Denne udstilling hedder OP NED OP og er, kort fortalt, en udstilling med fokus på livets uundgåelige op og nedture. På gruppeudstillingen visualiseres temaet igennem blandede medier som ler, træ og stof.
Udstillingen støttes af Dansk Tennis Fond
.jpg?etag=%225293bf-64a5b408%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=2500,3856&quality=85 "1 (1)")
.jpg?etag=%22256b16-64a5b404%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=2500,3333&quality=85 "1 (2)")
Writings on Clay | Sara Mirkhani
juni 2023
Med leret som medie undersøger udstillingen Writings on Clay vores forhold til sprog og symboler ud fra en idé om, at alting er cirkulært.
Den første skrift var symboler på en hulevæg og trods århundreders teknologisk udvikling kommunikerer vi nu igen - hvis man kan sige vi nogensinde stoppede - i høj grad gennem symboler i vores skriftsprog, når vi forklarer vores følelser med emojis. På en måde kan man sige, at data bliver til følelser og vores følelser bliver til data. Udstillingen er en undersøgelse af forbindelsen mellem skriftsprog og leret som både fortidens, nutidens og fremtidens uforgængelige materiale og den tanke, at gennem hver en artefakt, tekst, ja enhver genstand, er der et menneske, der taler til os på tværs af tid.
Til udstillingen har Ida-Maria Mols Clausen skrevet en række digte, som indgår i en dialog med lerværkerne om sprog og billeder, digitale symboler og ikke mindst hjerter.
Udstillingen støttes af Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond
Out of Water | Hardy Brix
maj 2023
Med en række papirværker udstiller Hardy Brix nye eksperimenter. Igennem forskellige processer udforskes hvordan de fundamentale materialer, pigment og vand, interagerer på papiret. Papirobjekter og installationer forholder sig til rummet omkring dem, og vinduespartierne aktiveres som store lyskasser, når forårssolens lys filtreres igennem de tynde ark manipuleret Japanpapir.
Udstillingen støttes af Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje.
negative spaces | Christel Pilkær Thomsen og Lotte Bækgaard
april 2023
Udstillingen negative spaces er en undersøgelse af fotografiets visuelle sprog
gennem fotografiske abstraktioner og analoge eksperimenter. Titlen refererer til det
negative rum som kameraet består af, og henviser samtidigt til et indre menneskeligt og psykologisk rum. Udstillingen sætter fokus på det fotografiske medium som kunstform, og er skabt i samarbejde mellem billedkunstnerne Lotte Bækgaard og Christel Pilkær Thomsen.
negative spaces består af en mængde forskelligartede fotografiske billeder skabt ved
alternative analoge processer i kombination med traditionelle mørkekammer fotos.
Værkerne præsenteres dels i rammer og dels via en stor væg-collage, samt på lyspodier placeret på gulvet. De mange værker skaber til sammen en totalinstallation af billeder, der danner et abstrakt univers som beskueren kan fordybe sig i.
Motivmæssigt afbilleder Pilkær og Bækgaard helt konkret den negative form og det
tomme rum, som kan opleves i landskaber, genstande og personer. Hertil arbejder
kunstnerne med alternative fotografiske processer. Disse forskellige konkrete og
abstrakte motiver bruges som metaforer for universelle sindstilstande og følelsesmæssige stemninger, der ellers er uhåndgribelige at afbillede. Samlet er udstillingen en afsøgning af det analoge fotografi og dets mange udtryksmuligheder, samt en hyldest til fotografiets særlige sprog og formåen.
Udstillingen er støttet af Kulturudviklingspuljen Aarhus Kommune.
Anskuelsesmodeller | Kristine Flensted Nielsen
marts 2023
I marts måned fylder jeg 50 år, og bedriften fejres med en udstilling af egne værker, i udstillingsrummet jeg har drevet i de sidste 8 af disse år. De udstillede modeller er selvstændige anskueliggørelser af almenmenneskelige livsbetragtninger og politiske, sociale og samfundsmæssige overvejelser. Anskuelsesmodellerne er blevet til over flere år, ofte fremprovokeret i mødet med tilværelsens åbenlyse absurditeter.
”Har barnet ikke forstået den mundtlige forklaring, vil det måske forstå Tingen, når det ser den og får syn for Sagen… Det rummer også den fordel, at (er) ørets Sans blevet træt, kan Øjet ofte se skarpt…”
Ordene er teolog og skolemand Gottlieb Christensens. Han pionerede i slutningen af 1800-tallet ideen om sansning og selvoplevelse som essentielle i barnets udvikling, med anskuelsesmodellen som det konkrete pædagogiske redskab. På sin privatskole i København kunne han med sine funktionsdygtige modeller i dukkehus-størrelse for eksempel vise sine elever, hvordan den vandrevne mølle maler kornet til mel, eller hvordan bådene transporteres igennem sluseværket.
Mine modeller er ikke udpræget funktionsdygtige, og det er ikke altid åbenlyst hvad de forsøger at anskueliggøre. Men når absurditeten ind imellem overvælder, kan det være nødvendigt at fange den i en overskuelig form; en lille, afvæbnende, forsimplet og håndgribelig anskuelsesmodel.
Med venlig hilsen
Kristine Flensted Nielsen
IT`S REALLY WHEEL | Clara Jozefine Morks og Sabine Wedege
februar 2023
Duoudstillingen It’s Really Wheel viser værker af Clara Jozefine Morks og Sabine Wedege samt et fælles kuratorisk værk, som danner grundstenen for udstillingen, mens det integrerer de enkelte værker i en fælles holistisk verden, hvor Clara og Sabine undersøger forholdet mellem individuel og kollektiv proces.
Udstillingen It’s Really Wheel bearbejder cyklisk: historie,kultur, fællesskab, bæredygtighed og okkultisme.
Samarbejdet mellem Clara Jozefine Morks og Sabine Wedege er opstået, efter begge har studeret sammen på Det Jyske Kunstakademi med afgang i 2021. Der er en nysgerrighed om at finde ligheder, skabe dialog og sammenflette.
Bio:
ClaraJozefine Morks arbejder i tværfaglig praksis med maleri, foto, video, performance, lyd, musik og tekst. Indenfor disse medier undersøger og bruger hun symboler og metaforer. Hun laver karakterarbejde, hvor hun skaber, spiller og instruerer roller og scenarier. Psykologiske dramaer syntetiseres, indtil narrationen dannes.
På udstillingen kan man i Claras videoinstallation møde et feminint subjekt, på hendes rejse gennem Athens gader. Her spekulerer hun over sin fortid og relation til andre, alt imens hun spejler sig i gaderne og deres katte. Hun er både på en indre og en ydre rejse, på sporet af Pallas Athene. Værket skaber spejlinger mellem subjektet og byen - den personlige historie kontra den kulturelle historie.
Som en udvidelse af videomaterialet viser Clara en række tegninger og noter fra sin rejse i Athen, sommeren 2022.
ClaraJozefine Morks AKA Clara Denmark
IG:https://www.instagram.com/claire_denmark/
webpage:https://clarajozefinemorks.com/
Sabine Wedeges tværfaglige praksis bevæger sig mellem skulptur, tekst, video og lyd - brugt parallelt og i kontrast til hinanden. En undersøgelse af hvordan man kan få koncept og materiale til at harmonere, ved at sammensætte associationer i en ny referenceramme frigjort fra epistemologiske strukturer. Optaget af historien kontra aktualitet, at koble forbindelser fra datiden til nutidens problematikker og spørgsmål.
På udstillingen kan man se skulpturer af Sabine Wedege, der sammenblander remedier/hjælpemidler, som oftest tidligere blev brugt eller associeret med kvinden. Kvindearbejde, håndværk, imitationer, en fælles beskæftigelse – et rituelt mekanisk arbejde. Efter ophold i Halland, Sverige og Beograd, Serbien i efteråret 2022 fusionerede kvindens håndværk på tværs af lande: Hallands tekstiltradition, almuekunst og Jyllands relation til netop dette - ligesådan i Beograd hvor kvindernes/krigsenkernes kærligheds broderier blev til samfundskritik ledet af en modstandsbevægelse. En kulmination af referencer som blander sig, en fælles forståelse, respekt, kærlighed og omsorg.
SabineWedege
IG:https://www.instagram.com/sabinewedege/
webpage:https://www.sabinewedege.com/
MINE ORDENER | claus ejner
Januar 2023
claus ejner skriver om sin udstilling MINE ORDENER:
Det er sikkert de færreste, der ved det, for jeg har gået virkelig stille med dørene, som man siger, men jeg er faktisk en af de mest dekorerede danskere. Faktisk har jeg modtaget ikke mindre end 10 ordener. Og det er de 10 ordener, som jeg vil vise på MINE ORDENER. Det drejer sig om følgende:
Mariekiksordenen
30 centimeter malertape på en blind vej-ordenen
Dørhåndsordenen
Det blæser lidt i dag, men det regner ikke, så det er ok at gå bare en lille tur, og du kan evt. tage din hund med-ordenen
Det moderne menneskeordenen
Den blødende gaffelorden
Den knækkede saltstangsorden
Diktatorordenen
Grøftegraverordenen
Det halve rugbrødsordenen
Ordenerne vil blive præsenteret ved et foto, hvor jeg har en given orden på. Samtidig vil der være en beskrivelse af, hvorfor jeg har fået tildelt ordenerne og af hvem. Samtidig vil der være et foto af den performance, som er grunden til at jeg har modtaget en orden. For i praksis forholder det sig nemlig sådan, at alle mine ordener er tildelt i forbindelse med, at jeg har opført en performance.
I udstillingsperioden vil jeg løbende opføre de performances, som ligger til grund for tildelingen af mine ordener. Således at udstillingen reelt får karakter af en performanceevent.
I forbindelse med udstillingen udgives der en bog med titlen MINE ORDENER på 42 sider.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og Aarhus Kulturudviklingspulje.
Foto: claus ejner
Nuclear Flowers | Didde Rose
December 2022
Med udstillingen Nuclear Flowers har Didde Rose skabt en postapokalyptisk vision om en verden efter en altudslettende atomar ødelæggelse. En katastrofe, der har afstedkommet en nulstilling af alle velkendte forestillinger om godt og ondt, smukt og grimt, sandhed og løgn. En verden der kun efterlader forvanskede reminiscenser, af det vi forstår som mennesker, planter og dyr.
Didde Roses farvede skulpturer, akvareller og tegninger viser os muterede insektlignende væsner, inseminationsgevækster til kvinder der ikke behøver mænd, symbiose mellem mennesker og planter og endda reproduktion via planter. Grænserne mellem det botaniske og det menneskelige synes i opløsning, og på trods af visionens dystopiske karakter, opstår i de enkelte værker en forbløffende ligetil og forførende form for skønhed.
Didde Rose benytter sig af grebet med at betragte verden fra en fiktiv position i en ubestemt fremtid, velvidende at dette naturligvis aldrig kan være andet end en projektion af aktuelle problemstillinger ind i en uvis fremtid. Når denne præmis accepteres, er fidusen at dette ’imaginarium’ frisætter både kunstnerens indbildningskraft og vores fantasi, så vi ad denne vej beriges.
Ved at foregribe det værst tænkelige i fiktiv form har Didde Rose igangsat en proces, der på sigt kan medvirke til at bearbejde og håndtere den altid lurende angst for den endegyldige udslettelse af alt liv.
Didde Rose (født 1989) er uddannet på Århus Kunstakademi. Hun bor og arbejder i Aarhus, og driver Brabrand Billedskole for børn i Gellerup.
Om Træ og Konstruktion | Marianne Schneider og Berit Jansson
November 2022
Marianne Schneider og Berit Jansson har hver deres tilgang til træ. Industrialiseret og forarbejdet træ og træ hentet direkte fra skoven. Hvor Marianne Schneider inspireres af det forarbejdede træ og pap, er det det levende træ, der er igangsætter for Berit Jansson. Hvor meget og hvor lidt skal der til for at puste nyt liv og fortælling ind i et materiale ?
Marianne Schneiders indsamling af materialer, oftest brugte emballager fra dagligdags konsumvarer, sætter arbejdet i gang. I en søgende og spontan proces arbejdes værker frem som forbinder sig til den ressource forbrugende verden, som vi lever i.
Berit Jansson fælder et piletræ og saver det i bidder for derefter at genbruge det. I arbejdsprocessen lægges der til og fra med henblik på at give selve materialet plads, fylde og form. Noget genkendeligt opstår men er ikke helt som vi kender det.
MEMORY CACHE // PAMIĘĆPODRĘCZNA | Agata Lenczewska-Madsen
Oktober 2022
“Jeg er i konstant bevægelse. På vej tilbage. Altid tilbage. Som et menneske, en emigrant. Lige meget i hvilken retning jeg går, skal jeg altid tilbage.”
Den polskfødte fotograf, Agata Lenczewska-Madsen, udstiller en samling billeder fra hverdagen med fotografisk fokus på lys, mørke og alt det skjulte i skyggen. Det handler om minder gemt i hendes lomme.Bogstaveligt talt, da mange af billederne på udstillingen er taget med hendes iPhone – som er hendes notesbog og dagbog. Det er øjeblikke af stærk betydning. Dokumentariske, øjeblikkelige og personlige.
Det er ikke værktøjet - kameraet - der betyder noget for Agata. Det er historien og følelsen. Hun leder seeren gennem sin dagbog, men hun forklarer ikke. Det er en åben hemmelighed, men forskellig for dig og hende selv. Agata inviterer os til at deltage i udstillingen ved at finde og scanne gemte QR koder og komme på den anden side, hvor der måske gemmer sig et spørgsmål, et svar eller en hemmelighed. På den måde bevæger udstillingen sig fra det virkelige over i det virtuelle og interaktive.
