Louise Sparre

Status er PULS

Louise Sparre

Fernisering den 4. maj 2018 kl. 16:00 - 18:00

ÅBNINGSTIDER i udstillingsperioden 5.-26. maj:

Torsdag-lørdag kl. 14:00-17:00

eller efter aftale ring: 20727791

 

Status er PULS er en stedsspecifik udstilling der tager afsæt i pulsen, altså vores hjerterytme.

Når hjertet trækker sig sammen, pumper det blod rundt i kroppen. Hver sammentrækning kaldes et hjerteslag og et hjerteslag er = puls.

Høj puls

Normal puls

Hvilepuls

 

Der er to kredsløb i kroppen, det store og det lille. Gennem det store kredsløb pumper hjertet friskt iltholdigt blod ud i kroppen, mens det i det lille kredsløb, lungekredsløbet, pumper iltfattigt blod til lungerne. Blodet er vores indre transportbånd, livgivende flydende væv eller en ursuppe der holder kroppen kørende og overgives fra mor til barn, frugtbarhedens cyklus - blodets bånd.

Udstillingen visualiserer blodomløbet og nogle af de hormoner som føres med blodet rundt og kraftigt påvirker kroppens tilstand. Kamphormonerne kaldes de: adrenalin og kortisol. Disse udskilles fra binyrerne og sendes ud i blodbanerne, hvor de hjælper det sympatiske nervesystem med at gøre kroppen ”kampklar”.

Status er PULS er en totalinstallation som favner beskueren i et cirkulerende kredsløb. Udstillingen peger på høj puls eller stress som en kropstilstand, der også mere overordnet kan betragtes som en samfundstilstand.

Udstillingen støttes af

© Copyright 2017 | All Rights Reserved