Anne Louise og Blicher Trine Bork

TO DRAW A LINE

Anne Louise Blicher

Trine Bork


Fernisering lørdag den 7. december kl. 14-17

Åbningstider i udstillingsperioden 7. - 22. december 2019

lørdage og søndage kl. 12 - 16

TO DRAW A LINE


Udstillingen TO DRAW A LINE har fokus på linjens kraft og vejen ting bevæger sig i tid og rum. Hvordan linjer og streger på en gang opdeler, afgrænser og skaber bevægelser som afsæt for territoriale performances, diversitet, metamorfoser og mutationer mennesker og ting imellem.

Billedkunstner Anne Louise Blicher har inviteret billedkunstner Trine Bork til at co-udstille med afsæt i udstillingens tematikker med ønsket om at udforske og skabe dialog mellem deres respektive praksisser. Begge udstillende kunstnere har en interesse i maleriets skulpturelle egenskaber samt foldens og linjens indflydelse.


Anne Louise Blicher er uddannet ved Florence Academy of Art (SE/IT) og The Royal Institute of Art Stockholm (SE) 2015. www.alblicher.net / @alblicher


Trine Bork er uddannet ved Glasgow School of Art (UK). Siden 2017 er Trine aktivt medlem af kuratorgruppen i det kunstnerdrevne udstillingssted OK Corral på Frederiksberg, København. www.trinebork.com / @t_b_o_r_k

ANNE LOUISE BLICHER

Med udgangspunkt i sin interesse for, hvordan naturlige processer og naturens kræfter kan fungere som metamorfiske og potentielle komponenter i nye klimatiske infrastrukturer arbejder Anne Louise Blicher i udstillingen ud fra ideen om et vertikalt ”grænseland” af frit hængende sanselige skulpturer; ting der ”drypper” ned, berører og markerer sig, sætter spor symbolsk og konkret aftegnet som streger på gulvet med forskellig intensitet, der synliggør det faktum, at et materiales vægt og form i samspil med det medium det agerer i definerer måden tyngdekraften manifesterer sig på, dvs. måden det visuelle spor former sig. I centrum for denne undersøge er tangen som materiale, der som makroalge modsat planten er uden rødder, i samspil med materialiteter som garn, ler, jord og gips. Fokus er på tingenes materielle performativitet, dvs. hvordan de kan indgå i samspil med og knytte sig til andre ting og kroppe. Konceptet er inspireret af Emanuele Coccias kosmiske have, hvor atmosfæren og dens cirkulation af gasser og væsker skaber planetens kerne, ikke jorden. De sanselige skulpturer agerer sammen med et loftsmaleri, som motivisk tager afsæt i nærstudier af tang med kompositorisk reference til klassiske symmetriske loftsudsmykninger, hvor motiverne spejler sig i hinanden og tilsammen danner et rumligt billede; et himmellegeme, der åbner sig op og lade sig sanse både med blik og krop.


ANNE LOUISE BLICHER arbejder ud fra en research- og tekstbaseret konceptuel malerpraksis, der svinger mellem figuration og abstraktion i form af sanselige objekter og som skulpturelle, draperede, foldede og udfoldede malerier. Hun stiller spørgsmål ved den vestlige landskabstradition indenfor maleriet, der har skabt en forståelse af naturen som et postkort scenarie, der placerer mennesket udenfor rammen, som om naturen ikke involverer os. I en tid hvor klimaforandringerne kan ses som det ultimative udtryk for menneskeskabt design giver det ikke længere mening af skelne mellem mennesker og natur. Blicher søger derfor nye mere bæredygtige måder at repræsentere naturen på ved at erstatte de uendelige horisonter med close-up kropslige undersøgelser af landskabet. Hun anvender grafisk antropologi som en imaginær metode til at aktivere steder og nå tingenes indre essenser med brug af empatien og fantasien som kognitive værktøjer. Gennem at observere, intra-agere og nedfælde en ting opstår en form for indeksial forbundethed, en nærhed, som gør, at man lærer tingen at kende på en ny og mere intime måde. Hun arbejder ud fra detaljerede realistiske studier af ting, som hun efterfølgende bearbejder i forskellige stadier af flux, hvor motiverne modelleres via generative filtre gennem entropiske mønstre af fraktaler og refleksioner.




TRINE BORK

De udstillede værker tager afsæt i Borks personlige erfaringer som pårørende til en Parkinsonsramt. Parkinsons sygdom skyldes mangel på signalstoffet dopamin, som hjernen skal bruge til kontrol og bevægelse, og derfor konstant skal dannes. Periodevis gennem dagen kan den Parkinsonsramte opleve aftagende effekt, hvilket er pludselige forringelser, når medicinens virkning aftager. Efter en ny dosis medicin kan bevægeligheden vende lige så pludseligt tilbage. Når et menneskes bevægelighed og kognitive nærvær på denne måde ’falder ud’, kan den aftagende effekt opleves, som om tiden pludselig ’sænker farten’, ligesom medicinens virkning igen kan ’sætte farten op’ og dermed også bevægeligheden. Denne vekslen gør - i Borks erfaring som pårørende – oplevelsen af en fælles tid mere flydende, mere fragmenteret, uhåndterlig, som om man falder ud af hinandens tider, mens den aftagende effekt står på. Denne oplevelse af et menneske, et fysisk nærvær, som pludselig ’falder ud’, er som en rumlighed, der helt uventet bliver meget flad, et negativt rum. Som relieffer, hvor værket i grunden er fladt men oplevelsen rumlig (eller omvendt), afspejles denne konflikt i Borks forsøg på at gøre skellet mellem flade og objekt mere flydende, både i sin ophængning i udstillingen og generelt i sine værker.


TRINE BORKS billedkunstneriske praksis er formet af en kombineret interesse for maleriet og fladens skulpturelle potentiale. Variation som et grundvilkår, som en uregerlig og uundværlig naturkraft, udfoldes i Trine Borks værker og installationer gennem spontane penselstrøg, påklistrede lister og andre fundne materialer, i utilsigtede streger eller lysets vekslende samspil med foldede og nedsunkne linjer i lærredet. Bork er optaget af fladens transformative egenskaber, og hvordan en flade kan indtage og optage det omkringliggende rum. Gennem tegning, maleri, assemblage, skulptur og installation undersøger hun de rumlige forskydninger, sammensatte forbindelser eller konflikter, der kan opstå gennem ofte ganske enkle bearbejdninger af forskellige materialer og flader. Interessen for variation, diversitet, det foranderlige gør, at hun ofte sammensætter en bred vifte af visuelle udtryk med ønsket om at afprøve eller udfordre, hvad der betinger visuel sammenhæng eller en kunstnerisk signaturstil. Gennem et mix af tegning direkte på væggen, både som selvstændigt værk og baggrund for andre værker, vanligt oliemaleri og påklistrede fundne materialer, abstrakte folder og fordybninger i lærredet og papiret, udforsker Bork, hvordan disse niveauforskydninger i flader i samspil med lyset i rummet skaber et assemblage totalværk. Senest har Bork været optaget af at udforske betydningen af naturlig variation og genetisk diversitet som en evolutionær drivkraft, både med tanke på den højaktuelle biodiversitetskrise og - fra et mere personligt perspektiv – drivkraften i et menneskes kamp med og mod progressiv sygdom.

© Copyright 2019 | All Rights Reserved