“Min far lærte mig at tage billeder. Som lille pige tilbragte jeg utallige timer i mørkekammeret, der lå gemt væk i mine forældres soveværelse i en lejlighed på 4. sal i en boligblok. Jeg tager billeder for at modvirke ”der bildverlust”– billedtabet. Jeg bevæger mig mellem verdener.”
Agata Lenczewska-Madsen (f. 1979) er født og opvokset i Lodz, Polen. Hun er uddannet på Kunst Akademiet i sin hjemby, og hun bor og arbejder i Viborg.
Udstillingenstøttes af DJ:Fotografernes Ophavsretsfond.
PRÆGNINGER | Christine Urfe Bendt
September 2022
Prægningerer titlen på Christine Urfe Bendts totalinstallation af keramiske skålobjekter, tekst og lyd. De keramiske skålobjekter er præget med tekster, som kredser om spirende seksualitet og kønsroller.Teksterne er fortællinger, minder og ikke mindst dagbogsnotater fraChristine Urfe Bendts liv, fra hendes fødselsår i 1968, til hunblev forsøgt kvalt i 1988.
Fortiden og fortællingen om en fysisk hændelse, som skete engang, bliver en konkret fysisk handling i det øjeblik hånden der fører pinden frembringer sin prægning, og teksten ridses, trækkes, skrabes ind i skålens læderhårde inderside. De ca 60 cm i diameter store paraboler, som rummer ordene, er formet i forarbejdet overskudsler og ler fra fejlproduktion, som er tørret, knust og slæmmet op på ny. Glasurerne er rester og opskrab fra sprøjtekabinen eller slamkarret. I den 17 måneder lange fremstillingsperiode har fortiden såledesmaterialiseret sig gennem brugen af rest- og genbrugsmaterialer ogord der bliver til handlinger.
Teksterne er publiceret i deres fulde længde og kan på udstillingen læses og/eller høres i en indlæst udgave via en QR-kode.
Personerne som optræder/omtales i værket er ikke anonymiseret.
Udstillingen er blevet til med støtte fra Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje.
MIN ENE VINGE PEGER MOD SOLEN | Nalini Printz
August 2022
For Nalini Printz er det altafgørende at indtage et rum i fuld bevidsthed om rytmer, bevægelser og materialernes sprog. Ligestillet hermed står det lag af skriftsprog, som indgår i Printz’ værker, og som peger på en interesse for at integrere den verbale sfære idet ellers ordløse skulpturelle formsprog. Der er næsten altid noget modsætningsfuldt på færde i Printz værker– en sårbarhed og en genfundet oprejsning – ’IGEN OG IGEN’ for at citere et af værkerne. Formers tilblivelse og formers opløsning, fast og flygtigt – det er hvad der kendetegner det levede liv og dets foranderlighed. Hos Printz er der en direkte forbindelse mellem dette levede liv og værkernes tilblivelse. Men også her en vekselvirkning – det ene øjeblik et næsten skamløst afvæbnende nærvær, det næste en distant kølighed.
’Min ene vinge peger mod solen’ er en poetisk og rumlig gestus, der med sine syv værker både forsøger at indkredse og udspringer af den labile tilstand som ligger under enhver livsudfoldelse.
Nalini Printz (født 1982) er uddannet på Århus Kunstakademi 2011-15. Bor og arbejder i Aarhus.
FLORA & FAUNA | Phuc Van Dang
Juni 2022
I løbet af de seneste 2 år har Phuc Van Dang arbejdet under titlen Flora & Fauna i et forsøg på at udforske og afgrænse mytologien i menneskets natur og vores adskillelse fra selvsamme. Phucs arbejde tager udgangspunkt i et væld af fabeldyr, der vokser, vandrer, indtager og genindtager sin plads i beskueren.
Ofte betragter vi vores kultur som et paradis, men for Phucs vedkommende blev dette paradis pludseligt til et fængsel af misrepræsentation, hvor vi lader os forføre af det kontrollerede skel mellem det kultiverede og det utæmmede. Vi designer naturen, så den bliver tålelig og fordøjelig, men ser bort fra det helt åbenlyse faktum, at vi ér natur på lige fod med det vi forsøger at afgrænse os fra. Han fokuserer således på hvad der foregår I naturen: Hvordan bevæger, udvikler og lever dyr og planter uafhængigt af mennesket, hvordan kan vi træne os selv til at undgå iscenesættelsen af natur og I stedet lade natur udspringe af og være en del af os. Slangen har derfor en central betydning i Phucs værker, da han identificerer sig med en fortolkning af rollen som slangen, der er kendt fra den kristne syndefaldsmyte, hvor den har til formål at trække mennesket ud af illusionen om
det konstruerede paradis. Slangen er et dyr, der ofte bliver udskammet og fremstillet som et monster, en ondskab.
Phuc Van Dang (1972) er født i Vietnam og kom til Danmark i 1981. Med et forførende konsekvent og vedholdende fokus på at mestre den sorte streg, arbejder Phuc Van Dang ofte i et krydsfelt mellem design, kunst og kultur, med medier så som tegning, maleri, keramiske malerier og produkt design.
SOIL performance:
SOIL er en ca. 30 minutters performance af performancekunstner Linh Le, som gennem dans og bevægelse aktiverer Phuc Van Dang streger og SOIL keramikskulpturer.
Linh Le (1990)
Linh er performancekunstner og aktivist. Linh Le arbejder inden for performance, dans og aktivisme.
Hendes performative undersøgelser inkluderer migrationspolitik, klimakunst, Butoh, kroppens evne til at handle og skabe forandring, sammenfiltring med stedsspecifikke materialer, transformation og at blive til andre arter.
Udstillingen er en del af programmet for Art Week 2022
On a pedestal, under the carpet | HEMSLEY/DYHR
Maj 2022
Med installationen On a pedestal, under the carpet undersøger HEMSLEY/DYHR aspekter af kvindelighed, styrke og at være rundet de 50 år - ”50+ og hvad så”?
Hvilke ting fejes ind under gulvtæppet? Hvad finder HEMSLEY/DYHR der? Hvordan forholder de sig til piedestalen som metafor for det ypperste, det skønneste, det udvalgte? Udstillingen vil visuelt fabulere over disse spørgsmål igennem undersøgelser af kroppens motorik og stereotypiske identitetsmarkører fra kunstnernes og andre kvinders hverdag. Referencerne til krop, aldring og identitet skal ses i forlængelse af HEMSLEY/DYHRs egne oplevelser med at være kvinder og midaldrende.
Materialerne i udstillingen er et eklektisk sammensurium af halvfærdige broderier, tekstbidder, skabeloner til pynteduge, sløjfer, gardiner, kviltede tæpper og kuriøse objekter fra hjemmet. Installationen spreder sig skødesløst, dog præcist, udover gulv og væge.
On a pedestal, under the carpet er uden en bestemt kronologi. Den hober sig i stedet op og glider ud i krogene, altid med en legende nysgerrig puls.
Om HEMSLEY/DYHR
Dette er HEMSLEY/DYHRs anden udstilling. Duoens installationer kommer til verden gennem en lang serie af test, forhandlinger og udvikling af ordinære hjemlige objekter. HEMSLEY/DYHR skaber små universer af kondenseret identitetshistorier. Deres materialer finder, låner og graver de frem fra glemte kroge i deres egne og andres hjem.
Helen Clara Hemsley helen@helenclarahemsley.dk
Anne Dyhr & SoEL a@annedyhr.dk
Udstillingen støttes af Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje.
.jpg?etag=%2236c17-6295ce03%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&quality=85 "presse_HEMSLEY_DYHR (2)")
.jpg?etag=%22ddba3-6295ce06%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=2000,1500&quality=85 "presse1 (1)")
WORM | Noelia Mora Solvez
Marts 2022
WORM er et 15 minutter langt videoværk af Noelia Mora Solvez, produceret i samarbejde med Christoffer Brekne (videograf og lydkunstner) og Andreas Constantinou (performance).
Fra juni til november 2022 har Noelia Mora Solvez en soloudstilling i Kunsthal Seinajoki, Finland. Til denne begivenhed udstiller hun FARMING, en række video installationer, som viser mennesker, der optræder som opdrættede dyr, i en søgen efter at definere menneskedyret. Alle disse værker er blevet produceret i årene 2016 til 2019, og de er blevet udstillet i Danmark.
Med WORM bliver publikum trukket ind i et poetisk og stærkt univers, hvor man bliver opslugt i dets langsommelighed og skønhed. Forløsning, genfødsel og død er meget tilstede i dette smukke meditative videoværk.
WORM får verdenspremiere i se!, hvor der vil være fire forskellige fremvisninger i løbet af marts måned, inden værket udstilles i Finland.
WORM har fået støtte fra Statens Kunstfond.
Særlig tak til: Jeppe Lyngaae og Jakub Wieczorek
Fisse Saks Gevir | Anja Marie Palm og Ea Sulejma Lund
Februar 2022
I udstillingen Fisse Saks Gevir tager Anja Marie Palm og Ea Sulejma Lund afsæt i Ursula K. Le Guins tanker i teksten ”Bæreposeteorien om fiktion” og fortæller en ny jægerhistorie, der handler om samleren.
En række værker udgør en samlet installation, som en undersøgelse af den måde vi samler og fortæller historier på – eller ikke fortæller. Kroppen og sækken opleves som en beholder fuld af hengemte ord og tilbageholdte fortællinger, der foldes ud og vendes på vrangen i jagten på en følsom bevågenhed. Eksempelvis peger Palms tunger i silikone og Lunds tekst broderet med menneskehår på både den lydløse og den larmende fortælling på samme tid. Hår og tunger bliver grundelementer for ord og tekst, det synlige og det
gemte, det ærlige og det uærlige.
Der kradses i hverdagslivets genkendelige elementer i forsøget på at indfange samler sproget, en slags posepoesi, som kan rumme det komplekse menneske.
Ea Sulejma Lund serverer fortællinger fra kroppen i bl.a. broderi, filtede landskaber og tekstile skulpturer. Anja Marie Palm åbner op for sækken med samlinger af tunger, keramiske breve samt andre krøllede og åbne konstruktioner i porcelæn. Med titlen Fisse Saks Gevir refereres til en genkendelig leg med og uden ord, hvormed Lund og Palm peger på magtforholdet og det at vælge – ikke i kamp med hinanden, men i valget af en ny historiefortælling. En slags behåret kommentar i et skaldet rum.
Ursula K. Le Guin har med sin tekst ”Bæreposeteorien om fiktion” (1986) skabt grobund for nye fortællinger om vores kulturarv og om det at være menneske. Teksten har med sin oversættelse til dansk i 2018 fundet sin vej ind i en ny bevidsthed og bidraget til et alternativt menneskesyn. Ursula K. Le Guins ideer om historiefortællingens betydning for, hvem vi er og hvem vi gerne vil være i fremtiden, udfordrer den traditionelle fortælling om jægeren og samleren. Med det gentagne fokus på modet, styrken og målrettetheden som det værdifulde, efterlades det komplekse, tidskrævende og eftertænksomme ufortalt. Derfor er det på tide at give plads til det sammensatte menneske og den oversete historie for at se vores forbundenhed.
Ea Sulejma Lund (f. 1968) skulptur, filt, broderi, installation. Er tidligere folkeskolelærer m. billedkunst som linjefag.
Anja Marie Palm (f. 1981) skulptur, fotografi, keramik, tekstil, installation. Har tidligere studeret på Designskolen i Kolding og Fatamorgana i København.
Begge er studerende på Aarhus Kunstakademis 4-årige uddannelse.
Look the fuck up Hannah (please) | Aske Alexander Hvidtfeldt
Januar 2022
En udstilling om at lytte til for mange historiepodcasts og være skuffet over menneskeheden.
En inspirerende tale i en film af et geni, som viser sig at være et pædofilt svin.
En koldkrigselefant i stuen.
En fremtid der kunne have været, og det skrammel vi endte op med.
Men heldigvis er himlen stadig blå, og dommedag er ikke forestående, ligegyldigt hvad de siger.
Måske var vinklen, Hannah kiggede op i, ikke skarp nok?
Måske var hun lidt stiv i nakken?
Vi har vel stadig en chance, har vi ikke?
Man skal aldrig sige aldrig.
Måske er det her en udstilling om positivitet?
Ja, lad det være en udstilling om positivitet, vores potentiale og ønsket om en bedre verden for alle.
In English:
An exhibition about listing to too many history podcasts and being disappointed with humanity.
An inspiring speech from a film by a genius who turned out to be a pedophile piece of shit.
A Cold War elephant in the room.
A future that could have been and the garbage we ended up with.
But luckily the sky is still blue and judgment day is not near, no matter what they say.
Maybe the angle Hannah was looking up was not sharp enough.
Maybe she was a bit stiff in the neck.
We still have a chance don’t we?
Never say never.
Maybe this is an exhibition about positivity?
Yes, let it be an exhibition about positivity, our potential and the wish for a better world for everyone.
