Line Lisberg & Signe Parkins

Dage uden sammenhæng

En udstilling af Line Lisberg og Signe Parkind

Fernisering den 17. november kl. 16-20

ÅBNINGSTIDER: Udstillingen er åben i perioden 18. - 26. november. Torsdag til fredag kl. 13.00 - 18.00, lørdag og søndag kl. 11.00 - 16.00

Fra skildringer af et levet hverdagsliv til skæve og humor fyldte besøg i en grotesk fantasiverden. Dage uden sammenhæng er en udstilling af tegninger som drømmeagtigt projicerer både genkendelige verdener og opdigtede universer befolket med mere eller mindre fantastiske skabninger: En stue, et køkken, en badeanstalt, levende bjerge, vaffelhekse og ihærdige tegnere udklækket af billeæg.

Signe Parkins (f.1979) er tegner og forfatter. Hendes produktion omfatter tegneserier, billedkunstneriske bogeksperimenter og illustration. Signe er bogaktuel med den rablende voksenbilledbog Tusindfryd. Materiale fra arbejdet med Tusindfryd udstilles sammen med nye billedfortællinger.

 

Line Lisberg Refstrup (f.1975) er tegner og illustrator. Hendes arbejde tager ofte afsæt i konkrete hændelser. På udstillingen præsenteres værker som skildrer et levet liv, skabt i perioden 2016-2017. Samlingen er en blanding af dagbogsskitser og tegninger, der udspringer af tanker, erindringer og dagligdagen.

© Copyright 2017 | All Rights Reserved