Jeg gør status over overtrætte vatpinde, bordtennisbolde med en problematisk attitude i forhold til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet samt jeg afslører hvor der er begravet en stor klat bearnaisesovs, viser et stykke papir med eksem plus en konvolut fyldt med varm luft og meget mere
| claus ejner
December 2021
På udstillingen kan man se mange fotos, blandt andet af 16 rystede colaer uden brus, som claus ejner har drukket, 4 skulpturer, heriblandt 500 stykker printerpapir, der holder ferie + 3 bemalede bronzeskulpturer af brugte viskelædere, 1 maleri, 1 storsmilende mariekiks, 9 tegninger, 1 konvolut med varm luft, 1 med mørke, 1 med søvn og 1 med antikonformitet, 3 collager, 1 tekstværk, der gengiver, hvorledes claus ejner dovner en hel dag og 1 konceptuel undersøgelse. Alle værkerne er lavet i perioden fra den 21. september 2020 til den 24. november 2021.
claus ejners kunstneriske praksis er i sin essens eksistentiel og bygger på den anskuelse, at verden eller livet, eller hvad man nu vil kalde det, er ubarmhjertig meningsløs, nok ikke uforståelig, men i hvert fald absurd. Men som et stykke flamingo på et stormfyldt hav nægter han at drukne. Han bevæger sig bare videre i en konstant jagt efter en dybere mening med tilværelsen eller i hvert fald stumper af mening - som det nogen gange lykkes at finde, andre gange ikke. Derfor skal værkerne ses som resultater af undersøgelser eller som udsagn, der mener et eller andet om et eller andet.
Udstillingen støttes af Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje.
Ophængning #1 (Sno sig) | Signe Parkins
November 2021
Jeg tegner hele tiden. Hver tegning er et punkt i tiden. Hver linie er en begyndelse. Jeg streger figurer tydeligt op og nedbryder deres form på nye stykker papir. Arme og ben er stive som brædder eller bløde som kogte ål og kroppene befinder sig i fart eller står i strittende positurer. Når jeg hænger tegningerne op i rækker, ligner de instruktioner til en dans eller bogstaver i et nyt alfabet.
I udstillingen Ophængning#1 (Sno sig) præsenterer Signe Parkins små installationer. Flere ark (11x13cm.) med sort/hvide stregtegninger på begge sider hænger fra loftet i snore. De enkelte tegninger, opleves som led i længere serier. Efterhånden som beskueren bevæger sig langs rækkerne af hængende ark, bliver figurer nedbrudt og omtegnet i bølgende bevægelser, der spænder fra formundersøgelser til tegneserielignede sekvenser.
Parkins er optaget af tid, bevægelse og proces. Hvordan opstår et billede? Og hvordan opleves og ’læses’ flere billeder i en serie? Udstillingen Ophængning #1 (Sno sig) kan ses, som en forlængelse af det arbejde Parkins påbegyndte med kunstbogen GRØDE (2019) og udstillingen Forgå (KH7smallspace, 2020).
Signe Parkins (f. 1979) bor og arbejder i Aarhus. Hun er uddannet fra Colchester Institute (Fine Art), UK og Designskolen Kolding. Hun har udgivet flere eksperimenterende bøger og har udstillet bl.a. som en del af gruppeudstillingerne Hjemstavn (SAK Kunstbygning, 2018) og Drømmebøger (med kunstbogen GRØDE) (Den Sorte Diamant 2020) samt soloudstillingerne Små tegninger (Skitsehandlen 2021) og MIG, MADDIKE, MORMOR (Tegnerforbundet, Oslo 2021)
Foto: Mikkel Kaldal
Blomsterne kan tale
- de eneste der hører dem er regnormene | Tetsuko Matsuzuka Jensen og Lisbeth Thingholm
Oktober 2021
En udstilling om at:
alt har sjæl og værdi,
alt liv bør respekteres,
alt hænger sammen.
Tetsuko Matsuzuka Jensen arbejder med skulpturer (papier mache) og små forunderlige historier med foto illustrationer. Hun udtrykker i sine værker den åndelige følsomhed fælles for de reinkarnationer, der er blevet overleveret fra tidernes morgen.
Lisbeth Thingholm snitter motiver i indsamlede plader fra storskrald, Pladens "historie" bruges til at styrke værkets fortælling. Værkerne kan ses som kommentarer til vores brug og smid væk-kultur - pladerne dufter ofte stadig af træ, når de bearbejdes.
Fælles søger Matsuzuka Jensen og Thingholm de underfundige og mystiske frembringelser, som kommentarer til et tab af ydmyghed, respekt og (dermed) forbindelse til naturen.
EARTH MURMURINGS | Kasper Mikael Jacek
September 2021
JORDEN MUMLER [DK]
“EARTH, MURMURINGS” er en udstilling af billedkunstner Kasper Mikael Jacek. Udstillingen består af håndsyede lærredscollager/quilter, collager på papir og skulpturer af murbrokker og mørtel, som kunstneren har arbejdet på det sidste år. Alle værkerne knytter sig til landskaber og steder, hvor mytologiske væsner viser sig.
Kasper Mikael Jacek er optaget af ideen om steder som flertemporale scener, hvor gamle spor, genstande og minder er til stede på samme tid; fortællingerne om det levede liv kan aflæses i de genstande og spor, der er efterladt.
I hans værker er der en fornemmelse af flere tider, der er til stede på samme tid, som afdækkes – og collagens mange lag fungerer perfekt til det.
Serien afspejler en idé om en slags dyb mumlen eller rumlen fra jorden, hvorfra de mytologiske væsner manifesterer sig i vores verden som visioner, tegn, dagdrømmeri, fornemmelser og mareridt.
I forbindelse med årets Gallerivandringer i Aarhus Festuge 2021 præsenterer se! "EARTH, MURMURINGS"
Verfremdung | Solkongens Nabo
August 2021
Kunstnere, psykologer, filosoffer og andre fritænkere har gennem historien ofte følt at den vestlige kultur har toppet, befinder sig i en nedgangstid og snart vil blive overhalet af andre og mere progressive kulturer.
Solkongens Nabo er også ramt af denne fristende tanke og vil med postulerede Verfremdungs effekter bearbejde en følelse af at den vestlige kultur befinder sig i en aftenlandstilstand. Metoden er psykomagisk og udstillingen viser måder at bruge kulturel undergangsfølelse konstruktivt.
Solkongens Nabo er Jonas Palm og han er uddannet fra Jyske Kunstakademi 2009. Hans alter ego Solkongens Nabo dukkede op første gang til gruppeudstillingen Old/New/Old/News, Kongegården, Korsør, 2013. Solkongens Nabo laver ofte performance og videoværker.
Mere info: Solkongensnabo.com eller instagram: solkongens_nabo
Jonas Palm
I det små | Mette Braüner
Juni 2021
Udstillingen: ´I det små’ af billedkunstner Mette Braüner vil med såvel titel som indhold pege på, hvad der kan ligge af betydning i noget umiddelbart småt.
Vi løber alle efter at sætte størrelse på ting i livet. At sætte størrelse på karrieren, størrelse på formåen, på ejerskab, på venneflok, udseende, oplevelser mv. En undersøgelse foretaget af den australske palliative sygeplejerske Bronnie Ware viser dog, at det tilsyneladende ikke er sådanne ting, der fylder og er menings- og værdigivende, når livet skal slippes. Bronnie Ware fandt frem til to centrale fortrydelser hos mennesker, der lever på det sidste: at de havde arbejdet for hårdt og prioriteret vigtige relationer for lidt. Dette resultat kommer ikke nødvendigvis som nogen stor overraskelse. Men tankevækkende er det dog alligevel, hvor svært det kan være for os at lade det vigtige få god plads i livet, og hvor let vi kan komme til at lade unødvendigheder fylde og dræne uforbeholdent meget.
Med udstillingen ´I det små´ vil Mette Braüner i sin præsentation af værker forholde sig til den alment menneskelige usikkerhed, der knytter sig til gerne at ville slå til i andres øjne. Hun vil samtidig slå et slag for berettigelsen af det, der måtte være vigtigt for den enkelte. Særligt det som kan synes småt for mange andre, men som for dette menneske mærkes stort.
Tilstand | Lotte Bækgaard
Maj 2021
Udstillingen Tilstand omhandler den kropslige og psykiske tilstand af moderskab.
Værkerne er blandt andet inspireret af samtidige manifester, digte og romaner herunder Med Hjertet og Kussen i Laser af Sille Kirketerp Berthelsen samt Olga Ravn's Mit Arbejde.
Derudover er udstillingen skabt med inspiration fra teorien om det 'abjekte' af filosoffen Julia Kristeva som fremført i Powers of Horror. Teorien beskriver menneskers forhold til det fysiske materiale, som kroppen udskiller som 'abjekt', dvs. materiale på grænsen mellem værende subjekt og objekt.
Skulpturerne repræsenterer abstrakte og uspecifikke naturobjekter og kropsdele, et sted mellem hjerte og køn. De fremstår asymmetriske, åbne og brudte, og med en del af overfladen vendt på vrangen. På et andet plan, undersøger skulpturerne også det 'abjekte' som et mentalt materiale kroppen ikke vil slippe. Mens skulpturerne viser 40 forskellige stadier, er tekstværket og fotografiet et øjebliksbillede og en konkretisering af en enkelt tilstand.
Lotte Bækgaard er uddannet billedkunstner fra The Glasgow School of Art. Har bl.a. medvirket på Ung Dansk Fotografi '20 på Fotografisk Center, og udstiller i 2021 på Phototek i Esbjerg og i Kunstbygningen i Vrå. Er derudover medskaber af performancen Kunsten At Tjene, der tidligere er vist på Kvindemuseet, og som i år vises på Juxtapose Artfair samt i Den Frie Udstillingsbygning.
Instagram: @lotte.baekgaard
Foto: Lotte Bækgaard
Pomelodyrkerens topografiske landskabsopmålinger
| Rikke Ravn Sørensen
April 2021
”Pomelodyrkeren kom ind i mit liv for nogle år siden, da jeg, på YouTube, så en lille video om en Vietnamesisk pomelodyrker og hans datter, der viste rundt i deres lille lukkede have, hvor de dyrkede pomelofrugter. Pomelodyrkeren plukkede de modne frugter og datteren arrangerede dem rundt om et stort træ i midten af haven. I samme periode, arbejdede jeg på en udstilling til Kunsthal Nord i Ålborg og var netop i gang med at lave en skulptur, hvor tørrede skaller fra pomelofrugten indgik. Udstillingen kom til at hedde Pomelodyrkerens Terrasse fordi pomelodyrkeren, hans datter og deres lille afgrænsede have blev siddende i mig under det fortsatte arbejde med udstillingen”.
Til den aktuelle udstilling i se! har Rikke Ravn Sørensen fortsat arbejdet med Pomelodyrkeren og denne gang, sammen med ham undersøgt de landskaber, der omgiver hans lille landbrug. Det er blevet til ca. 10 små tredimensionelle topografiske kort eller relieffer.
Reliefferne er små landskabsscenarier hængt op på væggen. I et af reliefferne er et betonlandskab dækket med pomelomateriale og ved tørring er der opstået et net udspændt over betonen. I andre relieffer er glas lagt som en hinde over betonfladen.
Pomelofrugten er et levende objekt og når frugtkødet er spist, er den tomme skal tilbage. Hvis man deler pomeloen på midten og nænsomt tager kødet ud, kan skallen i tørret tilstand bruges som opbevaringsæske. Hvis skaller, hinder og frugtkød hakkes i en kødhakker, får man et formbart materiale, som i tørret tilstand bliver fast og stabilt.
Pomelomaterialet er rullet ud til flader, der under tørring krøller og bugter sig og bliver til tredimensionelle flader. De kan på samme måde som betonreliefferne henvise til fiktive landskaber eller solbrændte bakkelandskaber, eller aftryk af vinden eller vandet i bevægelse, men er samtidig et byggemateriale. Samme med rustne gitterkonstruktioner danner de små udhæng, eller terrassetag, som kan skygge for vejret.
@rikkeravnsorensen
Foto: Rikke Ravn Sørensen
En til en | Charlotte Thrane
Marts 2021
En person til en familie til et større fællesskab.
En brugt bluse til to til et hav af dem.
En hvid flade til en hvidlig flade til en næsten hvidlig flade.
En helt ren til en nusset til en snavset.
Charlotte Thrane er uddannet billedkunstner fra The Slade School of Fine Art i London.
Hun har udstillet bredt i ind - og udland, og arbejder i øjeblikket bl.a. på en offentlig udsmykning.
Hjemmeside: charlottethrane.dk
Instagram: @charlotte.thrane
Udstillingen støttes af Statens Kunstfond og Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje.
Foto: Jacob Friis-Holm Nielsen
Blå fredag, alt skal væk | Cilla Leitao
Februar 2021
Blå fredag, alt skal væk - er en udstilling der består af en række skulpturelle objekter i blandede materialer, såsom keramik, korn, papmache, plastikposer og sækkelærred. Rammen om objekterne er et podie i træ, som på forskellige vis iscenesætter og løfter genstandende op.
Udstillingen kredser omkring forgængelighed og hvordan systemer, som produktion og salg af varer påvirker mennesket, både på et kollektivt og et individuelt plan. Den indre splittelse der kan opstå, imellem et ønske om at leve bæredygtigt og begæret efter at anskaffe sig bestemte genstande eller produkter. Formerne på objekterne henviser både til kroppen, beklædningsgenstande og mere løst associerede tegn. De bliver alle en slags forvrængede produkter på podiet.
Titlen på udstillingen, henviser både til Black Friday, som er en amerikansk betegnelse for fredagen efter Thanksgiving, og ofte betegner dagen for starten af julehandelen. Det er som regel den største handelsdag på året. Og til Blå Mandag, som er mandagen efter konfirmationen, en dag der typisk bliver brugt af konfirmanderne, til en tur i byen, og som en chance for at vise sit nyindkøbte tøj frem, og derved også fastslå en vis form for social status.
Farven blå, som udtryk for en sindstilstand, der står i kontrast til fredag, som traditionelt set er den sidste dag i arbejdsugen inden weekenden. Alt skal væk, er et udtryk der flittigt bliver brugt under ophørsudsalg, eller andre former for udslag, hvor alle partier af en varer skal sælges. I denne udstillings sammenhæng bliver udtrykket et slags memento mori, en påmindelse om altings flygtighed, eller et ønske om en ny verden, at rydde bordet og starte forfra.
Cilla Leitao er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi og en del af værkstedsfællesskabet Corporum.
Instagram: @cilla.leitao
Foto: Luna Lund Jensen
-3.jpg?etag=%224d42bd-603e123d%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=2500,3333&quality=85 "Cilla Leitao - blå fredag, alt skal væk, foto - Luna Lund Jensen (web)")
-11.jpg?etag=%225a0224-603e1240%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=2500,1875&quality=85 "Cilla Leitao - blå fredag, alt skal væk, foto - Luna Lund Jensen (web)")
-5.jpg?etag=%226246da-603e1242%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=2500,3750&quality=85 "Cilla Leitao - blå fredag, alt skal væk, foto - Luna Lund Jensen (web)")
-7.jpg?etag=%2270366c-603e1244%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=2500,1667&quality=85 "Cilla Leitao - blå fredag, alt skal væk, foto - Luna Lund Jensen (web)")
-8.jpg?etag=%22788a5a-603e1246%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=2500,1667&quality=85 "Cilla Leitao - blå fredag, alt skal væk, foto - Luna Lund Jensen (web)")
-9.jpg?etag=%227a8897-603e1249%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=2500,1666&quality=85 "Cilla Leitao - blå fredag, alt skal væk, foto - Luna Lund Jensen (web)")
-4.jpg?etag=%227e14d1-603e124c%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=2500,1875&quality=85 "Cilla Leitao - blå fredag, alt skal væk, foto - Luna Lund Jensen (web)")
.jpg?etag=%2283c1e6-603e124f%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=2500,1667&quality=85 "Cilla Leitao - blå fredag, alt skal væk, foto - Luna Lund Jensen (web)")
-10.jpg?etag=%228bce35-603e1251%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=2500,1667&quality=85 "Cilla Leitao - blå fredag, alt skal væk, foto - Luna Lund Jensen (web)")
-6.jpg?etag=%2292d6fa-603e1254%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=2500,1667&quality=85 "Cilla Leitao - blå fredag, alt skal væk, foto - Luna Lund Jensen (web)")
-2.jpg?etag=%22c95035-603e1257%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=2500,1667&quality=85 "Cilla Leitao - blå fredag, alt skal væk, foto - Luna Lund Jensen (web)")
Det bybliomøbiske mouseion | Stefan Bakmand
Januar 2021
Det bybliomøbiske mouseion er et imaginært museum, der tager ny form hver gang det udstilles.
Det bybliomøbiske mouseion udstiller fragmenter fra historien på kryds og tværs i en cyklisk tid.
Det bybliomøbiske mouseion skaber nye fortællinger om bevidsthedens fænomen og det underbevidste.
Bybliomoebick/bybliomøbisk er en neologisme af bog (bybliot) på græsk og amøbe som er en usynlig organisme vi har i kroppen. Mouseion er et gammelt græsk ord for museum.
Værkliste:
”Apollons angst”
Tusch, voksdug på blindramme, 2020
Apollons udspilede øjne har længe dannet grobund for spekulationer om udvidet bevidsthed, eller en anden form for højnet betragtning og perception af omgivelserne. En hemmelig ingrediens har muligt forårsaget denne bevisthedsudvidelse ved de eleusinske mysterier i det antikke Grækenland, hvor medlemmerne drak fra et fælles kar kaldet en kykeon som på græsk betyder ”at blande” eller at ”at røre sammen”.
”Et tykt trip”
Tusch, plast og træramme, 2020
Midterpartiet fra en triptykon. Triptykonen fungerede som alter for den hemmelige orden Occultas Phoenikas, som havde base i Portland, Oregon, USA omkring 1920.
Instagram: @stefanbakmand
https://bybliomoebick-mouseion.smvi.co/
Foto: Luna Lund Jensen
The Eagerness of Selfdevelopment
Noelia Mora Solvez og Diego Roig Monllor
December 2020
Hen over weekenderne i december måned, præsenterer Noelia Mora Solvez og Diego Roig Monllor deres første kunstneriske samarbejde The Eagerness of Self Development. Som titlen antyder, undersøger værket det senmoderne menneskes iver efter at tilpasse sig de omskiftelige og ukontrollerbare forhold, som med større og større tydelighed karakteriserer livsvilkårene i en konkurrencebetonet og individualistisk kultur. I bestræbelserne på at passe ind i en given struktur kan individets adfærd få rituel karakter og udvikle sig til monomane besættelser, der set udefra er decideret selvdestruktive og -undertrykkende.
Værket foldes ud som en totalinstallation, hvori live performances finder sted på givne tidspunkter. Rummet, som publikum inviteres ind i, indeholder en række artefakter, tegninger og andre objekter, som underbygger ideen om det ivrigt søgende og benhårdt selvforbedrende individ i konkurrencestaten. Scenen her mere end antyder, at der er tale om en besættelse, rettet imod behovet for at tilpasse sig ydre rammer, som ikke tillader andre personlige egenskaber og behov end de, der kan understøtte individets robotagtig underkastelse i arbejdet med at udføre monotone og tilsyneladende meningsløse handlinger.
The Eagerness of Self Development ser kritisk på det posthumane menneske, der ophængt i stadig mere kunstige og undertrykkende rammer, kæmper for at overleve gennem overtilpasning på bekostning af egen trivsel. Værket beskriver individets maniske og selvdestruktive tilpasningsevne som en besættende enøjet optagethed af at gøre ’det der må gøres’. The Eagerness of Self Development undersøger selvudvikling som instrument for selvundertrykkelse. Værket iscenesætter menneskets evne til at engagere sig i tvangspræget og farlig adfærd, på trods af at det afstedkommer selvafvikling og fjerner det fra ægte nærende fællesskaber, sanselighed, krop og natur, og selv om det måtte have fatale konsekvenser.
Diego Roig Monllor (f. 1980 i Benidorm/Spanien)
Billedkunstner med en Fine Arts Degree og en CAP (Certificate of Pedagogical Abilities) fra Universitat de Barcelona (1998-2003) og Leeds Metropolitan University. http://www.diegoroig.info
Noelia Mora Solvez (f. 1975 i Barcelona/Spanien)
Uddannet billedkunstner med fokus på performance og video ved Århus Kunstakademi i 2018 Uddannet balletdanser fra London Studio Center i 1993 https://www.noeliamorasolvez.com
Tak til:
Projektet realiseres med støtte fra: Statens Kunstfond, Gallery Malünai 5, Vilnius Art Academy og SE! udstillings- & projektrum
Mellem krop og ikke-krop | Laura Degn og Majbritt Birk
November 2020
Udstillingen Mellem krop og ikke-krop af Majbritt Birk og Laura Degn, viser værker, der skaber nye fortællinger og former ud fra en undersøgelse af stedet midt imellem krop og ikke-krop og de forskydninger, der måtte opstå deraf.
Majbritt Birk tager fat i det kropsnære, det der har været i kontakt med kvindekroppen, men ikke direkte er krop. Hun har bl.a. eksperimenteret med gipsafstøbninger af noget, der har været i kontakt med den kvindelige krop. Hvorimod Laura Degn prøver at forskyde vores forestilling om hvad en krop er og kan. Værkerne kan ses som en forlængelse af menneskekroppen, hvor vores idé om hvad en krop er, når den bliver forvrænget på billedfladen, udfordres.
Fælles for kunstnerne er, at de begge undersøger det, der er udenpå kroppen, og det vi påfører den. Begge kunsterne er studerende ved Århus Kunstakademi.
Rrrooarr! | Anne-Marie Pedersen
Oktober 2020
I Rrrooaarr! eksperimenterer Anne-Marie Pedersen med en rumliggørelse af maleriet. Værket bygger på en personlig jordskælvsoplevelse og manifesterer sig i farvestrøg og klatter i vekslende størrelser, der er brudt ud af billedfladen og hænger i luften.
Speak om seismologiske lyd-fænomener v. Bo Holm Jacobsen, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, installeres i høretlf i selve udstillingen.
Workshop og samtale.
Vi går på opdagelse i værket gennem brug af skrift og deltagerne guides ind i værket på måder, hvor det sansede og det reflekterende åbner til værket på nye og overraskende måder.
Facilitator: Sofie Kragh-Müller
begrænset adgang/tilmelding her:
https://billetto.dk/.../workshop-og-samtale-om-vaerket...
Udstillingen støttes af Statens Kunstfond og Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje.
Udstillingen er en del af Art Weekend Aarhus 2020.
23 performances | claus ejner
September 2020
“23 performances” er en soloudstilling af claus ejner, hvor han arbejder med performance som dokumentation i form af fotos af 23 performances. I praksis bliver det til en fortælling, hvor claus ejner foretager forskellige undersøgelser, hvor han prøver på at finde en mening i tilværelsen eller bare finde noget, der giver mening. Det får indimellem karakter af bidende samfundskritik eller udvikler sig til absurde og groteske situationer - men alt sammen - forhåbentlig - ikke uden humor.
I forbindelse med udstillingen udgives bogen “37 performances”, hvori de 23 performances fra udstillingen også indgår. Bogen har forord af kunsthistoriker Peter van der Meijden, der skriver om, hvordan claus ejner arbejder med performance.
I udstillingsperioden er det muligt at se claus ejners performanceshow, som han turnerede rundt med i DK før Corona blev til en virus. Showet har titlen “Livet ville sikkert være en del lettere, hvis man var en sæbedispenser” og består af to sæt på hver knap 35 minutter med en kortpause imellem. Det er bygget op omkring den grundforestilling, at samfundet og livet er gennemsyret af absurditet og blottet for mening - i hvert fald indimellem og i hvert fald på forskellige niveauer. Med andre ord er det pessimistens position, der tales fra, og en af hovedpointerne er, at det er en hård omgang at eksistere som menneske!
Udstillingen og bogen “37 performances” er støttet af Statens Kunstfond og Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje.
HELT SORT | Stine Leth
August 2020
Til udstillingen `Helt sort´ i se!, har Stine Leth skabt en række strikkede værker, helt i sort. Typisk er det farverne som er i fokus i Leths praksis, men med den monokrome palette, er det i stedet formen, det taktile og materialet der træder frem. For Leth er det en helt ny måde at arbejde på, som har vist sig at være en stor personlig udfordring , men også en gave. Fratagelsen af farvevalget har skabt behovet for, at finde mest mulig variation i materialet. Værkerne er derfor strikket med et utal af ukonventionelle materialer, som ledning, gummi og videobånd, iblandet de mere konventionelle; uld, mohair og akryl.
På udstillingen arbejder Stine Leth med konstruktionen af en større udendørs installation. Denne vil, blandt andre, indgå i en duo udstilling med kunstner Phuc Van Dang, til oktober i Horsens.
Strikkunstner Stine Leth (f. 1979) bor og arbejder i Aarhus. Hun har uddannelse fra Kunst Akademiets Arkitektskole 2000-2002 og Aarhus Kunstakademi 2010-2013. Leth har blandt sine mange udstillinger herhjemme og i norden også udstillet i Florida, Sydney og Hong Kong.
Instagram: @stinelethdk
Augnhljóð / Øjenlyd
Maj 2020
Foto
Iben West
Else Ploug Isaksen
Ord
Sigurbjörg Þrastardóttir
Kristín Ómarsdottir
Hallgrimur Helgason
Einar Már Guðmundsson
Efter at udstillingen Augnhljóð / Øjenlyd i 2018 har været vist i The Photo Gallery - Islands Nationalmuseum (Þjóðminjasafn Íslands), Reykjavik og senere under navnet, Eyesound i The Nordic Museum, Seattle, USA 2018-19, bliver den endelig vist i Danmark.
Augnhljóð / Øjenlyd er en kunstnerisk legende udveksling mellem samtidsfotografi og litteratur. Tekster af fire islandske skønlitterære forfattere sættes sammen med fotos med motiver fra den islandske dagligdag og landskaber, fotograferet af billedkunstnerne Iben West og Else Ploug Isaksen.
Forfatterne, som var inviteret til projektet, modtog til at begynde med to fotografier (sammensat af ét fra hver af kunstnerne). Forfatterne returnerede med kortere tekststykker, og kunstnerne svarede med nye sæt billeder og vice versa. En stor del af udvekslingen foregik under Iben West og Else Ploug Isaksens residency-ophold i GIL Residency i Akureyri, august 2017. Under opholdet fotograferede, bearbejdede og kombinerede de fotografier og forholdt sig løbende til de tekster, de modtog fra forfatterne - ca. ti dialog-skift fra hver af forfatterne.
I se! udstillings- & projektrum vises et mindre uddrag af den oprindelige udstilling, hvor fotografierne kombineres to og to – et af hver kunstner. Billederne skal ikke ses som illustrationer til ordene, og teksterne ikke som forklaringer til fotografierne. Derimod er udvekslingen en tankestrøm, et poetisk flow, et samtalerum, som har sin egen logik og åbner for forskellige fortællinger og mulige fortolkninger; teksterne og billederne understøtter og/eller giver hinanden modspil. Desuden vises bogen med samme titel, som blev publiceret til den første udstilling i Reykjavik. Heri er hele historien udfoldet.
Bogen kan købes på udstillingen.
Oversættelser: Kim Lembek, Hallgrímur Helgason, Erik Skyum-Nielsen
Augnhljóð / Øjenlyd / Eyesound - udstillingen og bogen Augnhljóð / Øjenlyd er venligt støttet af: Þjóðminjasafn Íslands, Kulturudviklingspuljen Aarhus Kommune, Statens Værksteder for Kunst (SVK), Grosserer L. F. Foghts Fond, Fondet for Dansk-Islandsk Samarbejde og Det Letterstedtske Selskab
KROPSLOMMER | Emil Vodder K. og Olga Benedicte
Februar 2020
Udstillingen KROPSLOMMER er en totalinstallation bestående af to delelementer:
/Indrammede hudfolder med gennemsigtige baner, som kropslige lommer af hukommelse, der forbinder dorsale arme i bølgebevægelser. de former sig i små kontrollerede ryk.
//Plastiske blokke som gradvist afrundes. afløbende sæbespåner, som et linned, der ligger i lag. monotone cirkulærer bevægelser. maskinelle gentagelser. samlinger af hvide luftbobler, der punkteres i kontakt med luften. gradvist stigende. gradvist aftagende.
Værket er lavet i et samarbejde mellem komponist Emil Vodder K. og billedkunstner Olga Benedicte.
Olga Benedicte (f. 1988) er uddannet på Det Jyske Kunstakademi og The University of the Arts, Helsinki. Hun tog afgang i 2018 og har siden deltaget i forskellige udstillinger herunder på udstillingen TALETID på Rønnebæksholm Kunsthal, ‘Første Torsdag’ på Kunsthal Aarhus, Grænselandsudstillingen i Aabenrå og nu aktuel på udstillingen SENSE ME på Trapholt Kunst- og Design museum.
Link til hjemmeside: www.olgabenedicte.com
Emil Vodder K. (f. 1989) dimitterede fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus 2018. I sit virke har han generelt stort fokus og interesse for forholdet mellem lyd og form. Dertil også en interesse i publikums opfattelsen af selvsamme, hvor diskrepansen i forholdet mellem virkeligheden og den opfattede virkelighed udforskes, forstørres og udviskes. Han har i sit virke arbejdet med en bredt vifte af auditive og visuelle udtryksformer, som blandt andet tæller performance-kunst, totalinstallationer, koncerter, teater m.m. – ofte i et tværmedielt format.
Link til hjemmeside: www.emilvodder.dk
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond
Installation views KROPSLOMMER. Foto: Olga Benedicte
ALBERT MERTZ - THE BODY | Kurateret af Asger Dybvad Larsen
Januar 2020
Udstillingen “Albert Mertz - The Body” tager udgangspunkt i Mertz’ afbildninger af menneskekroppe. Den fejrer Albert Mertz’ 100 års fødselsdag
og den relevans han har haft for det danske kunstmiljø.
Værkerne på udstillingen er udlånt fra private kunstsamlinger heriblandt
Asger Dybvad Larsens egen samling, hvoraf nogle af dem aldrig er blevet
udstillet før.
Værkerne er dateret fra 1956 til 1985, som repræsenterer
både perioden før og efter skiftet til rød/blå værker i 1960’erne.
I de udstillede værker fremstiller Mertz kroppene som todimensionelle
flader med skarpe kanter og ofte sammensatte af geometriske former, som
igennem tiden bliver mere og mere opløst til ren form. Disse oftest humoristiske og tegneserieagtige fremstillinger af kroppen blev inspirationsgrundlag for mange andre kunstnere i og efter 1960’erne heriblandt eks-skolen
eleverne Per Kirkeby, John Davidsen, Ole Knudsen og Tom Krøjer.
Temaet ”kroppen” er valgt ud af et af mange emner, som Albert Mertz
gennem tiden har interesseret sig for. Han er især kendt for sine stramme,
minimalistiske kompositioner, hvor forskellige motiver optræder gentagne
gange: bl.a. huse, spidsnæser, vinduer, bogstaver og biler. Før disse minimalistiske og til tider pop-art lignende motiver har han også arbejdet sig
igennem bl.a. surrealisme og abstrakt ekspressionisme.
Installations views, foto: Luna Lund Jensen
TO DRAW A LINE | Anne Louise Blicher og Trine Bork
December 2019
Udstillingen TO DRAW A LINE har fokus på linjens kraft og vejen ting bevæger sig i tid og rum. Hvordan linjer og streger på en gang opdeler, afgrænser og skaber bevægelser som afsæt for territoriale performances, diversitet, metamorfoser og mutationer mennesker og ting imellem.
Billedkunstner Anne Louise Blicher har inviteret billedkunstner Trine Bork til at co-udstille med afsæt i udstillingens tematikker med ønsket om at udforske og skabe dialog mellem deres respektive praksisser. Begge udstillende kunstnere har en interesse i maleriets skulpturelle egenskaber samt foldens og linjens indflydelse.
ANNE LOUISE BLICHER
Med udgangspunkt i sin interesse for, hvordan naturlige processer og naturens kræfter kan fungere som metamorfiske og potentielle komponenter i nye klimatiske infrastrukturer arbejder Anne Louise Blicher i udstillingen ud fra ideen om et vertikalt ”grænseland” af frit hængende sanselige skulpturer; ting der ”drypper” ned, berører og markerer sig, sætter spor symbolsk og konkret aftegnet som streger på gulvet med forskellig intensitet, der synliggør det faktum, at et materiales vægt og form i samspil med det medium det agerer i definerer måden tyngdekraften manifesterer sig på, dvs. måden det visuelle spor former sig. I centrum for denne undersøge er tangen som materiale, der som makroalge modsat planten er uden rødder, i samspil med materialiteter som garn, ler, jord og gips. Fokus er på tingenes materielle performativitet, dvs. hvordan de kan indgå i samspil med og knytte sig til andre ting og kroppe. Konceptet er inspireret af Emanuele Coccias kosmiske have, hvor atmosfæren og dens cirkulation af gasser og væsker skaber planetens kerne, ikke jorden. De sanselige skulpturer agerer sammen med et loftsmaleri, som motivisk tager afsæt i nærstudier af tang med kompositorisk reference til klassiske symmetriske loftsudsmykninger, hvor motiverne spejler sig i hinanden og tilsammen danner et rumligt billede; et himmellegeme, der åbner sig op og lade sig sanse både med blik og krop.
ANNE LOUISE BLICHER arbejder ud fra en research- og tekstbaseret konceptuel malerpraksis, der svinger mellem figuration og abstraktion i form af sanselige objekter og som skulpturelle, draperede, foldede og udfoldede malerier. Hun stiller spørgsmål ved den vestlige landskabstradition indenfor maleriet, der har skabt en forståelse af naturen som et postkort scenarie, der placerer mennesket udenfor rammen, som om naturen ikke involverer os. I en tid hvor klimaforandringerne kan ses som det ultimative udtryk for menneskeskabt design giver det ikke længere mening af skelne mellem mennesker og natur. Blicher søger derfor nye mere bæredygtige måder at repræsentere naturen på ved at erstatte de uendelige horisonter med close-up kropslige undersøgelser af landskabet. Hun anvender grafisk antropologi som en imaginær metode til at aktivere steder og nå tingenes indre essenser med brug af empatien og fantasien som kognitive værktøjer. Gennem at observere, intra-agere og nedfælde en ting opstår en form for indeksial forbundethed, en nærhed, som gør, at man lærer tingen at kende på en ny og mere intime måde. Hun arbejder ud fra detaljerede realistiske studier af ting, som hun efterfølgende bearbejder i forskellige stadier af flux, hvor motiverne modelleres via generative filtre gennem entropiske mønstre af fraktaler og refleksioner.
Anne Louise Blicher er uddannet ved Florence Academy of Art (SE/IT) og The Royal Institute of Art Stockholm (SE) 2015. www.alblicher.net / @alblicher
TRINE BORK
De udstillede værker tager afsæt i Borks personlige erfaringer som pårørende til en Parkinsonsramt. Parkinsons sygdom skyldes mangel på signalstoffet dopamin, som hjernen skal bruge til kontrol og bevægelse, og derfor konstant skal dannes. Periodevis gennem dagen kan den Parkinsonsramte opleve aftagende effekt, hvilket er pludselige forringelser, når medicinens virkning aftager. Efter en ny dosis medicin kan bevægeligheden vende lige så pludseligt tilbage. Når et menneskes bevægelighed og kognitive nærvær på denne måde ’falder ud’, kan den aftagende effekt opleves, som om tiden pludselig ’sænker farten’, ligesom medicinens virkning igen kan ’sætte farten op’ og dermed også bevægeligheden. Denne vekslen gør - i Borks erfaring som pårørende – oplevelsen af en fælles tid mere flydende, mere fragmenteret, uhåndterlig, som om man falder ud af hinandens tider, mens den aftagende effekt står på. Denne oplevelse af et menneske, et fysisk nærvær, som pludselig ’falder ud’, er som en rumlighed, der helt uventet bliver meget flad, et negativt rum. Som relieffer, hvor værket i grunden er fladt men oplevelsen rumlig (eller omvendt), afspejles denne konflikt i Borks forsøg på at gøre skellet mellem flade og objekt mere flydende, både i sin ophængning i udstillingen og generelt i sine værker.
TRINE BORKS billedkunstneriske praksis er formet af en kombineret interesse for maleriet og fladens skulpturelle potentiale. Variation som et grundvilkår, som en uregerlig og uundværlig naturkraft, udfoldes i Trine Borks værker og installationer gennem spontane penselstrøg, påklistrede lister og andre fundne materialer, i utilsigtede streger eller lysets vekslende samspil med foldede og nedsunkne linjer i lærredet. Bork er optaget af fladens transformative egenskaber, og hvordan en flade kan indtage og optage det omkringliggende rum. Gennem tegning, maleri, assemblage, skulptur og installation undersøger hun de rumlige forskydninger, sammensatte forbindelser eller konflikter, der kan opstå gennem ofte ganske enkle bearbejdninger af forskellige materialer og flader. Interessen for variation, diversitet, det foranderlige gør, at hun ofte sammensætter en bred vifte af visuelle udtryk med ønsket om at afprøve eller udfordre, hvad der betinger visuel sammenhæng eller en kunstnerisk signaturstil. Gennem et mix af tegning direkte på væggen, både som selvstændigt værk og baggrund for andre værker, vanligt oliemaleri og påklistrede fundne materialer, abstrakte folder og fordybninger i lærredet og papiret, udforsker Bork, hvordan disse niveauforskydninger i flader i samspil med lyset i rummet skaber et assemblage totalværk. Senest har Bork været optaget af at udforske betydningen af naturlig variation og genetisk diversitet som en evolutionær drivkraft, både med tanke på den højaktuelle biodiversitetskrise og - fra et mere personligt perspektiv – drivkraften i et menneskes kamp med og mod progressiv sygdom.
Trine Bork er uddannet ved Glasgow School of Art (UK). Siden 2017 er Trine aktivt medlem af kuratorgruppen i det kunstnerdrevne udstillingssted OK Corral på Frederiksberg, København. www.trinebork.com / @t_b_o_r_k
Installations views, foto: Mikkel Kaldal
Kulisse |
Alexander Marchuk
Biba Fibiger
Casper Koch Hughes
November 2019
(installationen opleves fra gaden, gennem projektrummets vinduer).
I se! indrammes det store vinduesparti i gallerirummet, så der dannes en kasse eller kulisse, hvori placeringen af forskellige værker skaber sammenspil med hinanden, gallerirummet og uderummet.
Konceptet bag udstillingen er bl.a. inspireret af sociologen Erving Goffmans termer ”front stage” og ”backstage”, der metaforisk og analytisk drager paralleller mellem hverdagslivet og teaterscenen. ”Front stage” præsenteres her som en teaterscene, hvorpå en skuepiller spiller en rolle for et publikum, hvilket er afhængig af omgivelserne – scenen eller konstruktionen, bestemte rekvisitter samt skuespillerens evne til overbevisende at udleve sin rolle eller offentlige persona for et publikum. ”Backstage” præsenteres som bagom scenen, hvor skuespilleren kan træde ud af sin karakter, og ikke skal optræde for nogen, men derimod kan være sig selv – sit virkelige jeg. Det er også stedet, hvor vedkommende kan forberede sig på sin offentlige persona før de træder ud på scenen igen. Dette kan ifølge Goffmann, relateres til menneskers bevægelser mellem den offentlige og private sfære i hverdagslivet, hvilket kan udspille sig i forhold til forskellige identiteter, sociale konstruktioner og adfærdsmønstre.
I forbindelse med dette kredser udstillingens værker om modsætningsforholdet ”naturlig og unaturlig”, hvilket kan relateres til Goffmans distancering mellem det virkelige jeg og den offentlige persona.
Dette ses ikke entydigt i værkerne, men kan opleves på forskellige måder: Værkerne flimrer som små lysfluer i den fugtige unaturlige natur. Her er der ingen træer; kun blade. Op imod bladende står de frem som personligheder der taler til dagen og natten. Og som tigeren i et Henri Rousseau maleri gemmer de sig og træder ud af den stiliserede natur på én og samme tid. De udgør en komplet flade og eksisterer et sted hvor der findes et for og bag. At se dem kun fra et sted, er at se dem halvt. Men at placere sig midt imellem og opleve dem med et indre blik; er at være, hvor de virkelige lever.
Biba Fibiger (f.1984), uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi 2016, billedhuggerskolen. Bor og arbejder i København.
Alexander Marchuk (f. 1983), uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, 2012. Bor og arbejder i København.
Casper Koch Hughes (f. 1983), uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, 2013. Bor og arbejder i København.
Installations views, foto: Mikkel Kaldal
Krops kompas - Når sten gror | Freja Niemann Lundrup
Oktober 2019
Med fokus på kroppen og rummet, indtages se! af billedkunstner og billedhugger Freja Niemann Lundrups storladen sten installation: “Krops kompas - Når sten gror”. Udstillingen er en skulpturel totalinstallation som kredser om forholdet mellem det ydre og det indre. Kroppen som en beholder, én skal med indhold, foldes ud, vendes på vrangen og gives form. Værkerne er med andre ord, udvendige former på indvendige tilstande.
Vores fysiske, affektive forhold til verdenen omkring os er et tilbagevendende emne i Niemann Lundrups arbejde. Hun arbejder med den menneskelige krop, dog ikke det formelle ydre syn på kroppen, som det ses i den klassiske skulptur. Hendes skulpturelle praksis giver form til, hvordan psykologiske processer lagres og forbliver i vores krops egen hukommelse. Affekt bliver til form. Niemann Lundrups praksis fremfører kroppens interne registreringer gennem skulpturelle værker, der ofte ser ud til at være en slags levende organisme-dannelse. Værkerne undersøger, hvordan vores krop er en kompleks kombination af sociale, psykologiske og biologiske processer.
Som mennesker er vi født ind i systemer. Dannet af sammensætninger, vores indhold og ydre påvirkning. Vores viden er baseret på mængden af indsamlet viden fra folk før os. Vi tillærer os, udvikler os og 'producerer' videre, på dét vi er født på. Vi er fysiske væsener, i en fysisk verden, og alligevel foregår det meste inde i vores sind. Vi lever inde i vores hylster og bruger vores krop som redskab til at opleve den fysiske verden omkring os. Oplevelser optages i ens krop og sind, ikke-håndgribelige ting påvirker os og bliver en del af os. Intet forlader kroppen. Selv verden omkring os kan ses som en krop. Et lukket system. Alle ting er dele af det store hele og alt påvirker massen. De ting, der er gjort med 'kroppen', forbliver der. Intet forlader kroppen, uanset om vi refererer til menneskets krop, materialets krop, jorden, stenen eller systemet.
Freja Niemann Lundrup (f. 1990) er uddannet på Det Jyske Kunstakademi og Hochschule für Künste i Bremen, Tyskland. Hun tog afgang i 2018 og har siden deltaget i forskellige udstillinger og symposier og opsat to offentlige værker, i henholdsvis St. Heddinge skulpturpark og Hollufgård skulpturpark. Hun blev udvalgt til et Residency i Tilburg, Holland og har der i slutningen af året en solo udstilling. Hun er pt. Aktuel på Vestjyllandsudstillingen, i Janus bygningen.
Udstillingen er en del af Art Weekend Aarhus og støttes af
Aarhus Kulturudviklingspulje og Gerhard Hennings legat.
Installations views, foto: Mikkel Kaldal
.jpg?etag=%22ef7f-5eaada96%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&quality=85 "Freja N. Lundrup, \"Krops kompas - Når sten gror\". Foto: Mikkel Kaldal")
.jpg?etag=%22aaf0-5eaada96%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&quality=85 "Freja N. Lundrup, \"Krops kompas - Når sten gror\". Foto: Mikkel Kaldal")
.jpg?etag=%22a6d3-5eaada93%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&quality=85 "Freja N. Lundrup, \"Krops kompas - Når sten gror\". Foto: Mikkel Kaldal")
.jpg?etag=%224d588-5eaada9a%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=1000,625&quality=85 "Freja N. Lundrup, \"Krops kompas - Når sten gror\". Foto: Mikkel Kaldal")
.jpg?etag=%2213fbe-5eaada98%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&quality=85 "Freja N. Lundrup, \"Krops kompas - Når sten gror\". Foto: Mikkel Kaldal")
.jpeg?etag=%221427f-5eaada98%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&quality=85 "Freja N. Lundrup, \"Krops kompas - Når sten gror\". Foto: Mikkel Kaldal")
.jpg?etag=%222200e-5eaada98%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&quality=85 "Freja N. Lundrup, \"Krops kompas - Når sten gror\". Foto: Mikkel Kaldal")
.jpg?etag=%22310b4-5eaada9a%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=1000,625&quality=85 "Freja N. Lundrup, \"Krops kompas - Når sten gror\". Foto: Mikkel Kaldal")
.jpg?etag=%22447f6-5eaada9b%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=1000,667&quality=85 "Freja N. Lundrup, \"Krops kompas - Når sten gror\". Foto: Mikkel Kaldal")
.jpeg?etag=%228935e-5eaada9d%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=1000,1400&quality=85 "Freja N. Lundrup, \"Krops kompas - Når sten gror\". Foto: Mikkel Kaldal")
.jpg?etag=%223152b-5eaada9d%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&quality=85 "Freja N. Lundrup, \"Krops kompas - Når sten gror\". Foto: Mikkel Kaldal")
.jpg?etag=%225f767-5eaada9b%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=1000,667&quality=85 "Freja N. Lundrup, \"Krops kompas - Når sten gror\". Foto: Mikkel Kaldal")
.jpg?etag=%221528e-5eaada99%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&quality=85 "Freja N. Lundrup, \"Krops kompas - Når sten gror\". Foto: Mikkel Kaldal")
.jpg?etag=%22c58c-5eaada97%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&quality=85 "Freja N. Lundrup, \"Krops kompas - Når sten gror\". Foto: Mikkel Kaldal")
.jpg?etag=%221d70b-5eaada97%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&quality=85 "Freja N. Lundrup, \"Krops kompas - Når sten gror\". Foto: Mikkel Kaldal")
.jpg?etag=%221db03-5eaada93%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=1000,625&quality=85 "Freja N. Lundrup, \"Krops kompas - Når sten gror\". Foto: Mikkel Kaldal")
Shades | Caoimhe Kilfeather & Aske Sigurd Kraul
September 2019
Shades of colour, shades of light. Shades that mark the passage of time. Shades of nature, shades of architecture. Shades of control.
This duo exhibition by Caoimhe Kilfeather (IE) and Aske Sigurd Kraul (DK) features new, site-responsive works that form literal and figurative shades spanning the interior and exterior of se! udstillings- og projektrum in Aarhus, Denmark.
Woven metal screens, which are folded in intricate pleats that echo patterns found in nature, filter the gallery’s natural light. A row of shallow water basins line the floor, each filled with a different concentration of dye. Chemical solutions will separate over the course of the exhibition, with the shades of each component becoming more distinct over time. Works formed through weather exposure and as allusions to functional elements of the building - rain paintings and a rotating brass sign inhabited by moss - can be understood as “shades” of natural and built environments. And more abstractly, each work carries a shade of the artistic process, a trace of the artists’ relationships with their materials as they negotiate between control and surrender.
About the Artists
Caoimhe Kilfeather studied at the National College of Art Design, Dublin and the Slade School of Fine Art, London. The work she makes is predominantly sculptural and often generated through experimental and intuitive processes in the studio alongside more targeted research and reading. The affect and experience of different materials, light conditions and scales is of great interest to her - both the context of being in architecture and the built environment as well as in landscape and the natural environment.
www.caoimhekilfeather.com
Aske Sigurd Kraul grounds his practice in material experimentation, exploring the formal properties and aesthetic potential of unorthodox materials. He often acts as a catalyst for materials to change on their own over time, and embraces the instability and uncertainty that is inherent in the kind of processes that grant materials agency. Each artwork is a living form undergoing visible and invisible processes as the materials interact with each other.
Guided Tour: Saturday, September 7, 5:30-7pm
As part of Aarhus Festuge, we will lead a guided tour of three independent exhibition spaces in Aarhus: se!rum, KH7 artspace, and Spanien 19C. Join us at se!rum to learn more about these exciting artist- and curator-run initiatives.
Curated by Sasha Rose Richter and Pamela Grombacher
Installations views, foto: Jacob Juhl
Supported by Aarhus Kommune and Culture Ireland
N OR M | Anders Reventlov og Niels Bach
August 2019
N OR M Drawn Identities
En udstilling om Tegning, graffiti, nostalgi, venskab og Hærværk
Udstillingen tager udgangspunkt i et 20 -årigt samarbejde imellem de udstillende kunstnere. Beskueren bliver inviteret med til arbejdsbordet i et pastelfarvet nostalgitrip, der bygger på solens evne til at få maling til at falme.
At være vokset op i provinsen, i en tid uden internet, hvor kedsomheden blev erstattet af endeløse cykelture frem og tilbage for se på en bestemt betonvæg, langs en bestemt togstrækning, - for at kravle over spor, - for at opleve en bid af noget andet, noget der kun kunne læses om i undergrundsmagasiner: det har været en katalysator for de to kunstneres liv og udvikling. Med en ustoppelig energi og nysgerrighed har de to kunsternere siden 1996 arbejdet anonymt sammen på vægge og alverdens overflader. Fra de første rejser til nabobyerne Middelfart, Fredericia og Kolding, og siden til bl.a. Næstved, Basel og Rio De Janeiro, har de malet utallige navne og bogstaver overalt hvor de er kommet forbi. Målet var at byde ind med et modsvar til det de så, og ser, som en regelstyret og konservativ graffitikultur.
Udgangspunktet var provinsbyen, Bredballe, hvor hverdags hærværk blev udskiftet med konstruktiv vandalisme. Opdagelsen af man kunne skabe sin egen virkelighed og sit eget alterego blev skelsættende: en nødvendig virkelighedsflugt, der aldrig stopper.
Anders Reventlov og Niels Bach mødes nu, for første gang nogensinde, i udtillingssammehæng. I en totalinstallation vil beskueren igennem lyd, fotografi, tegning og maleri blive inviteret ind i de to kunstneres univers og få et lille glimt ind i kunstnernes enorme og utrættelige produktion, hvor et spørgsmål konstant vender tilbage N eller M.
Anders Reventlov f. 1984 uddannet fra Det Jyske Kunstakadmi 2004-2009
.jpeg?etag=%22befa9-5eaad0d8%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&quality=85 "Anders Reventlov & Niels Bach “N OR M | Drawn Identities.“")
GRØDE | Signe Parkins
Juli 2019
I se! præsenteres kunstbogen GRØDE samt 6 store akvareller (101 x 66 cm.) lavet i sort tusch.
Udgivelsen af bogen GRØDE markerer afslutningen på arbejdet med en samling af nye stregtegninger og fungerer som udstillingsplatform for disse.
I bogen dissikerer, nedbryder og genopbygger Parkins kvindekroppen i en undersøgelse af legemet som et hylster for følelser, spirende liv og forgængelighed.
De 6 store akvareller som udstilles i rummet, er bogens vogtere.
Signe Parkins (f. 1979) er illustrator, tegneserietegner og billedkunstner. Hun udgiver eksperimenterende bøger med tekst og tegning og har vundet flere priser for sit arbejde.
KULDEFALD | Malwina Migacz og Laurits Nymand Svendsen
Juni 2019
Disse levn, disse levn, disse levn.
I disse levn er der et spor. I disse levn er der blevet begået en gerning. I disse levn er der en adfærd, som opstod.
Her er observationer og handlinger dokumenteret.
Sammenhænge mellem genstand og spor, begivenhedens integritet holdes intakt.
Ved indtrædelsen opstår kontakt med bevismaterialet.
I disse levn er der ansvar og integritet. I disse levn er der et koldt tilfælde.
I disse levn kan bevismaterialet altid flyttes.
Malwina Migaczs praksis kredser om undersøgelsen af grundlæggende menneskelige drifter der ofte udvikler sig til kontrol og besættelse for at besidde. Hendes nuancerede praksis er historiefortællende og poetisk. Hendes arbejder viser sig som glimt fra erindringen, som der længes efter, der hjemsøger. Materialiteter og teksturer pirrer sanserne i oscillationen mellem det hårde, rå, mørke og det bløde, nænsomme og skrøbelige.
Laurits Nymand Svendsen arbejder med magisk realisme, sci fi, fantasy, robotter, mikrokunst, et digitalt museum og meget andet. Hans værker beskæftiger sig ofte med temaet natur/naturlighed – han har fx lavet skulpturer til dyr og udendørs installationer. Svendsen er også tilhænger af kollektiv kunst. Han mener, at kunstneriske samarbejder kan give bedre værker og udstillinger, og at de er et vigtigt modtræk til den individuelle praksis.
English//
TITLE
KULDEFALD
Malwina Migacz (1985, DK)
Malwina Migacz’s praxis revolves around fundamental human drives that often evolve into control and possessive obsessions. Her nuanced works are narrative and poetic. They materialize like flashes from memory, longed after, haunting. They arouse one’s senses with their materials and textures oscillating between hard, rough darkness and sensitive, fragile softness.
Laurits Nymand Svendsen (1987, DK)
Laurits Nymand Svendsen works with magical realism, sci-fi, fantasy, robots, micro-art, and much, much else. His works are often concerned with ideas of nature and naturalness – e.g. he has made several works for animals. Svendsen is a fan of collective art projects. He believes that artistic collaborations often makes for better works and exhibitions, and he sees them as an important countermove to artists working individually.
DESCRIPTION
KULDEFALD
These remains, these remains, these remains.
In these remains there is a clue. In these remains a deed was done. In these remain a behavior emerged.
Observations and actions are documented here.
Connections between objects and clues, the integrity of the event is kept intact.
Contact with the evidence is established upon entry.
In these remains there is responsibility and integrity. In these remains there is a cold case. In these remains the evidence can always be moved.
.jpg?etag=%223607a2-5eac0671%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=2500,1875&quality=85 "Kuldefald, 2019. Malwina Migacz og Laurits Nymand Svendsen")
Once in a Blue Moon |
Maria Lundström (SE)
Henning Schultz (DK)
Signe Ralkov (DK)
Paul Weiner (US)
Mathias Malling Mortensen (DK)
Anne Torpe (DK)
Lars Sarto Hempler (DK)
Alessio Guano (IT)
Maj 2019
se! is proud to present the group exhibition ONCE IN A BLUE MOON.
The phrase “once in a blue moon” suggests something that happens only very rarely.
Although it is tempting to suppose that something that happens very rarely is equal to the impossible, it isn't so. Actual examples of the moon appearing blue is in fact the exception that proves the rule.
The same notion can be held about organizing an exhibition with artist from around the world with ease. The idea to create a show with small artworks that could be transported easily across the world evolved from a mutual online fascination between the participating artist.
The connection and common interest in working methods is the main focus in the presented works. For the majority of artists, the use of layers and mixed media is important and often consequential. ONCE IN A BLUE MOON presents works that deal with the different dynamics of these processes.
figurative malerier med titler | claus ejner
April 2019
se! udstillings- & projektrum viser claus ejners udstilling “figurative malerier med titler”, der består af 23 malerier, gouacher på papir, der alle har en titel og som alle er figurative og som ironiserer over det optimerede fornuftsmenneske/det praktiskgjorte menneskes hverdag, eller er polemiske diskussioner om samfundsmodeller, eller er belysninger af diverse eksistentielle problematikker, eller er portrætter af kunstneren selv i et meget fortolket lys.
På ferniseringsdagen vil claus ejner lave en performativ oplæsning af 6 digte. Han vil føre en kort telefonsamtale med Francis Picabia, han bliver medlem af arbejdsstyrken, han ser nærmere på sin hjemstavn, hvor mennesker blandt andet graves ned som lygtepæle, han læser et lykkeligt digt om en bøjle, han prøver at forestille sig, hvorledes mennesker, følelser og tanker i fremtiden vil gestalte sig og til sidst slutter han seancen med en oplæsning af digtet “Afslutning”:
Man flytter en sten, man flytter en til
og en til, man har en lille bunke sten,
man flytter flere sten, man har en større
bunke sten, hele sit liv flytter man sten,
og tilsidst har man et bjerg af sten, og
så dør man, og så bliver man selv en
sten, og en dag kommer der en og flytter
en over i en bunke af sten, der en dag
bliver til et bjerg af sten, og det kaldes
meningen med livet, og en dag dør den
person, der har skabt det bjerg og bliver
en sten, der flyttes over i en bunke af
sten, der bliver til et bjerg af sten,
og det kaldes mangel på mening med livet,
og en dag dør denne person og bliver en sten.
Udstillingen støttes af Aarhus Kommune, KULTURUDVIKLINGSPULJEN
Opal Eyes | Philip Glazer, Fraser Gray and Russell Leng
Marts 2019
Created specifically for se!, Opal Eyes is an exhibition of new work by Philip Glazer (Denmark), Fraser Gray (Scotland) and Russell Leng (Canada).
Taking digital screens as its starting point the installation contains the artists’ playful attempts to translate their look and feel into physical materials.
Each artist has a background in painting, but has created new work using ceramics, translucent window films, textiles and polystyrene. Texture and light are utilized in works which reference visual experiences in digital worlds. In opposition to the binary rules of the digital space, the works in this exhibition are made to change and react to outside stimuli.
Glazer’s lenticular sculptures populate the space and appear to move as they are viewed from different angles. These sculptures appear alluring, with their unusual materials and iridescent finishes, but have a darker side as they track visitors around the room.
The artworks also take cues from the ways we interact with the screen - scrolling, swiping, typing and clicking. Leng’s pieces started as drawings made to record plants, rocks, shells and other elements found while physically exploring VR landscapes. These ‘digital en plein air’ sketches were then used to translate his findings into a ceramic hanging garland.
Gray’s window films translate images through building up images via layers of colour placed on top of each other. This process dates back to early printing techniques, although in this instance is created digitally. The outcome, a large window film utilises natural and unnatural light sources to mimic a glowing screen, whilst also referencing traditional stained glass windows. This work makes reference to augmented reality apps, as stacked layers of coloured translucent film are applied directly to the galleries window superimposed onto the world outside it.
opal%2Beyes-.jpg?etag=%2223d33-5eaabaae%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&quality=85 "Fraser Gray, BERMUDA_CROP (Detail).")
opal%2Beyes%2B-%2Bse%2Brum%2Binstall%2Bfraser%2Bgray,%2Bphilip%2Bglazer,%2Brussell%2Bleng.jpeg?etag=%2218364-5eaabaad%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=1000,748&quality=85 "OPAL EYES (installation view).")
opal%2Beyes-install%2Bshot,%2Brussell%2Bleng,%2Bfraser%2Bgray,%2BSE!%2Baarhus.jpeg?etag=%22160ab-5eaabaad%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&quality=85 "OPAL EYES (installation view).")
opal%2Beyes-hanging%2Bgarland,%2Brussell%2Bleng,%2BSE!%2Ba%CC%8Arhus.jpg?etag=%221e75b-5eaabaad%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&quality=85 "Russell Leng, HANGING GARLAND (detail), Ceramic, glaze, steel wire.")
Opal%2Beyes,%2Binstall%2Bshot,%2Brussel%2Bleng,Se!%2Baarhus.jpeg?etag=%222c6ab-5eaabab0%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=1000,745&quality=85 "OPAL EYES (installation view).")
opal%2Beyes-install%2Brussell%2Bleng,%2Bse!,%2Baarhus%2B.jpeg?etag=%228b55-5eaabaac%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&quality=85 "Russell Leng, series of 8 mixed media works on paper.")
opal%2Beyes-flower%2Bfinger%2Bpainting,philip%2Bglazer,%2BSE!,aarhus.jpeg?etag=%225a7f-5eaabaac%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&quality=85 "Philip Glazer, FLOWER (FINGER PAINTING), Acrylic on black mdf.")
opal%2Beyes-cut%2Bplug,%2Bfraser%2Bgray,%2Bse!%2Baarhus.jpeg?etag=%22c994-5eaabaab%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&quality=85 "Fraser Gray, CUT PLUG, Window film.")
opal%2Beyes-lenticular%2Beye,%2Bphilip%2Bglazer,%2Bse%2Brum,%2Baarhus%2B.jpg?etag=%2247c54-5eaabaaf%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&quality=85 "15)opal+eyes-lenticular+eye,+philip+glazer,+se+rum,+aarhus+")
opal%2Beye-eye,%2Bphilip%2Bglazer,%2BSE!%2Baarhus.jpg?etag=%226c407-5eaabab0%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=1000,1332&quality=85 "Philip Glazer, OPAL EYE, Lenticular eye, polystyrene, acrylic.")
opal%2Beyes-bermuda_crop,%2Bfraser%2Bgray.jpeg?etag=%2234506-5eaabaaf%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=1000,745&quality=85 "Fraser Gray, BERMUDA_CROP, Window film.")
The Moon over Misanthropolis | Aske A. Hvidtfeldt
Februar 2019
På udstillingen The Moon over Misanthropolis udstiller Aske A. Hvidtfeldt nye malerier, som i et dialektisk buespænd beskriver dagens død, månens flugt over himlen og morgendagens kemiske genopståen.
Med inspiration i Dmitri Shostakovichs kontroversielle Symfoni no. 7, fremmaner Hvidtfeldt med sit kantede, geometriske, glatte og farverige udtryk en snigende uro, der næsten ubemærket kryber ind og lægger sig om værkerne.
Aske A. Hvidtfeldt havde afgang fra Det Jyske Kunstakademi 2014 og arbejder foreløbigt med maleri, tegning, film og lyd.
Blaue Geister | Johanne Skovbo Lasgaard og Nina Nowak
November 2018
In the exhibition Blaue Geister, Johanne Skovbo Lasgaard and Nina Nowak are working together on the idea of patterns and forms of hollow symbols, emptied objects as a basic narrative. Former functional objects and their geometry become the blueprint for the installation at se-rum.
Forever and a day | Lars Sarto Hempler
Oktober 2018
På udstillingen præsenterer Lars Sarto Hempler en serie nye værker som både betydningsmæssigt og visuelt er optaget af det repetitive.
Med de grafiske editioner som udgangspunkt, er værkerne en undersøgelse af den progressive forvandlingsproces der ligger i den gentagene handling.
SUK - SUKKER - SØDEST | PLAN C
August 2018
Kunstnergruppen PLAN C har eksperimenteret med værker ud fra emnet sukker.
Elsket og udskældt.
Årsag til tragisk skæbne og død for mennesker.
Stående på enhver kolonialhylde - og kopieret til en ”bedre” udgave
til sundhedsguruernes store fryd.
SUKKER!
PLAN C:
Søren Romby, Helga Bønsvig, Luise Faurholt, Mariane Lyngsø og Pia Möller-Light.
Link til Søren Rombys hjemmeside
Link til Helga Bønsvigs hjemmeside
Link til Luise Faurholts hjemmeside
Status er PULS | Louise Sparre
Maj 2018
Status er PULS er en stedsspecifik udstilling der tager afsæt i pulsen, altså vores hjerterytme.
Når hjertet trækker sig sammen, pumper det blod rundt i kroppen. Hver sammentrækning kaldes et hjerteslag og et hjerteslag er = puls.
Høj puls
Normal puls
Hvilepuls
Der er to kredsløb i kroppen, det store og det lille. Gennem det store kredsløb pumper hjertet friskt iltholdigt blod ud i kroppen, mens det i det lille kredsløb, lungekredsløbet, pumper iltfattigt blod til lungerne. Blodet er vores indre transportbånd, livgivende flydende væv eller en ursuppe der holder kroppen kørende og overgives fra mor til barn, frugtbarhedens cyklus - blodets bånd.
Udstillingen visualiserer blodomløbet og nogle af de hormoner som føres med blodet rundt og kraftigt påvirker kroppens tilstand. Kamphormonerne kaldes de: adrenalin og kortisol. Disse udskilles fra binyrerne og sendes ud i blodbanerne, hvor de hjælper det sympatiske nervesystem med at gøre kroppen ”kampklar”.
Status er PULS er en totalinstallation som favner beskueren i et cirkulerende kredsløb. Udstillingen peger på høj puls eller stress som en kropstilstand, der også mere overordnet kan betragtes som en samfundstilstand.
Link til Louise Sparres hjemmeside
Udstillingen støttes af Statens Kunstfond
.jpg?etag=%221180-5eaa9f2a%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&quality=85 "Louise Sparre: Adrenalin hormon cell, 2018. Foto: Morten Barker")
.jpeg?etag=%22347ac-5eaa9f2d%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&quality=85 "Louise Sparre: Objects Condition, 2018. Foto: Morten Barker")
.jpeg?etag=%221c3f5-5eaa9f2b%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&quality=85 "Louise Sparre: Status er PULS, 2018. Foto: Morten Barker")
En tanke | Dick Nyhuus og Nalini Printz
April 2018
En tanke har mere end én betydning, afhængigt af hvilken sammenhæng den indgår i. Den kan være flygtig og den kan have grobund i noget mere fast. Det flygtige eller det bevægelige versus det mere faste, er omdrejningspunktet i Dick Nyhuus og Nalini Printz' samarbejde. Fælles for Nyhuus og Printz er deres optagethed af det formmæssige og fortællingen. I en arbejdende proces vil de, med hver deres kunstneriske tilgang, gå i dialog for at skabe en stedsspecifik installatorisk sammenhæng.
Dick Nyhuus
“I mine skulpturer arbejder jeg hovedsageligt ud fra kernen. Både når jeg arbejder med skulpturer, der har en fortælling, men også når jeg arbejder i et arkitektonisk og konstruktivt formsprog.
Min karakter er at gå kantet rundt om cirklen. I nogle af værkerne ligger der en form for kommentar til menneskets gøren og laden. Mine arbejder til udstillingen kommer til at bestå af transformationer og sammenstød mellem værker lavet til samarbejdet med Nalini og værker af ældre karakter”.
Link til Dick Nyhuus Instagram profil
Nalini Printz
“Jeg er optaget af det grafiske og det skulpturelle. Tilgangen er direkte. Fortællingen fungerer som det igangsættende eller afsluttende. Sproget har en central plads i mit arbejde. Det dukker op som påstande, tanker, følelser og som tegn. Det er baseret på egne oplevelser, iagttagelser og samtaler.
Mine arbejder i denne sammenhæng har baggrund i det midlertidige og det der kan være i nuet”.
.jpg?etag=%2292a8-5eaa9c6b%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&quality=85 "\"En tanke\", 2018. Dick Nyhuus og Nalini Printz")
.jpg?etag=%22d269-5eaa9c75%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&quality=85 "\"En tanke\", 2018. Dick Nyhuus og Nalini Printz")
.jpg?etag=%2211eb0-5eaa9c8a%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&quality=85 "\"En tanke\", 2018. Dick Nyhuus og Nalini Printz")
Closed Stroke is a Shape | Maya Stefania Wibling
Marts 2018
En udstilling der undersøger det håndholdte spontane maleri i sammenhæng med geometriens rationelle former og ydre orden.
En bevægelse danner udgangspunkt for billedet. Handlingen er det enkle og tydelige spor på fladen og fremstår som en abstraktion over den brugte gestik, der kan ses som en budbringer af iboende former i kroppen.
Processen har karakter af spontanitet og en “et-skud-i-bøssen” præmis.
For at tage billederne et skridt videre efterarbejdes den gestiske abstraktion med enkle former og linier lånt fra geometrien.
På den måde afsøges forskellen mellem de former og bevægelser, der er skabt af kroppen, og de rationelle former der læner sig op ad geometri og ydre orden.
Der er stor forskel - og malerierne ender med at være kompositioner der balancerer bevægelse, den håndholdte og den konkrete form.
Being & Beings | Lars Worm og Mette Boel
December 2017
Siv. Kviste. Lærred. Reb. Læder. Gips. Grene. Bambus. Skum. Nylon. Træ.
Hvad er naturen for et sted og hvem bor i den?
Med klare referencer til ”DIY” og re-use traditionen, er ’Being & Beings’ et rum hvor materialer og objekter, syntetiske og naturlige, bøjes og modificeres. Værkerne rører ved noget rituelt, noget uprøvet og pseudohistorisk og skaber en overgang fra en tilstand til en anden. De befinder sig et sted i twilight zonen mellem fortid og nutid, natur og kultur, og skaber en spænding mellem noget håndgribeligt og noget abstrakt.
Dage uden sammenhæng | Signe Parkins og Line Lisberg Refstrup
November 2017
Fra skildringer af et levet hverdagsliv til skæve og humor fyldte besøg i en grotesk fantasiverden. Dage uden sammenhæng er en udstilling af tegninger som drømmeagtigt projicerer både genkendelige verdener og opdigtede universer befolket med mere eller mindre fantastiske skabninger: En stue, et køkken, en badeanstalt, levende bjerge, vaffelhekse og ihærdige tegnere udklækket af billeæg.
Signe Parkins (f.1979) er tegner og forfatter. Hendes produktion omfatter tegneserier, billedkunstneriske bogeksperimenter og illustration. Signe er bogaktuel med den rablende voksenbilledbog Tusindfryd. Materiale fra arbejdet med Tusindfryd udstilles sammen med nye billedfortællinger.
Link til Signe Parkins hjemmeside
Line Lisberg Refstrup (f.1975) er tegner og illustrator. Hendes arbejde tager ofte afsæt i konkrete hændelser. På udstillingen præsenteres værker som skildrer et levet liv, skabt i perioden 2016-2017. Samlingen er en blanding af dagbogsskitser og tegninger, der udspringer af tanker, erindringer og dagligdagen.
FRAGMENTER | Olga Benedicte og Freja Niemann Lundrup
November 2017
Konstruktioner af subjektive virkelighedsopfattelser i fragmenter, der fungerer i flere lag med datid og nutid som brikker i det hele billede.
Olga Benedicte og Freja Niemann Lundrup arbejder med erindringer, minder i kroppen og minder ’fra andre kroppe’ overleveret i historier og billeder.
Kunstnerne har med hver deres fokus og udtryksmåder skabt værker, der berører de samme områder på to meget forskellige måder.
Olga Benedicte studerer på femte år på Det Jyske Kunstakademi (2013-2018) og The University of The Arts, Helsinki (2016-2017).
Freja Niemann Lundrup studerer på femte år Det Jyske Kunstakademi (2013-2018) og Hochschule für Kunste, Bremen. (2016-2017).
.jpg?etag=%2210ad30-5a099cae%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=2500,3122&quality=85 "\"FRAGMENTER\", 2017. Olga Benedicte og Freja Niemann Lundrup")
Women in Nature | Ida Sønder Thorhauge og Johanne Lykke Poulsen
August 2017
Women in Nature præsenterer nye værker af billedkunstnerne Johanne Lykke Poulsen og Ida Sønder Thorhauge i en duo-udstilling på udstillingsstedet se!
Kroppen og naturen som motiv er udgangspunktet for dialogen mellem Thorhauges stålskulpturer af poserende kvindekroppe og Poulsens overdimensionerede blomstermalerier. I mødet mellem de to kunstneres værker udforskes spændet mellem det abstrakte og det figurative.
Ida Sønder Thorhauge (f. 1990) er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i 2016 og Akademie der Bildenden Künste i Wien (2014-2015). Thorhauge arbejder primært med maleri og skulptur. Hun bearbejder kunsthistoriske fragmenter i et kontemporært udtryk, hvor kroppen og blikket udforskes gennem tilbagevendende grundfigurer. Thorhauge er medlem af udstillingsfænomenet Piscine og har tidligere udstillet på bl.a. udstillingsstedet Den nordiske ambassade i København og i Kunsthal Nord i Aalborg. Frem til d. 30. september 2017 er hun arbejdende kunstner i ARoS Atelier.
Link til Ida Sønder Thorhauges hjemmeside
Johanne Lykke Poulsen (f.1989) er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i 2015. Poulsen arbejder med malerier i storformat på papir og lærred. Hun undersøger antydninger af motiver fra naturen og arbejder i feltet mellem figuration og abstraktion. Poulsen har deltaget i undervisning ved BHQFU i New York (2014) og blandt andet været artist-in-residence ved Residency Unlimited i New York (2014) samt ved Det Danske Institut i Athen (2016). Hun har desuden haft sin første soloudstilling i samarbejde med Rendezvous Curators (2016) og vil fra september 2017 være repræsenteret af online-galleriet, Rendezvous Art Space.
Link til Johanne Lykke Poulsens hjemmeside
Udstillingen er blevet til med støtte fra Statens Kunstfond
Tudo Sobre Letras-spor af handlinger | Anders Reventlov
Juli 2017
Titlen på Anders Reventlovs udstilling i se! "Tudo Sobre Letras" er portugisisk og betyder "det handler om bogstaver". Her viser han en serie tegninger som han selv definerer som spor af handlinger. Handlinger der er stykket sammen og indsamlet på rejser rundt i Europa, i årene mellem 2014 og frem til en uge før udstillingsåbningen.
I Anders Reventlovs tilgang til det at skabe kunst, eksisterer det færdige kunstværk ikke, men alt er forbundet. Kun de handlinger som udgør processen, eksisterer.
En lille doodle i skitsebogen har lige så stor betydning som det 10 meter høje vægmaleri. Processen er en konstant strøm. Den stopper aldrig.
Anders Reventlov arbejder med håndskriftens flow og energi i sine tegninger og bruger materialer typisk knyttet til skrivekunsten, såsom kalligrafiblæk og sprittuscher. I disse søger han at komme så tæt på håndskriftens energi og ekspressivitet som muligt.
Tegningerne er spor af handlinger: ”At tegne, at skrive, at handle”.
Link til Anders Reventlovs hjemmeside
Anders Reventlov er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi 2004-2009
og er repræsenteret af Galleri Format Artspace i København
Udstillingen er blevet til med støtte fra Statens Kunstfond
SUPERFLUID | Lars Sarto Hempler
Juni 2017
Lars Sarto Hempler har til udstillingen SUPERFLUID, skabt en række nye værker som kombinerer klassisk højtryk og maleri. Udstillingens titel refererer til eksperimenter med lag og dannelse af mønstre gennem materialernes viskositet.
Naturens mønstre er genskabt og sat i system. De skaber en visuel interaktion i de brugte materialer, der veksler mellem det naturlige og det syntetiske.
Udtillingen centreres omkring næroplevelsen af detaljen, - at lade blikket fordybe sig i en labyrint af perspektiver og formdannelser.
Link til Lars Sarto Hemplers hjemmeside
Kopenhagen Art Institute - Udstillingsbilleder Link
Lars Sarto Hempler (f. 1978) er uddannet på Det Jyske Kunstakademi, Aarhus i 2006 og UAL -University of the Arts London i 2000.
Repræsenteret af Format Artspace i København
ORD OG HULLER | Julie Stavad og Matilde Duus
Maj 2017
Julie Stavad og Matilde Duus mødes i udstillingen ORD OG HULLER i
se! udstillings- & projektrum.
Med udgangspunkt i flade skulpturer og skulpturelle collager viser de to kunstnere nye værker i dialog. Studio visits og brevudveksling går forud for udstillingens udvalg af individuelle værker, der som stille eksistenser skal samtale i rummet – dialoger på tværs af farver, materiale og form.
- Begæret efter de fysiske genstande fra vores hverdag som fx. mad, sko, smykker, blomster og duft udpeges og undersøges. J. S.
- En tilgang til kunst, hvor du oplever og erfarer med sanserne og kroppen og derigennem søger en åndelig og intellektuel forståelse af verden. M. D.
Udstillingen kan opleves inde i se! såvel som fra gadekrydset ved Hendrik Pontoppidans Gade og Marselis Boulevard.
Kopenhagen Art Institute - Udstillingsbilleder Link
Julie Stavad (f. 1987) er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i 2015 og har tidligere udstillet hos Charlotte Fogh Gallery og skabt værker til både Skovsnogen og Skulpturlandsby Selde. Stavads kunstneriske arbejde drejer sig ofte om mødet mellem det krøllede, eller fedtede, det organiske og de hårde materialer som fx stål og beton. Kontrast, dialog, helhed og del. Værkerne placerer sig et sted mellem abstrakte materialeundersøgelser, formøvelser og figuration. Udfra en dialektisk tilgang til sprog, krop og objekt undersøger hun særligt skulpturen som kunstobjekt såvel som historie.
Link til Julie Stavads hjemmeside
Matilde Duus (f. 1983) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2014 og har tidligere haft udstillinger på Pablos Birthday (NY), LARMgalleri og c4 projects i København. Duus’ værker tager udgangspunkt i et to-dimensionelt format, men gennem arbejdet med materialernes transparens og skygger udfoldes en tredje, skulpturel dimension. Hun forsøger at indfange immaterielle størrelser som tid, lys og foranderlighed, gennem fysiske materialer som glas og papir. Glasset i Duus´ værker har en dobbeltfunktion som dels et fysisk materiale, med særlige kvaliteter og potentialer og dels som en metafysisk figur, et vindue ind til en anden, åndelig og mytisk verden.
Link til Matilde Duus´ hjemmeside
ORD OG HULLER - er en del af udstillingssamarbejdet Art Weekend Aarhus 2017 | www.artweekend.dk
KRABBEMÆLK | Signe Parkins
April 2017
”Under kjolen er kroppen ny. Den mærkes anderledes hver dag. På gåture kigger jeg efter insekter og planter. Jeg tegner når jeg kommer hjem.”
Signe Parkins udstiller nye tegninger i tusch i se!
Udstillingen er bygget op omkring en serie små tegninger (10,5x13 cm) og en serie store tegninger (100x70 cm).
Tegningerne kredser om vrede, hunkroppe, fødsler, insekter, krabber og sidelæns dans.
Signe Parkins er uddannet illustrator fra Designskolen i Kolding i 2007. Parkins arbejder med tegning og billedfortælling. I 2015 fik hun udgivet en bog med udvalgte dagbogsblade fra sin prisvindende blog Signe Parkins & Drawings. I øjeblikket arbejder hun på en eksperimenterende billedbog til voksne, som udkommer til sommer.
ZORB ZONE STONE LIFE | Biba Fibiger og Nils Elvebakk Skalegård
November 2016
ZORB ZONE STONE LIFE er et samarbejde mellem Biba Fibiger (DK) og Nils Elvebakk (NO) Skalegård.
Her viser de en række værker, de har produceret både sammen og hver for sig.
Udstillingen har som hovedtema naturen og det syntetiske.
Gennem samtaler og tankeudvekslinger har de kunstnerisk og udtalt cirklet omkring sætningerne:
- Det syntetiske forvrænger det naturlige og gør det til noget andet.
- Det døde påtager sig det levende.
Biba Fibiger (f. 1984) er uddannet fra Billedhuggerskolen Charlottenborg ved det Kongelige Danske kunstakademi, 2016. Gennem medier som betonmodellering, bronze, gips, metal, readymades og collage undersøger hun friktion og tilpasning mellem en kulturel- og en tænkt naturlig krop.
Fibiger iscenesætter situationer ved at opstille figurationer og stiltiende elementer i dialog med hinanden. Den flydende tanke i mødet med den bløde krop og den omkringliggende normaliserende kultur (herunder arkitektur, sprog og information) er begreber Fibiger forholder sig til i denne proces. Hendes søgen mod en sammensmeltning af figuration og abstraktion er et udtryk for en åben kritisk undersøgelse af et menneskeligt oprindelsespunkt og hierarki. Dette hierarki omhandler selvet i relation til samfundet; hvordan disse to flydende størrelser mødes og har indvirkning på hinanden.
Nils Elvebakk Skalegård (f. 1983) er uddannet fra Kunstakademiet i Bergen og Konsthögskolan Valand, Göteborg, 2013. I sit kunstneriske virke arbejder han med medier der har kort vej fra tanke til utryk. Disse indbefatter bl.a. ler, tegning, stearinafstøbninger, maleri, video, installation og lyd.
Mødet mellem natur, menneskets oprindelse og det moderne samfund (teknologiens evolution, multitaskingens tidsalder og en moderne rastløshed) er omdrejningspunkter i Skalegårds arbejde.
Skalegård forsøger at gestalte noget romantisk, sublimt og ikonisk ophøjet i sin kunst. Samtidig ønsker han at tage vare på hverdagslivets mangefacetterede, kaotiske og nogen gange kedsommelige stemninger. Resultatet af denne modsatrettede søgen er, som han selv udtrykker det, en ambivalens. Denne ambivalens sætter sit tydelige aftryk i værkerne.
Link til Nils Elvebakk Skalegård
Udstillingen anbefales af KUNSTEN.NU Link
Kopenhagen Art Institute - Udstillingsbilleder Link
ANDET | Jakob Bødskov
Juli-august 2016
I en serie stemningsmættede sort/hvid fotografier, kredser fotograf og billedkunstner Jakob Bødskov om begrebet "det andet". Det andet som dét der ikke er fremmed for os, men som oftest kun eksisterer i udkanten af vores bevidsthed. Registreringer vi ikke lægger mærke til. Afrevne stykker virkelighed.
Jakob Bødskovs fotografiske arbejde placerer sig et interessant sted i mellem genrerne Street Photography og kunstfotografi. Motiverne er på samme tid spontane og konstruerede, et paradoks der fascinerer og fastholder beskuerens interesse.
Jakob Bødskov om sine fotografier:
”Måske er mine billeder politiske, måske tager de stilling, måske er de små betragtninger, som jeg sætter sammen i et større puslespil, der danner et budskab. Noget er konstrueret, noget er dokumentarisk. Hvert billede kan betragtes som et selvstændigt dokument og samtidig et fragment, i en større fortælling.”
